Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hørende Tegnsystem faaet størst Udbredelse.
Efter indgaaende Prøver i Aarene 1832—43
lykkedes det Morse at opnaa Kongressens
Bevilling paa 30000 Doll. til Oprettelse af en
Forsøgslinie mellem Washington og Baltimore (c.
64 km). Forsøgene resulterede i, at
Morsesystemet 1846—47 indførtes overalt i
Amerika og senere i Europa, hvor det i væsentlig
Grad har bidraget til
Telegrafkorrespondancens stærke Tilvækst i Slutn. af forrige Aarh.
Princippet for en Morsetelegrafforbindelse er
antydet i Fig. 2. De to Stationer I og II er
ganske ens indrettede og hver forsynede med et
Sendeapparat, den saakaldte Morsenøgle
N, et Modtagerapparat M og Batteriet B.
Morsenøglen er dannet som en Vægtstang, der ved
Paavirkning med Haanden kan bevæges mellem
to Anslagskontakter, hvoraf den ene,
Arbejdskontakten, er forbundet med Batteriets ene Pol,
medens den anden, Hvilekontakten, i Nøglens
Hvilestilling danner Forbindelse gennem
Modtagerapparatet til Jordpladen J, hvortil
Batteriets anden Pol er forbundet. I den paa Fig.
viste Stilling er I i Øjeblikket Sendestation,
idet Nøglen er nedtrykket. Den udsendte
Strøm passerer Modtagerapparatets
Elektromagnet, hvis bevægelige Jernanker A bærer
en Staalstift, der afsætter et Mærke i en
forbiløbende Papirstrimmel. Naar Afsenderen
slipper Nøglen, afbrydes Strømmen og
Modtagerapparatets Anker trækkes tilbage af
Fjederen F, saaledes at Længden af det paa
Papiret afsatte Mærke bestemmes af
Strømimpulsens Varighed. I Forbindelse med sit
Apparat angav Morse et Tegnsystem,
sammensat af forsk. Grupper af kortere og længere
Impulser. Den nuv. internationale Form for
dette saakaldte Morsealfabet fremgaar
af Fig. 3. Morsesystemet har p. Gr. a. sin
Simpelhed og Driftssikkerhed holdt sig
vedblivende i Brug paa de fleste Forbindelser, hvor
Trafikken ikke nødvendiggør Anvendelsen af
de senere fremkomne Systemer. Fig. 4 viser
en nyere Udførelsesform for Morseapparatet;
Skrivestiflen er her erstattet med en ombøjet
Kant paa Ankervægtstangen, der løfter
Papirstrimlen op mod et roterende Hjul, hvis Rand
vædes med Farve fra en Filtvalse (angivet af
Digney 1858). I St f. Stangnøglen i Fig. 2
benyttes nu ofte Fjedernøglen, Fig. 5, hvor
Vægtstangen bærer en Bladfjeder, der bevæges
mellem de to Anslagskontakter. Morsesystemet
anvendes ofte (særlig ved Jernbanetjeneste) i
Forbindelse med Hvilestrømsmetoden (se
Fig. 2. Skema for Morsetelegrafforbindelse. |
Fig. 3. Morsealfabet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>