Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tekstkritik - Tekstur - Tektolit - Tektologi - Tektonik - Tektonik - tektonisk - tektoniske - Tektonplader - Tektur - Tekutschi - Telagon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trykte — som muligt. Dernæst gælder det om
at gruppere dem efter deres indbyrdes
Slægtskab, saa at man kan udskyde dem, der kan
bevises at være afskrevne efter andre bevarede
Tekstkilder, og ordne de øvrige i indbyrdes
beslægtede Klasser for paa den Maade for hvert
enkelt tvivlsomt Steds Vedk. at komme den
opr. Tekstform saa nær som muligt. Afgørende
i saa Henseende er naturligvis ikke i og for
sig de enkelte Haandskrifters Ælde, eftersom
det kan hænde, at yngre Haandskrifter er
omhyggelige Afskrifter af særlig gode Tekstkilder;
men de enkelte Haandskrifters
Slægtskabsforhold og deres hele Natur maa tages i
Betragtning. Paa alle de Steder, hvor der er Tvivl om
den rette Tekstform, maa man da vælge den
Læsemaade, der dels er bedst afhjemlet, dels
giver den i Sammenhængen bedste Mening;
desuden er det ofte af Betydning at overveje, om der
kan gives en rimelig Forklaring paa, at den
valgte Læsemaade har kunnet forvanskes
saaledes, at derved de øvrige overleverede
Læsemaader har kunnet fremkomme. Ofte vil det
imidlertid vise sig, at ingen af de overleverede
Læsemaader giver en forstaaelig Mening. I saa
Fald bliver der Brug for
Konjekturalkritik (s. d.), som der for øvrigt ogsaa i
andre Tilfælde kan blive Anvendelse for. Det
hænder nemlig jævnlig, at en Læsemaade kun
tilsyneladende og ved overfladisk Læsning giver
Mening, idet den er opstaaet ved Konjektur af
en tidligere Kritiker, som har forefundet Stedet
i forvansket Skikkelse, men ikke har formaaet
at rette det paa tilfredsstillende Maade.
Navnlig fra Renæssancetiden haves mange saaledes
»interpolerede« Haandskrifter af antikke
Forfatteres Skrifter. Den moderne Kritik har
imidlertid ofte med Tilsidesættelse af disse søgt
tilbage til ældre Haandskrifter og ved Hjælp af
ubetydelige Ændringer af enkelte Bogstaver
formaaet ud af disses Uforstaaelige Ord at
tilvejebringe en Læsemaade, der giver en i
Sammenhængen fuldt tilfredsstillende Mening. Dette
kræver imidlertid baade palæografiske og
sproglige Kundskaber og nøje Fortrolighed med
vedk. Forfatters Tankegang og Udtryksmaade,
foruden naturligvis Skarpsindighed og
Kombinationsevne.
Til T. i videre Forstand hører desuden den
saakaldte Ægthedskritik. De overleverede
Haandskrifter er nemlig ofte blevet
interpolerede paa den Maade, at hele Tekststykker er
blevet tilføjede, undertiden ved en Fejltagelse,
idet f. Eks. en Afskrivers ell. Læsers
Randbemærkninger er trængt ind i Teksten,
undertiden ved vilkaarlig Forfalskning. Det
Spørgsmaal, om et foreliggende Skrift virkelig i sin
Helhed er et ægte Værk af den Forfatter,
under hvis Navn det er overleveret, hører
derimod ikke ind under T., uagtet der ganske vist
er jævne Overgange; f. Eks. for de homeriske
Digtes Vedk. er det vanskeligt at trække
Grænsen mellem T. og den Kritik, der drøfter det
Spørgsmaal, hvorvidt Digtene er forfattede af
Homer.
