- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
170

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Afledning til en Beholder med Paraffin).
Med Stærkstrømsmikrofonen kan Styrken af de
paa Ledningen udsendte Strømme gøres 30
Gange kraftigere end med den sædvanlige
Mikrofon. P. Gr. a. de særlige Forhold ved
Telefonstrømmenes Forplantning gennem lange
Ledninger er Telefoneringsafstanden dog kun
paa denne Maade forøget til omkr. det dobbelte,
hvorfor yderligere Forøgelse ved Hjælp af
endnu kraftigere Mikrofonstrømme støder paa
praktiske Vanskeligheder. I den nyere Tid søger
man derfor at forøge Rækkevidden ved
Forbedring af selve Ledningsforholdene (se
Telefonledninger) og ved Anvendelse af
særlige Forstærkningsapparater (se
Telefonforstærker), der muliggør Brugen af de
sædvanlige Mikrofoner. En særlig Art T.
benyttes ved den af Bell angivne Lystelefoni
(se Fotofon).

Kulkornsmikrofonen egner sig i Alm. kun til
Overføring af Toner, hvis Svingningstal ligger
mellem 200 og 2500 i Sek. Desuden klæber der
ved Mikrofonen forskellige Mangler, som
bevirker, at Strømmene ikke ganske nøje svarer til
Lydsvingningerne, saaledes at en vis
Forvrængning i Gengivelsen er til Stede. Ved
sædvanlig Taleoverføring er dette uden større
Betydning, hvorimod de senere Aars Krav om
Udsendelse af Musik og Sang (særlig i Forbindelse
med traadløs Telefonering) har nødvendiggjort
Fremstilling af mere hensigtsmæssige
Mikrofontyper. Den af det amer. Selskab Western
Electric konstruerede Kulkornsmikrofon (Fig.
7) har en tynd (0,04 mm) meget stramt
udspændt Membran af Metal (Duraluminium)
forsynet med en Kulkornsbeholder paa hver Side.
Da Membransvingningerne saaledes ikke (som
i den alm. Mikrofon) er ensidig dæmpet,
gengives Tonerne renere. En Mangel ved
Kulkornsmikrofonen er den Støj (»Susen«), der, selv om
Membranen er i Ro, høres i den med
Mikrofonen forbundne Telefon, og som hidrører fra de
tilfældige Modstandsvariationer ved Strømmens
Passage gennem Kulkornene. Dette undgaas ved
de elektromagnetiske Mikrofoner,
hvis Princip allerede var angivet ved den som
Afsenderapparat anvendte Bell’s T. I nyere
elektromagnetiske Mikrofoner (udført af
Marconi o. a.) indrettes selve Membranen som en i
et kraftigt Magnetfelt ophængt bevægelig
Leder (flad Spole), der bringes i Svingninger af
Lydbølgerne, hvorved elektriske Strømme
induceres. Fig. 8 viser Princippet for Siemens &
Halske’s Baandmikrofon, hvor den
strømledende Membran dannes af et slapt
hængende Aluminiumsbaand B, anbragt mellem
Magnetpolerne N og S. I
elektrostatiske Mikrofoner danner Membranen (et
tyndt Guld- ell. Aluminiumsblad) den ene
Belægning i en Kondensator, hvis Luftmellemrum
(og Kapacitet) saaledes under Paavirkning af
Lydbølgerne underkastes smaa Ændringer, der
bevirker tilsvarende Spændingsvariationer i et
elektrisk Kredsløb. Saadanne
Kondensatormikrofoner er konstrueret af Western Electric,
Danskeren Rahbek o. fl. a. Alle de nævnte
Mikrofoner er baseret paa de af Lydsvingningerne
frembragte Bevægelser af forsk. faste Legemer
(Membraner, Metalbaand o. l.), hvilket kan
foraarsage Forvrængning, idet der p. Gr. a. de
bevægelige Mikrofondeles mek. Træghed
(Inerti) ikke altid vil være Proportionalitet mellem
Lydintensiteten og Mikrofonvirkningen. For at
modvirke dette
indrettes Membranen med
mindst mulig Vægt og
med Egensvingning
over eller under det
Frekvensomraade, der
benyttes ved Tale- ell.
Musikoverføringen. I
Western Electric’s
Kulkornsmikrofon er
Membranen saaledes
udspændt med en
Egensvingning paa
10000 i Sek., medens
Baandmikrofonens
Egensvingning ikke
overskrider 20 i Sek.
Man undgaar herved
Resonansvirkning,
der vilde foraarsage
en uforholdsmæssig kraftig Gengivelse af
Toner, hvis Svingningstal var sammenfaldende
med Membranens Egensvingning. Endelig har
man konstrueret Mikrofoner helt uden
bevægelige Dele, for Eksempel Goldschmidt’s
Termomikrofon, hvor Lydbølgerne varierer
Temp. og dermed den elektriske Modstand af
en ganske tynd Platintraad ell. bølgeformet
Strimmel, der er indskudt i en Strømkreds
sammen med Telefonen. Termomikrofonen
kan (i Lighed med de elektromagnetiske
Mikrofoner) ogsaa anvendes som
Modtagerapparat, idet Varmeudviklingen i Traaden,
naar denne passeres af Telefonstrømme,
frembringer Trykvariationer og dermed
Lydsvingninger i den omgivende Luftmasse. Da
Lydgengivelsen paa denne Maade ligeledes sker
uden Anvendelse af Membran, finder ingen
Forvrængning Sted. Termotelefonens
Lydstyrke er dog kun ringe, hvorfor man bl. a.
har fremstillet Apparatet som en ganske lille
cylindrisk Kapsel, der indeholder

Fig. 7. Western Electric’s Kulkornsmikrofon.
Fig. 7. Western Electric’s Kulkornsmikrofon.


Fig. 8. Princip for<bSiemens & Halske’s<bBaandmikrofon.
Fig. 8. Princip for

Siemens & Halske’s

Baandmikrofon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free