Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefonledninger - Telefonselskaber - Telefonstænger - Telefontariffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt det 1923 af Statstelegrafvæsenet nedlagte
Krarupkabel (52 Dobbeltledninger) mellem
Kbhvn og Roskilde. I Sverige findes
Jordkabelanlæg mellem Sthlm og Göteborg (Pupinkabel
med 154 Dobbeltledninger, 534 km passerende 6
Forstærkerstationer) fuldført 1923 samt en
delvis udført Forbindelse mellem Sthlm og Malmö.
Den samlede Længde af Jordens T. er (1924)
c. 110 Mill. km, hvoraf c. 70 Mill. km i
Amerika og 30 Mill. km i Europa. Traadlængden
af de danske T. udgør omkr. 1200000 km, heraf
c. 420000 km i Luftledninger og c. 800000 km i
Kabelledninger (sidstnævnte hovedsagelig som
Abonnentkabler i Byerne). (Litt.:
Telegrafdirektoratet: »Vejledning i den ved
Statstelegrafvæsenet anvendte Telegraf- og
Telefonteknik« [Kbhvn 1909]; C. W. Kollatz, »Die
Fernsprechtechnik« [Berlin 1920]; forsk. Afh. i
»Das Fernkabel« [Berlin 1922—26]).
A. C. G.
Telefonselskaber. Der findes for Tiden i
Danmark 81 T., der i Henhold til L. af 11.
Maj 1897 (se Telegrafvæsen) samt L. af
13. Juni 1919 og 13. Marts 1922 har faaet
Koncession, ifølge hvilken de inden for det
Omraade, der er dem tildelt, har Eneret paa at
anlægge Telefoner og gennem deres
Centralstationer sammenstille deres Abonnenter til
Samtale. Ved Fastsættelsen af Driftsreglement samt
Maksimaltakstbestemmelser har Ministeriet for
offentlige Arbejder givet nærmere Regler for
Selskabernes Virksomhed.
Det første T., der anlagde Abonnent-Telefoner
i Danmark, var The international
Bell-Telephone Company, der 1881 begyndte paa denne
Virksomhed i Kjøbenhavn og overtog nogle af
»Kjøbenhavns By- og Hustelegraf« oprettede
Samtalestationer. 1882 overtoges det
kjøbenhavnske Telefonanlæg, der dengang talte c. 300
Abonnenter, af Kjøbenhavns T. Dette Selskab
gik 1894 over til Kjøbenhavns
Telefonaktieselskab, som derefter overtog ikke alene det
kjøbenhavnske T.’s c. 3500 Abonnenter i By og paa
Land, men efterhaanden opkøbte de lokale
sjællandske Telefonnet, hvorefter Aktieselskabet
under 6. Oktbr 1898 fik Koncession gældende
for Sjælland og Amager.
I Jylland fandtes 3 T., Jydsk
Telefon-Aktieselskab, omfattende Jylland, Nord for en Linie
Skanderborg—Ringkjøbing, undtagen Skagen,
Vejle T., omfattende Vejle med Opland, og
Forenede sydjydske T., omfattende Horsens,
Fredericia, Kolding, Ribe, Esbjerg og Varde med
Opland, i hvilke Byer de lokale T., der var
stiftet 1882—85, var blevet opkøbt. Disse
Selskaber er nu samlet under Jydsk Telefon-Akts.,
hvis Omraade er hele Jylland, undtagen
Sønderjylland og Skagen, hvor den lokale Telefondrift
er underlagt Telegrafvæsenet. Paa Fyn og paa
Færøerne har Kommunerne Koncession paa
Telefondriften.
Under 30. Juni 1919 fik Kjøbenhavns
Telefon-Aktieselskab, Lolland Falsters
Telefon-Aktieselskab, Bornholms T., Fyns kommunale T. og
Samsø T. Koncessioner; under 27. Septbr 1919
resp. 15. Marts 1922 fik Møns Telefon og Jydsk
Telefon-Aktieselskab tilsvarende Koncessioner,
alle paa 20 Aar.
