- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegraf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den eng. Armé i Indien); Rækkevidden kan
under gunstige Forhold naa indtil 150 à 200
km. I St f. Sollys kan ogsaa en kunstig
Lyskilde benyttes, hvorved Telegraferingsafstanden
dog nedsættes i væsentlig Grad. Saadanne
Blinksignaler med Lanterner ell. elektriske
Projektører benyttes endnu i Militær- og
Søvæsen sammen med andre Former for optisk
Signalering (se Spektrotelegraf og
Telefotos).

Bet. som almennyttigt Meddelelsesmiddel har
T. dog først faaet gennem Anvendelsen af
Elektricitetens Evne til øjeblikkelig Forplantning
gennem lange Metalledninger. De tidligste
Forslag til elektrisk T. i Slutn. af 18. Aarh.
førte ikke til brugbare Resultater, da man paa
dette Tidspunkt kun kendte
Gnidningselektriciteten, hvis
Anvendelse til Tegngivning
ved Gnistudladninger
(Bozolus 1767) eller
Tiltrækningsfænomener (Lesage 1774 o. a.)
var usikker. Efter Opdagelsen
af Galvanismen (Galvani 1789
og Volta 1799) fik man en
tilstrækkelig bekvem og
paalidelig Strømkilde, der 1809
blev anvendt ved den af Sömmering i
München konstruerede elektrokemiske T.
Som Tegngivning benyttede denne Strømmens
Evne til Adskillelse af Vand i Ilt og Brint
(Elektrolyse). Apparatet krævede henved 30
Ledningstraade (svarende til Alfabetets
Bogstaver og Taltegn) mellem de korresponderende
Stationer, hvorfor Udførelse i større Stil var
udelukket. Fig. 2 viser Indretningen af
Sömmering’s T. Det galvaniske Batteri
(Voltasøjle) forbindes efterhaanden med de forsk. til
Bogstaverne i Telegrammet svarende
Ledningstraade, der paa Modtagerstationen er ført op
gennem Bunden af det vandfyldte Glaskar E.
Brintudviklingen ved den med den negative
Batteripol forbundne Ledningstraad synliggør
Tegnene. Fig. viser tillige den af Sömmering
angivne Vækkeindretning W, der udløses ved
Vægtstangen d’s Bevægelse p. Gr. a. Opdriften
fra den udviklede Luft. Selv om senere
Opfindere reducerede Ledningsantallet og
simplificerede Opstillingen, har den elektrokemiske T.
ingen varig Bet. faaet. Kun paa et ganske
specielt Omraade inden for Telegrafien har
elektrolytiske Virkninger en Tid været eneste
Middel, nemlig ved de saakaldte
Kopieringstelegrafer til Gengivelse af Haandskrift
ell. Tegninger. Ogsaa paa dette Felt er nyere
Metoder traadt i Stedet (se
Billedtelegrafering).

Med H. C. Ørsted’s Paavisning (1820) af den
elektriske Strøms Indvirkning paa
Magnetnaalen aabnedes ny Muligheder for
Elektricitetens Anvendelse. Den videre Udvikling af denne
paa mangfoldige Omraader betydningsfulde
Opdagelse blev ogsaa af afgørende Betydning for
Telegrafien, der i Nutiden praktisk talt
udelukkende er baseret herpaa. I den
elektromagnetiske T. udnyttes de magnetiske
Kræfter, der opstaar omkr. en Strømleder, til
paa forsk. Vis at frembringe Bevægelser i
Modtagerapparatets Dele. Ved de første T. af
denne Art anvendtes direkte den af Ørsted
opdagede Svingning af Magnetnaalen til
Synliggørelse af Tegnene (se
Naaletelegrafer). Senere benyttedes Elektromagneter, der
paavirkede bevægelige Jernstykker (»Ankre«),
ell. en Del af selve Strømlederen anbragtes
bevægeligt i Nærheden af (permanente)
Staalmagneter. I det forløbne Aarh. siden
Elektromagnetismens Opdagelse er fremkommet en
overordentlig Mængde forsk. Konstruktioner fra
simple, langsomt virkende Apparater med
manuel Betjening til Nutidens automatiske
Telegrafsystemer med stor Sendehastighed (se
Telegrafapparater). Samtidig er det
tidligere paakrævede større Antal Ledninger
for en enkelt Telegrafforbindelse reduceret til
een Ledningstraad, der tilmed kan benyttes til
fl. samtidige Kredsløb. Til sidstnævnte Formaal
har Metoderne fra den saakaldte Dupleks- og
Diplekstelegrafering med to (henh.
modsatrettede og ensrettede) Forbindelser paa samme
Ledning udviklet sig til Systemer med et større
Antal samtidige Kredsløb, hvorved
Telegrambefordringen paa en enkelt Ledningsforbindelse
mangedobles (se Multiplekstelegrafi).
Fælles for alle Systemer gælder, at der ved
Telegraferingen foretages en til Tegnene
svarende Forandring af Ledningens (d. v. s.
Modtagerapparatets) Strømtilstand, hvilket kan
udføres dels ved at forandre Strømstyrken og
dels ved at ændre Strømretningen. Den
førstnævnte saakaldte Enkeltstrømsmetode
benyttes i Reglen, naar Sendehastigheden og
Ledningslængden ikke er for stor. Man skelner
her mellem Arbejdsstrømsmetoden,
hvor Tegngivningen sker ved Udsendelse af
Strømimpulser i den ellers strømløse Ledning,
og Hvilestrømsmetoden, hvor
Ledningen normalt er strømførende, medens
Tegnene dannes ved Afbrydelse af Kredsløbet. Ved
Arbejdsstrømsmetoden bruges ingen Strøm,
naar der ikke telegraferes, hvorimod
Hvilestrømskredsløb til Stadighed staar sluttede. Det
større Elektricitetsforbrug i sidstnævnte
Tilfælde opvejes til Gengæld af den Fordel, som
Metoden frembyder, saafremt flere Stationer er
fælles om Ledningen, idet man da kan nøjes
med et enkelt Batteri (ell. flere mindre Batterier),
hvis Spænding indrettes efter den samlede
Ledningsmodstand og let kan afbrydes af en
vilkaarlig Station. Ved Arbejdsstrømsmetoden maa
derimod hver Mellemstation paa Ledningen
forsynes med et Batteri, der er tilstrækkelig
kraftigt til at udsende den nødvendige Strøm
til den længst borte liggende Station.
Hvilestrømsmetoden har som Følge heraf særlig

Fig. 2. Sömmerings elektrokemiske Telegraf (1809).
Fig. 2. Sömmerings elektrokemiske Telegraf (1809).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free