Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefoncentralstationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ekspeditionen benyttes Hovedtelefon og
Brystmikrofon (Fig. 4).
Forinden Abonnentledningerne indføres til
Vekslerbordene, passerer de en særlig Afdeling,
Krydsfeltet, hvor Omkoblinger ell.
Fejlmaalinger let kan foretages, og hvor tillige
forsk. Sikringsanordninger er anbragt (se
Smeltesikring).
C.-E.-Systemet har i de senere Aar fortrængt
Magnetosystemet ved Indretningen af T. i de
fleste større Byer Verden over. Fordelene ved
Systemet er særlig Letheden, hvormed
Centralbetjeningen overvaager Forbindelserne p. Gr. a.
de automatiske Kalde- og Slutsignaler.
Desuden undgaar man det stadige Eftersyn af et
stort Antal Abonnentbatterier, saaledes at
Driftssikkerheden forøges, idet Fejl ved
Ledninger og Apparater hurtigere observeres.
C.-E.-Systemet kræver derimod bedre isolerede
Ledninger, da disse stadig er under
Paavirkning af Centralbatterispændingen. Som Følge
heraf er man i næsten alle de større Byer gaaet
over til Anvendelse af underjordisk
Ledningsnet (se Telefonledninger). De væsentlig
større Anlægsudgifter til Central- og
Ledningsinstallationen ved C.-E.-Systemet i
Sammenligning med Magnetosystemet opvejes dog noget af
de enklere og billigere C.-E.-Abonnentapparater
og i det hele taget af Forholdene ved den
centraliserede Drift.
Meget store Byer er i Reglen forsynet med flere
T., der indbyrdes forbindes med et passende
Antal Ledninger. I Fig. 3 ses Jackerne for
saadanne mellemcentrale Ledninger
i Feltet mellem Multipel- og Kaldejacker. Lgn.
Forbindelsesledninger
(Interurbanledninger) benyttes ved Sammenstillingen
mellem Abonnenter i forsk. Byer. Her i Landet er
Forholdet saaledes, at forsk. Telefonselskaber
besørger Telefonkorrespondancen i Byerne og
desuden inden for et vist Landomraade, medens
Forbindelser mellem disse og med Udlandet
samt den gennemrigske Trafik besørges af
Statstelefonen, der sorterer under
Statstelegrafvæsenet. Fra de lokale T. findes derfor
Forbindelsesledninger til Statstelefoncentralerne,
hvorigennem en vilkaarlig Abonnentledning kan
komme i Forbindelse med enhver af de
interurbane Telefonledninger (Tillige findes særlige
Statstelefonabonnenter, hvis Ledning kun
benyttes til Interurbantrafik).
Interurbanafdelingens Vekslerborde er
indrettet noget anderledes end Lokalbordene, idet
der fra hvert Bord kun betjenes et forholdsvis
ringe Antal Interurbanledninger, der til
Gengæld søges udnyttet det mest mulige. Bordene
er ofte forsynet med særlige Apparater til
Modtagelse og Afgivelse af Vækkesignaler, idet fl.
Stationer (i forsk. mindre Byer) undertiden
benytter samme Interurbanledning og derfor maa
have hver sit Kaldesignal (een eller flere
Ringninger eller et bestemt Telegraftegn). Paa stærkt
trafikerede Interurbanledninger foregaar hele
den nødvendige Korrespondance mellem
Ekspedienterne telegrafisk samtidig med
Telefoneringen paa Ledningen (se
Multiplekstelegrafi).
Monteringen af store Lokal-T. medfører
betydelige Udgifter, der paa forsk. Maade søges
begrænset dels ved Indretning af
Fordelingssystemer, der manuelt eller
automatisk fordeler »Opringningerne« ligeligt
mellem Ekspedienterne, hvorved disse kan
betjene et større Antal Kaldejacker, og dels ved
Reduktion af Multipelfelterne, saaledes at flere
Abonnenter er fælles om en Ledning med
tilhørende Multipeljacker (se
Partstelefoner). Desuden har man tidligt forsøgt at spare
Udgiften til Betjeningspersonale ved Indretning
af T., hvor Sammenstillingerne mellem
Abonnentledningerne sker automatisk. Allerede 1879,
d. v. s. 3 Aar efter Telefonens Opfindelse
udtoges de første Patenter paa saadanne
automatiske T. af Conolly og Mc. Tighe i
Amerika. Senere har et stort Antal Opfindere
(Strowger, Lorrimer o. fl. a.) beskæftiget sig
med Opgaven, der dog p. Gr. a. de
overordentlige praktiske Vanskeligheder først er løst paa
tilfredsstillende Maade i de senere Aar omkr.
Aarh.’s Begyndelse. Grundtanken for de
mange forsk. automatiske Systemer beror paa, at
der fra Abonnentens Telefonapparat foretages
en Række Strømslutninger og Afbrydelser af et
elektrisk Kredsløb paa Ledningen til Centralen,
hvor en Elektromagnet foraarsager visse
Bevægelser af et Kontaktsystem, Vælger, der
bevirker Indstillingen til den ønskede Ledning.
Fig. 5 viser en Vælger af Strowgersystemet i
en nyere Udførselsform (af Mix og Genest i
Berlin). Vælgerkontakterne, der omfatter 100
Abonnentledninger, er anbragt i tre
halvcirkelformede Kontaktsæt hver med 10 Rk. à 10
Ledninger (De to underste Sæt svarer til
Dobbeltledningens to Traade, medens det øverste
Sæt er »Testledninger«, gennem hvilke en
Ledning, der staar i Samtale, blokeres og
signalerer »optaget« ved en Tone i Telefonen).
Oven over Vælgerkontakterne er anbragt
Styremagneterne, der paavirkes af de fra
Abonnentapparatet frembragte Strømimpulser paa
Ledningen. Impulserne udsendes ved Hjælp af en
paa Apparatet monteret Fingerskive (Fig. 6),
der efterhaanden indstilles svarende til de
forsk. Cifre i det ønskede Nummer, idet man
begynder ved det højeste Ciffer. Naar
Fingerskiven, slippes og af en Fjeder drejes tilbage,
fremkommer det til Indstillingen hørende
Antal Strømimpulser, der gennem Vælgerens
Styremagnet først løfter den lodrette
Vælgeraksel til den rette Kontaktrække (svarende til
Nummerets Tier) og dernæst drejer
Kontaktarmene, indtil Forbindelsen (svarende til
Nummerets Ener) er etableret, hvorefter der
udsendes Ringestrøm. Naar Abonnenterne efter
Samtalen lægger Telefonerne, gaar Vælgeren
atter i Rostilling. Paa mindre Automatcentraler
findes for hver Abonnentledning en saadan
Ledningsvælger, hvis Kontaktsæt er
multiplet gennem de øvrige. Paa Centraler
med et større Antal Abonnentledninger inddeles
disse i Grupper, der hver forsynes med et
passende Antal Ledningsvælgere (i Reglen 10 for
hver Gruppe paa 100 Ledninger). Hver
Abonnentledning er her forbundet med en særlig
Forvælger (af simplere Konstruktion), der
automatisk (naar Abonnenten afløfter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>