- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Fjernvirkningen, skelnes mellem mekanisk,
akustisk, optisk og elektrisk T.

Mekanisk T. ved direkte Kraftoverføring
(Snoretræk e. l.) finder kun Anvendelse under
ganske særlige, meget begrænsede Forhold og
som oftest i Forbindelse med andre (akustiske
ell. optiske) Hjælpemidler (Klokkesignaler,
Semaforer o. l.). Det samme gælder forsk. i
forrige Aarh. fremførte Forslag til
pneumatisk og hydraulisk T., hvor
Tegngivningen udførtes ved Hjælp af Trykvariationer i
luft- ell. vandfyldte Rørledninger. Betydning
udover primitivt Signalmiddel ell. Hus-T. har
disse Metoder ikke.

Akustisk T. tillader større Fjernvirkning,
hvorfor Brugen af Signalhorn, Fløjter, Sirener
o. a. lydgivende Instrumenter har spillet en
stor Rolle ved Militær- og Søsignalering og i
enkelte Tilfælde (som f. Eks. de af flere
uciviliserede Folkeslag benyttede
»Trommetelegrafer«) tjent som fuldstændigt Meddelelsesmiddel.
Ved Gentagelse af de observerede Signaler
mellem forsk. Poster kan en Efterretning paa
denne Maade ret hurtigt udbredes over et
større Omraade. En saadan trinvis Befordring
(Overdragning) var organiseret ved de i
Persien omkr. 600 f. Kr. anvendte »Raabeposter«, der
opstilledes i Række saaledes, at den ene Mand
kunde raabe Meldingen til den næste, hvorved
Meddelelsen i Løbet af en Dag kunde
tilbagelægge en Vejlængde, der svarede til 30
Dagsrejser. I St f. gennem Luften kan
Lydforplantningen ogsaa ske gennem faste Legemer (Snore,
Metaltraad etc.); ejendommelig er saaledes en
af visse. Indianerstammer anvendt
»Banketelegraf«, hvor Signalerne i Form af kortere og
længere Slag paa nedgravede, hule
Træstammer forplantes 1 à 2 km gennem Jorden.
Lydforplantning gennem Vand har i den nyere Tid
været benyttet til undersøisk Signalering fra
Fyrskibe og Klokkebøjer til Pejling for
Fartøjer i indtil 20 km’s Afstand.

Optisk T. har under gunstige Forhold en
endnu større Rækkevidde. Navnlig Ildsignaler,
Baal, der tændtes paa højtliggende Steder,
anvendtes hyppigt i Oldtiden og kunde ved
Gentagelser i Løbet af kort Tid bringe Efterretning
om fjendtlige Angreb ell. andre vigtige
Begivenheder over vide Strækninger. Efter
Sagnet skal Meddelelsen om Trojas Fald (omkr.
1100 f. Kr.) paa denne Maade være bragt over
den c. 550 km lange Strækning fra Lilleasien
til Mykenæ paa faa Timer. Omkr. 450 f. Kr.
omtales en af Grækerne anvendt optisk T. ved
Hjælp af Fakler, hvis forsk. Antal og
indbyrdes Stillinger betegnede Alfabetets
Bogstaver. Dette Bogstaveringsprincip, der ogsaa
delvis kom til Anvendelse ved andre senere
Midler til figurlig Tegngivning (f. Eks. bevægelige
Bjælker ophængt paa Bymure ell. Taarne), blev
dog først i den nyere Tid taget op til rationel
Brug. Det samme gælder et andet for Nutidens
Telegrafering vigtigt Princip, nemlig den
saakaldte Synkronisme (d. v. s. Samtidighed
mellem to Systemers Bevægelser), der ligeledes
i primitiv Form anvendtes af Oldtidens
Grækere. Ved samtidig Tømning af to ganske
ensartede Vandbeholdere, opstillet paa hver sin

Station, kunde man saaledes mellem disse
telegrafere forsk. Bogstaver ell. aftalte Tegn ved
at iagttage Vandoverfladernes (synkrone)
Sænkning i forsk. bestemte Tidsrum, markeret ved
Fakkelsignaler. Betydning udover kortfattede
Meddelelser, i Reglen militære Befalinger ell. andre
Meldinger af forud kendt Natur, har den optiske
T. dog først faaet efter Kikkertens Opfindelse
(1600) og efter en af Franskmanden Claude
Chappe 1792 indført Metode til praktisk
brugelig Tegngivning. Efter Chappe’s Forslag
indrettedes 1793 en optisk Telegrafforbindelse
mellem Paris og Lille (c. 250 km), bestaaende af
ialt 22 Signalstationer, hver forsynet med en
Mast, der foroven bar en drejelig Tværarm,
paa hvis Ender to ligeledes drejelige Arme var
anbragt (Fig. 1). Ved Snoretræk kunde
Armene bringes til at indtage forsk. Stillinger,
der betegnede Bogstaver ell. hele Ord og alm.
forekommende Sætninger, og som gennem
Kikkert aflæstes af den flg. Station og
viderebefordredes af denne. Efter dette o. l. Systemer
oprettedes efterhaanden et stort Antal
Telegrafforbindelser saavel i Frankrig som øvrige
europæiske Lande. I Danmark indførtes optisk T.
1802 mellem Korsør og Nyborg med Sprogø
som Mellemstation (senere udvidet til ialt 23
Stationer paa Strækningen Kbhvn, Fyn og
Jylland til Slesvig). Den optiske T.’s Ydeevne var
i Sammenligning med tidligere Metoder ret
betydelig. Paa den over 800 km lange Strækning
mellem Paris og Toulon kunde et Tegn
saaledes under gunstige Vejrforhold passere
samtlige 100 Mellemstationer paa 14 Minutter. For
at muliggøre Telegrafering om Natten
anbragtes fl. St. forsk. farvede Lanterner paa
Signalarmene. Metoden bruges i Nutiden til
Jernbanesemaforer. En ejendommelig optisk T. er
angivet af Gauss 1821, den saakaldte
Heliograf, der anvender Sollysets Refleksion fra et
Spejl til Tegngivning ved Kombinationer af
kortere og længere Blink. Metoden har senere
faaet en Del Anvendelse som Felttelegraf (bl. a.

Fig. 1. Optisk Telegraf efter Chappe’s System (1793).
Fig. 1. Optisk Telegraf efter Chappe’s System (1793).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free