Lovene af 1919 og 1922 har en successiv
Overgang til Statsdrift for Øje, idet de af
Selskaberne, der er Aktieselskaber, ved Aktiekapitalens
Udvidelse skal tilbyde Staten Halvdelen af
Udvidelseskapitalen til samme Kurs, som den
anden Halvdel tilbydes Aktionærerne.
Aktionærudbyttet er begrænset til 7 à 8 %, og ved
Koncessionsperiodens Udløb har Staten Ret til
med 1 Aars Varsel at indløse samtlige Aktier
til Kurser, der ligger 115—120 for de forskellige
T. For de T., der ikke er Aktieselskaber, kan
Staten overtage Anlæggene mod Betaling af den
bogførte Værdi. Sker dette imidlertid ikke,
forbliver Koncessionerne i Kraft i Perioder à 5
Aar paa samme Vilkaar.
Maksimaltaksterne fastsættes af Ministeriet
og gælder, saa længe de giver
»reglementsmæssige Afskrivninger« og »et efter Tidsforholdene
passende Udbytte«. Naar dette menes ikke mere
at kunne ske, kan Ministeren eller
Koncessionshaveren opsige Maksimaltaksterne til Revision
senest 1 Aar efter Opsigelsen. Spørgsmaalet om
Ændring afgøres derefter af et af Ministeren
nedsat Nævn. Ændring i Taksterne kan dog
ske til enhver Tid, naar Ministeren,
Koncessionshaveren og et af Ministeren godkendt
Udvalg af Telefonabonnenter er enig om Ændring
af Maksimaltaksterne. T.’s Personale skal have
Forhandlingsret om Løn-, Pensions-, Rets- og
Arbejdsforhold.
T.’s Drift sker under Tilsyn fra Statens Side.
T. maa afholde Udgiften til Statstilsynet, og de
er forpligtede til Samarbejde med
Statstelefonen, idet al Trafik imellem Landsdelene og
endvidere Trafik over 130 km’s Afstand er
forbeholdt Statstelefonen. Statens Samtaler har
Fortrinsret paa T.’s Ledninger.
I Forhold til Indbyggerantallet er Danmark
et af de Lande, hvor Telefonen har den største
Udbredelse, og T.’s Organisation er saaledes
gennemført, at man i Almindelighed ikke har
nogen Ulempe af, at Driften ikke er samlet
for hele Landet. Angaaende T.’s Statistik
henvises til Statstilsynets aarlige Beretninger.
(Litt: Fritz Wolff, »Telefoni i Ind- og
Udland« i »Ingeniøren« [Kbhvn 1895];
Samme, »Det danske Telefonvæsen« i
»Nationaløkonomisk Tidsskrift« [Kbhvn 1896]; Fr.
Johannsen, »Kjøbenhavns Telefon« i »Frems
Aarbog« [Kbhvn 1910] og »Kjøbenhavns Telefon,
med særligt Henblik paa Økonomi og Takster«
i »Nationaløkonomisk Tidsskrift« [Kbhvn 1911];
»Betænkning fra Telefonkommissionen af 1917«
[Kbhvn 1919]).
M. G.
Om Telefonselskaber og
Telegrafvæsenet i Norge, se
Telegrafvæsen, S. 204.
Telefonstænger er efterhaanden bleven en
vigtig Vare for Danmarks Skovbrug; der
bruges næsten udelukkende Rødgran, afbarket,
men oftest uimprægneret, af Længde c. 7 m og
Toptykkelse 12—13 cm; Veddet skal være
absolut sundt, hvorfor det ofte kræves, at T. skal
være rodhuggede, d. v. s. at Træet skal være
fældet med Økse, og at T. skal omfatte
Stammen helt ned til Roden. — Slanke, unge Ege
bruges nogle Steder til T.
C. V. P.
Telefontariffer. Ved Telefonering over
lange Afstande, saavel indenlands som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
