- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
171

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefon - Telefonapparater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varmetraaden og under Brugen indstikkes i Øret. En
anden membranløs Mikrofon er angivet af
Amerikaneren Thomas og beror paa
Modstandsvariationer i en mellem to Elektroder dannet
elektrisk Lysbue under Paavirkning af
Lydbølgerne. — Med flere af de nævnte Mikrofoner er
opnaaet udmærkede Resultater. De frembragte
Strømvirkninger er dog i Reglen langt svagere
end gennem Kulkornsmikrofonen, hvorfor
passende Forstærkning af Strømmene maa udføres
(se Telefonforstærker). (Litt.: Th.
Karrass
, »Gesch. der Telegraphie«
[Braunschweig 1909]; C. W. Kollatz, »Die
Fernsprechtechnik« [Berlin 1920]; »Tekniske
Meddelanden från kungl. Telegrafstyrelsen«, Sthlm
1923, Nr 1 og 1925, Nr 3).
A. C. G.

Telefonapparater til sædvanlig Brug ved
Forbindelser mellem Telefonabonnenter findes
i forskellige Udførelsesformer som Væg- ell.
Bord-T. Ved mindre, lokale Telefonanlæg
direkte mellem to T. (Hustelefoner, Fig. 1)
indskydes Mikrofon og Telefon umiddelbart i
Kredsløb gennem et ell. to galvaniske
Elementer, der ligeledes benyttes til Afgivelse af
Ringesignal. Ved Forbindelser mellem flere T.,
hvis Ledninger er ført til en fælles Central for
Sammenstillinger (se
Telefoncentralstationer), foretrækker man at indrette
Kredsløbet mellem Mikrofon og Batteri uafhængig af
den varierende Ledningsmodstand til de i forsk.
Afstand fra Centralen værende
Telefonabonnenter. Mikrofon og Batteri indskydes her i et
Kredsløb for sig gennem den ene Bevikling i en
Transformator, Induktionsrulle, hvis
anden Bevikling gennem Telefonen er forbundet
med Ledningen. Denne Forbindelsesmaade
benyttes ved det saakaldte Lokalbatteri-
eller Magnetosystem, hvor Batteriet (i
Reglen et Par Tørelementer) er opstillet i
Apparatets umiddelbare Nærhed — eventuelt (som
ved Væg-T., Fig. 2) i selve Apparatets
Dækkasse. Denne indeholder tillige en
Vekselstrømsklokke for Opringning fra Centralen samt
en Vekselstrømsgenerator,
Magnetoinduktor (Fig. 3), der ved Drejning paa et
Haandsving udsender Ringestrøm til Centralen. Naar
Telefonen (ell. Mikrotelefonen) hænger paa sin
Krog ell. (som ved
Bordtelefonapparater, Fig. 4) ligger paa Gaffelen, er
Forbindelsen til det lokale Mikrofonbatteri afbrudt og
Vekselstrømsklokken indskudt i
Telefonledningen. I denne Stilling kan Ringning modtages
ell. afgives. I sidstnævnte Tilfælde indskydes
Magnetoinduktoren automatisk i Kredsløbet,
naar Haandsvinget drejes. Forbindelsen
indrettes i Reglen saaledes, at Apparatets egen
Klokke (ligeledes automatisk) kortsluttes under
Afgivelse af Ringesignal fra Induktoren. Ved
Nedtrykning af en Knap paa Apparatet kan
denne Kortslutning ophæves, saaledes at man
efter Ønske kan kontrollere Ringestrømmens
Udsendelse. (Ældre Apparater er ofte indrettet
saaledes, at Kortslutningen foretages ved Hjælp
af Trykknappen, der maa slippes, hvis
Kontrolringning ønskes). Ved Afløftning af Telefonen
frigøres en fjedrende Vægtstangskontakt, der
dels forbinder Mikrofon og Batteri gennem
Induktionsrullens primære Vindinger og dels
udskyder Vekselstrømsklokken af Kredsløbet og i
St f. forbinder Ledningen med Telefonen
gennem Induktionsrullens sekundære Vindinger. I
denne Stilling afgives og modtages Tale. Paa
Mikrotelefonens Skaft er ofte anbragt en
Fjeder, der paavirkes med Haanden og tjener til
at afbryde Mikrofonstrømmen, medens der
høres, hvorved man i mindre Grad generes af
eventuel Støj i Apparatets Nærhed. De af
Statstelefonabonnenter her i Landet (med
Undtagelse af Kbhvn) benyttede Magneto-T.
indrettes ogsaa saaledes, at Induktionsrullens
sekundære Vindinger udskydes af Kredsløbet, naar
Haandfjederen slippes. Herved formindskes
Modstanden i Liniekredsløbet, og Talen høres
kraftigere. Disse Apparater, der benyttes ved
Forbindelser paa længere (mellembys) Afstand,
er foruden med Mikrotelefon forsynet med en
ekstra Høretelefon (smlg. Fig. 4).

Ved Centralenergisystemet
forsynes Abonnenternes Mikrofoner med Strøm fra
et for alle T. fælles Batteri, der opstilles paa
Centralen. I disse Apparater danner
Mikrofonen (og Induktionsrulle) det ydre Kredsløb til
Centralen, medens Telefonen er lokalt indskudt
paa Induktionsrullens anden Bevikling (se Fig.
5). Batterispændingen fra Centralen spærres i
Apparatets Hvilestilling af en Kondensator K,
der er indskudt i Liniekredsløbet sammen med
Vekselstrømsklokken V. Jævnstrømskredsløbet
er saaledes afbrudt, hvorimod Kondensatoren
tillader Passage af den fra Centralen udsendte
Vekselstrøm til Opringning af Abonnenten.
Naar denne vil kalde Centralen, afløftes
Telefonen T, hvorved Kontaktfjederen F bevæges
og kortslutter Kondensatoren, medens samtidig
Forbindelsen til Klokken afbrydes.
Centralbatteriet udsender nu Strøm paa Ledningen (L1
og L2) gennem Mikrofonen M og den ene
Bevikling i Induktionsrullen T og frembringer paa
Centralen Signal for Opkaldet. For at gøre

Fig. 1.<bHustelefonapparat.
Fig. 1.

Hustelefonapparat.


Fig. 2. Vægtelefonapparat<b(Magnetssystem).
Fig. 2. Vægtelefonapparat

(Magnetssystem).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free