Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefonledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Telefonens overordentlige Følsomhed som
Modtagerapparat i kendelig Grad kan
forstyrres heraf. Ulemperne er særlig
Induktionsvirkninger fra andre parallelt med Traaden
løbende Ledninger, hvori elektriske Strømme
sluttes og afbrydes (Telegrafledninger, andre
Telefonenkeltledninger ell.
Stærkstrømsledninger f. Eks. til elektriske Sporveje). Som Følge
af de varierende Strømme i de nærliggende
Ledninger opstaar der magnetiske Felter omkr.
Telefontraaden, og denne danner desuden
sammen med de øvrige Ledninger en Kondensator,
hvis Ladning varierer med de elektriske
Spændingsforhold i Luftmellemrummet. Begge Dele
i Forbindelse med eventuelle Jordstrømme
(vagabonderende Strømme fra
Stærkstrømsanlæg o. l.) samt Induktionsvirkninger fra
Atmosfærens Elektricitet frembringer i Traaden
forsk. Strømimpulser, som ledes til Jorden
gennem den med Ledningen forbundne Telefon og
tydelig høres i denne som Telegrafskrift,
fremmed Tale ell. Støj. Enkeltledninger benyttes
derfor i den nyere Tid kun, hvor økonomiske
Hensyn er afgørende, f. Eks. ved spredte
Abonnentledninger paa Landet, medens man ved alle
vigtigere T., længere mellembys Forbindelser
(Interurbanledninger) og Abonnent-
og Centralledninger i Byer ell. i det hele taget
overalt, hvor et større Antal Ledninger
fremføres samlet, udelader Jorden af Kredsløbet og
indretter dette som en fuldt metallisk
Dobbeltledning. Man opnaar herved, at de
forsk. Induktionsforstyrrelser i samme Grad
indvirker paa begge Ledningstraade og
saaledes ikke danner noget Kredsløb gennem
Telefonen. Betingelsen for Induktionsfrihed
er dog, at Dobbeltledningens Traade paa hele
Strækningen har samme elektriske Egenskaber
(Modstand, Isolation m. v.), idet f. Eks. en
større Afledning paa den ene Traad (en
ituslaaet Isolator ell. Berøring med fugtige
Trægrene etc.) medfører lgn. Ulemper som
Enkeltledninger. Traadene maa desuden være
anbragt med samme Afstand fra forstyrrende
Ledninger, da Forskellen i Induktionen ellers
vil kunne høres i Telefonen. Af samme Grund
maa to parallelt løbende Dobbeltledninger, der
ønskes gensidig induktionsfri hver for sig,
være beliggende i hinandens Symmetriplan. I
Reglen udføres dette saaledes, at Isolatorerne
paa hvert Stativ anbringes med samme lodrette
og vandrette Afstand d. v. s. i Kvadrater, hvis
modstaaende Diagonalpunkter to og to benyttes
til en Dobbeltledning. Hvor flere saadanne
Traadkvadrater er anbragt paa Stangrække, fælles
med Telegrafledninger (Fig. 1), vil den
induktionsfri (symmetriske) Ophængning kun kunne
udføres med Tilnærmelse, saaledes at de
enkelte Ledningstraade i hvert Kvadrat faar
samme gennemsnitlige Afstand fra de
inducerende Ledninger. Dette opnaas dels ved
»Krydsning«, hvor Traadene i hver
Dobbeltledning med visse Mellemrum (f. Eks. hver
km) bytter Plads paa Isolatorstativet, og dels
ved »Snoning« (Fig. 2), hvor Traadene
uafbrudt forandrer Beliggenhed. Af Hensyn til den
gensidige Induktion mellem Dobbeltledningerne
indbyrdes maa endvidere iagttages, at
Krydsningsafstanden ell. Snoningens Skruegangshøjde
varierer paa passende Maade for de forsk.
Traadkvadrater paa samme Stangrække. —
Telefonluftledninger udføres iøvrigt paa lgn.
Maade som Telegrafledninger (s. d.); dog er
Telefonisolatorerne i Reglen noget mindre. Til
Abonnentledninger paa Landet og kortere
Oplandscentralledninger anvendes 3 mm
Staaltraad (sjældnere 2 mm Bronzetraad). Længere
mellembys og internationale T. udføres af
haardtrukken Kobbertraad med Diameter fra 3
til 5 mm svarende til Ledningens Længde og
Bet. Til Abonnentledninger i Byer benyttes 1,5
mm Bronzetraad. Isolatorerne fastgøres paa
Tværarme af galvaniseret L- ell. U-Jern, der
anbringes paa Stænger som Telegrafledninger
ell. i Byerne paa Tagstativer, Skorstensvinkler
o. l.
Telefonens voksende Udbredelse har
efterhaanden vanskeliggjort Fremføringen af det
store Antal Luftledninger. Særlig i større Byer
er man derfor i stigende Grad gaaet over til
Anvendelse af Kabelledninger, der
tillige medfører flere Fordele i Forbindelse med
Centralenergisystemet (se
Telefoncentralstationer). De tidligste underjordiske
ell., hvor Forholdene krævede det, undersøiske
Telefonkabler, der indrettedes ganske som
Telegrafkabler (se Telegrafledninger), viste
sig imidlertid mindre godt egnede til
Telefonering, idet Strømmene svækkedes stærkt ved
Passage gennem selv forholdsvis korte Kabler.
Svækkelsen skyldes hovedsagelig Kapaciteten,
idet den Energi, der afgives af de hurtigt
vekslende Telefonstrømme til Ladning og Afladning
af Kablet, dels er tabt og dels i ulige Grad er
fremtrædende for de forsk. til Talen hørende
Tonehøjder (fra c. 500 til 1300 Svingninger i
Sek.), hvorved Taleoverføringen ikke alene
forringes i Lydstyrke, men ogsaa forvanskes i
Klangfarve. Lignende Energitab foraarsages af
Ledningsmodstanden og Afledningen, saaledes
at kun en vis Brøkdel af den fra
Afsenderapparatet udsendte Strøm naar frem til Modtageren.
Kaldes i Alm. den paa en lang Telefonledning
udsendte Strøm I, vil Strømstyrken i en
Afstand af l km fra Afsenderen være reduceret til
I: eβl, hvor e er Grundtallet i det naturlige
Logaritmesystem (2,7183 ..) og β en Faktor, hvis
Størrelse afhænger af Ledningens Egenskaber.
Produktet βl kaldes Ledningens
Dæmpningseksponent og giver et Maal for
Telefoneringsafstanden, idet Erfaringen viser,
at god Taleoverføring med de sædvanligt
benyttede Telefonapparater kræver en Ledning,
hvis Dæmpningseksponent ikke væsentlig
overskrider 3,5. Strømmen i Modtagerapparatet er
i dette Tilfælde c. 3 % af den fra Afsenderen
udsendte Strøm. Paa godt isolerede T. kan β
(Dæmpningseksponenten pr km) med
Tilnærmelse regnes for proportional med
Ledningsmodstanden og med Kvadratroden af
Kapaciteten divideret med Selvinduktionen. I Kabler,
hvor Kapaciteten p. Gr. a. den ringe Afstand
mellem Lederne indbyrdes og mellem disse og
Jord er flere Gange støre end ved Luftledninger,
medens samtidig Selvinduktionen er ringe, er
Dæmpningen derfor stor. Eksempelvis er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