Historisk set fik T. sin første Udvikling hos
de gr. Litteraturforskere (»Grammatikere«) i
Alexandria og Pergamon, der navnlig
underkastede de homeriske Digte en kritisk
Behandling. Renæssancetidens Lærde udøvede den
ogsaa i stort Omfang, men sin største metodiske
Udvikling fik den i 19. Aarh., og de samme
Principper, som var blevet raadende ved
Behandlingen af de gr. og rom. Forfatteres
Skrifter, anvendtes nu ogsaa paa andre Litteraturer,
ogsaa de moderne. Af moderne nordiske
Forfattere, hvis Værker det ved kyndig tekstkritisk
Behandling er lykkedes at lade fremtræde i
forbedret Skikkelse, kan nævnes Holberg, Søren
Kierkegaard og Henrik Ibsen. Som et
Eksempel paa slemme Fejl, der kan indsnige sig
ogsaa i moderne Skrifter, kan nævnes, at i
Ibsen’s »Fru Inger til Østråt«, 5. Akt, er Ordene
»Had var det ikke jeg følte« allerede i 2.
Udgave blevet forvanskede til det meningsløse
»Hvad var det ikke jeg følte«, en Fejl, som
forplantedes gennem alle de Udgaver, der
udkom i Digterens Levetid og først blev rettet i
»Mindeudgaven«. (Litt.: J. N. Madvig,
Adversaria critica I [Kbhvn 1871]; O.
Ståhlin, »Editionstechnik« [2. Opl. Berlin 1914]; A.
B. Drachmann, »Udvalgte Afhandlinger«
[Kbhvn 1911], S. 154 ff.).
H. H. R.
Tekstur, se Textur.
Tektolit er Blyfolie paa begge Sider belagt
med asfalteret Jutevæv. Det bruges som
vandstandsende Indlæg i Beton, da denne angriber
Bly.
E. Su.
Tektologi (græsk), Læren om Opbygningen
af organiske Væv eller af Organismer.
Tektonik (græsk tekton, en Træarbejder),
Læren om Menneskenes Trang til at udsmykke
deres Bygninger og Brugsgenstande med
Prydelser, særlig Snitværk i Træ, men
efterhaanden al Omdannelse af Haandværk til Kunst.
Teorien om, at Menneskenes kunstneriske Trang
skulde have sin Oprindelse af tekniske
Færdigheder, er især formuleret af den tyske Arkitekt
G. Semper i Værket »Der Stil« (Frankfurt 1860-63),
og den rummer i det mindste den Sandhed, at
Fletning, Vævning, Tømmerarbejder o. s. v.
ofte har præget Ornamentik og Arkitektur og
frembragt Motiver, som efterlignedes i helt
andre Materialer.
(E. S.). C. A. J.
Tektonik (geol.), d. s. s. Geotektonik.
tektonisk, Tektonikken (s. d.) vedrørende.
tektoniske (geol.) kaldes de Fænomener og
Processer, som staar l Forbindelse med
Jordklodens Bygning og Sammensætning
(Tektonikken), som f. Eks. de Brudlinier og Spring, der
deler Jordskorpen i større og mindre Flager,
de Jordskælv og Forskydninger, der er
knyttede til Brudlinierne, Dannelsen af Brud- og
Foldebjerge o. s. v.
J. P. R.
Tektonplader er Mørtelplader armerede
med Trælister, en tysk Opfindelse. Mørtelen
bestaar af Sorel’s Cement, Sand og Savsmuld.
Listerne er tynde flade Trælister, sjældnere
Tagrør; inden Indstøbningen overstryges de
med en Kit, der dels forøger Adhæsionen, dels
beskytter Træet mod Fugtighed. T. bruges til
Gulve, Lofter, Vægge og Tage; de kan saves
og sømmes og er brandsikre.
E. Su.
Tektur (lat.), Dække, Omslag til et
Aktstykke; tillige et Erstatningsblad til Opklæbning
af Rettelser i en Tekst.
Tekutschi [-∫i], se Tecuci.
Telagon, se Grævling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
