Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefonforstærker - Telefonkabler, - Telefonledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hastighed fra den negative Elektrode,
Katoden, og bevæger sig mod den positive
(Anoden). Ved Sammenstød mellem Elektronerne og
de neutrale Molekuler i Luft-Resten sker en
Spaltning (Ionisation) af disse, hvorved opstaar
flere frie Elektroner (Ioner), der bevæger sig
mod Anoden og saaledes frembringer en
elektrisk Strøm i Rummet mellem Elektroderne. Som
paavist af Edison (1884), Langmuir o. a. sker
en lgn. Elektronstraaling fra glødende Metaller,
idet Elektronerne dog under sædvanlige
Forhold kun bevæger sig i kortere Baner ud fra
det ophedede Metallegeme og tilbage til dette
igen. Anbringes Metallet i et luftfortyndet Rum
(f. Eks. som en Traad i en elektrisk
Glødelampe), forøges Elektronernes Hastighed,
saaledes at en varig Strøm mellem Glødetraaden
og en i Glasbeholderen indsmeltet Anode kan
observeres i et ydre Kredsløb mellem
Elektroderne. Nærmere Undersøgelser af disse
Termionrør er udført af Fleming, Ricardson
o. a. (omkr. 1900). Efter Forslag af
Amerikaneren de Forest (1907) kan Termionrøret benyttes
til Forstærkning af Telefonstrømme, idet der i
Rummet mellem Katode og Anode indføres en
tredie Elektrode, det saakaldte »Gitter«, dannet
af et Traadnet ell. en fint gennemhullet
Metalplade, som man giver en med Telefonstrømmene
varierende elektrisk Spænding, hvorved en
tilsvarende forstærket Variation af
Katodestrømmen opstaar. Den første til praktisk Brug
fremstillede T. efter dette Princip er konstrueret af
Tyskeren Liebe og senere underkastet forsk.
praktiske Forbedringer (af Armstrong o. a.).
Forbindelsesmaaden for denne saakaldte
Audionforstærker er skematisk antydet i
Fig. 1. De fra Ledningen T1 ankommende
svage Telefonstrømme inducerer gennem
Transformatoren T1 en vekslende Spænding
paa Audionforstærkerens Gitter G. Fra
Katoden K, der holdes glødende af Strømmen fra
Batteriet B1, vil der i større ell. mindre Grad
kunne udsendes Elektronstrøm gennem Gitteret
til Anoden A, efter som Gitterspændingen
forstærker ell. modvirker den elektriske Kraft i
Rummet mellem Katode og Anode. Man kan
forestille sig Virkemaaden saaledes, at Gitteret
danner en »Ventil«, der i Takt med
Telefonstrømmene i Ledningen L1 aabner ell. lukker
for Kredsløbet mellem Elektroderne og
Batteriet B2, hvorfra de stærkere Strømme gennem
Transformatoren T2 overføres til Ledningen
L2. Den bedste Virkning fremkommer, naar
Gitterspændingen i Forhold til Katoden varierer
inden for ganske bestemte Grænser, hvis
Middelværdi frembringes af Batteriet B3. Med
Audionforstærkeren kan opnaas en
Strømforstærkning paa c. 30 Gange, hvilket svarer til,
at Telefoneringens Rækkevidde kan forøges til
omkr. det dobbelte (smlg.
Telefonledninger). Ved Hjælp af flere i Trin efter hinanden
indskudte T. kan
Forstærkningsgraden
yderligere forøges. Selv
om mekanisk
Træghed ikke forekommer
ved
Audionforstærkeren, er dog i nogen
Grad Forvrængning til
Stede (bl. a.
hidrørende fra
Resonansvirkning i de før og efter
Forstærkeren
indskudte Transformatorer),
saaledes at
Forstærkningen i Praksis kun
kan drives til en vis
Grænse. Fig. 2 viser
en Udførelsesform for
Audionrøret (af
Siemens & Halske’s
Konstruktion), hvor Anode
og Gitter (sidstnævnte
som en Traadspiral)
er anbragt som
koncentriske Cylindre om den retliniede
Glødetraad. Andre T. (f. Eks. Western Electric’s)
har plane Elektroder. Luftfortyndingen i de
moderne Audionrør er drevet til det mest
mulige (Trykket er mindre end 0,0001 mm).
Da en i Telefonledningen indskudt T. kun
tillader Strømoverføring i een Retning, maa ved
afvekslende Samtale i begge Retninger træffes
særlige Foranstaltninger (se
Overdragning). T. har i den nyere Tid faaet stor Bet.
ved Kabeltelefonering paa større Afstande (se
Telefonledninger) og har desuden
fundet Anvendelse som Detektor og Generator ved
Multiplekstelefoni (se Telefon) og traadløs
Telefonering. (Litt.: »Archiv für Post und
Telegraphie« [Berlin Juli 1918]; G. Liebert,
»Die Audionröhre und ihre Wirkung« [Berlin
1926]).
A. C. G.
 |
| Fig. 1. Skema for Audionforstærker. |
 |
| Fig. 2. Audionrør (Siemens & Halske). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
