Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegraf - Telegraf - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blæst lod disse sig ikke opfatte, og
Forbindelsen mellem Posterne var da i Virkeligheden
afbrudt. Et bedre Hjælpemiddel fremkom med
den elektriske T., hvortil i Tyskland knyttedes
elektriske Ringeanlæg paa Strækningsposterne
(se Signalvæsen, Jernbanernes, S. 384),
og som i denne Udførelse efterhaanden
fortrængte den gennemgaaende optiske T.
I Danmark er Banen fra Kjøbenhavn til
Roskilde (1847) og Strækningerne fra Kjøbenhavn
til Lyngby og Klampenborg (1861) oprindeligt
anlagt med gennemgaaende optisk T.,
Kurvsignaler paa Roskildebanen og Vingesignaler
paa Klampenborgbanen. Roskildebanens
Fortsættelse til Korsør (1855) fik derimod straks
elektrisk T., og Klokkeindretninger paa
Vogterposterne. Paa Roskildebanen nedlagdes den
gennemgaaende optiske T. paa Strækningen
Vest for Vigerslev i 1866, men i øvrigt
bibeholdtes Anlæggene paa Linierne i Nærheden af
Kjøbenhavn endnu i en Aarrække. Aarsagen
hertil var den tættere Toggang, der
nødvendiggjorde Anvendelsen af Signalposter paa den fri
Bane, og Betingelserne for Nedlægning af det
optiske Telegrafanlæg kom derfor først med
Indførelsen af elektrisk Linieblok (se
Bloksystem) paa Strækningen (1878). Signalerne
mellem Blokposterne fik derefter kun lokal
Betydning som Signaler ved Vejskæringerne.
J. F.
Telegraf (Søv.), 1) Signalapparat i
Krigsskibe til Lettelse af Flagsignalering. Det bestaar
af to Spredholter, mellem hvilke Flaglinerne er
skaaren, det nederste Spredholt er fastgjort i
en Kasse og det øverste hejses tilvejrs under
Brugen, saa Linerne, paa hvilke Signalflagene
er fastgjorte, bliver stramme. Udenfor Brug
fires det hele ned i Kassen. — 2) Indretninger,
der anvendes til Overføring af Meddelelser
mellem fjerntliggende Steder i Skibet. T. til
Maskine, Ror, Kanontaarne, Torpedorum m. m.
C. B-h.
Telegrafapparater indrettes som Afsender-
og Modtagerapparater dels til alm.
Telegrambefordring og dels til specielt Brug som
Jernbane-T., Brand-T. e. l. simplere
Signalapparater (Hus-T., Ringeledningsanlæg m. v.). De i
den nyere Tid anvendte elektriske T. (hist.
Udvikling, se Telegraf) kan efter Maaden,
hvorpaa Telegraftegnene modtages, deles i
Viser-T., Tryk-T. og Skrive-T., medens der
efter Afsenderapparaternes Betjeningsmaade
endvidere skelnes mellem manuelle og
automatiske Telegrafsystemer.
Manuelle T. Efter Fremkomsten af
Naaletelegraferne (s. d.) opstod hurtigt Ønsket
om lettere betjenlige T. og i Særdeleshed
saadanne, der ikke nødvendiggjorde Anvendelse af
et særligt Telegrafalfabet. Bestræbelserne
resulterede i de saakaldte Viser-T., hvor de
telegraferede Bogstaver og Taltegn umiddelbart
udpegedes ved en Visers Bevægelse over en
inddelt Skive. I det af Cooke 1836 konstruerede
Apparat passerede de udsendte
Telegrafstrømme Vindingerne i en Elektromagnet, hvis
Anker udløste et mek. Drivværk, der indstillede
Viseren. Systemet krævede en vis Samtidighed
(Synkronisme) mellem Afsender og
Modtagerapparatets bevægelige Dele, idet Varigheden af
en udsendt Strømimpuls var bestemmende for
Indstillingen af den med jævn Hastighed
bevægede Viser. P. Gr. a. Vanskeligheden ved at
opretholde den synkrone Gang gik man ved de
senere af Wheatstone, Siemens & Halske o. fl. a.
konstruerede Apparater over til en afbrudt
Bevægelse af Viseren, saaledes at denne af et
Urværk ell. et direkte af Strømmen paavirket
elektromagnetisk Echappement Trin efter Trin
indstilledes, naar et til Bogstavet svarende
Antal Strømimpulser udsendtes paa Ledningen.
Viser-T. fik, da Betjeningen ikke
nødvendiggjorde særlig Faguddannelse, en betydelig
Udbredelse i Jernbane- og Brandvæsenets
Tjeneste omkr. Midten af forrige Aarh. Fig. 1 viser
et saadant til Lokalkorrespondance i England
(omkr. Slutn. af 1860’erne) benyttet Apparat,
hvor der ved Indstillingen anvendes
Induktionsstrømme, frembragt ved Drejning paa
Haandsvinget H. I Nutiden benyttes Viser-T. af
særlig Konstruktion til Skibsbrug ved Signalering
mellem Kommandobro og Maskinrum. — En
Mangel ved Viser-T. er, at de ikke danner
blivende Tegn. Man forsøgte derfor paa forsk.
Maader at fæstne disse bl. a. ved at erstatte
Viseren med et Typehjul, der aftrykkede
Bogstavet paa Papir, naar den rette Indstilling
var foretaget af Strømimpulserne. Det
tidligste af disse Tryk-T. fremstilledes allerede
1837 af Amerikaneren Vail, men først det af
Englænderen Wheatstone 1841 konstruerede
Apparat var nogenlunde driftsikkert. Forsk.
Ulemper ved den komplicerede og ret langsomt
arbejdende Trykmekanisme ved dette o. fl. lgn.
Apparater bevirkede, at et andet Princip for
Tegnskrivningen efterhaanden vandt Indpas.
Efter dette nedskrives Bogstaverne lidt efter lidt
ved Sammensætning af en Række
Tegnelementer i Modsætning til Tryk-T., hvor Gengivelsen
sker ved en enkelt Aftrykning for hvert Tegn.
Disse Skrive-T. kan være af væsentlig forsk.
Art, idet Skrifttegnene enten kan udføres i et
særligt Telegrafalfabet ell. som alm.
Bogstavskrift og endelig som en nøjagtig Gengivelse af
det originale Telegrams skriftlige Form. Den
sidstnævnte Maade er først fremkommet i de
senere Aar og har til ganske specielt Brug
fundet en Del Anvendelse (se Telautograf).
Af alle Skrive-T. har det af Amerikaneren
Samuel Morse 1832 angivne Apparat med
 |
| Fig. 1. Wheatstone’s Visertelegraf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
