Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Telegraf). Ankeret er da enten ophængt
under fremspringende Polsko paa
Elektromagneten ell. ogsaa forbundet med
Skriveindretningen ved et Led, saaledes at Skriften
fremkommer, naar Magneten er strømløs. Desuden
kan et sædvanligt for Arbejdsstrøm indrettet
Apparat indskydes i Lokalkredsløb fra et
Relais (s. d.), der slutter Forbindelse til
Modtagerstationens Lokalbatteri, naar
Hvilestrømmen paa Linien afbrydes. Morseapparatet
anvendes ofte uden Skriveanordning, idet
Tegnene umiddelbart nedskrives med Haanden
efter Lyden af Ankerbevægelsen. En saadan
»Lydskriver« (Sounder) kan ogsaa indrettes som
en »Summer«, der afgiver Tegnene som
kortere ell. længere Toner. — Morsesystemet mødte
ved sin Indførelse i Europa (omkring 1847) i
Begyndelsen en Del Modstand, idet man fandt
Overgangen fra Viser-T. og de allerede kendte
Tryk-T. til Skrive-T. uheldig p. Gr. a.
Vanskeligheden ved Anvendelsen af det særlige
Tegnsystem, der nødvendiggjorde spec.
Uddannelse som Telegrafist. Man forsøgte derfor at
fremstille Modtagerapparater, der skrev
sædvanlige Bogstaver. Flere Forslag til saadanne
Bogstavskrive-T. af Bain, Bonelli o. a.
baseret paa elektrokemiske Virkninger førte
ikke til brugbare Resultater. Mest fuldkommen
var et af Hipp 1851 konstrueret Apparat, hvor
Bogstaverne blev skrevet af en Pen, der
mekanisk holdtes i uafbrudt Bevægelse og
elektromagnetisk ved Hjælp af Strømimpulser af
passende Antal og Varighed bragtes i Berøring
med Papiret, saaledes at de til det
paagældende Bogstav hørende Skrifttræk blev
nedskrevet. Med Hipp’s Apparat kunde
telegraferes indtil 25 Ord i Min. Indretningen var
dog meget kompliceret, hvorfor de forsk.
Bogstavskrive-T. efterhaanden ganske fortrængtes
af Morsesystemet, der med øvede Ekspedienter
tillod en lgn. Sendehastighed. — Fordelen ved
at modtage Telegrammerne direkte i en for
Publikum læselig Form, saaledes at
Omskrivning forinden Udsendelsen til Adressaten
kunde undgaas, bevirkede imidlertid, at mange
Opfindere fortsatte med Forsøgene paa
Fremstillingen af brugelige Tryk-T. Indtil 1870
fremkom ikke mindre end c. 50 forskellige
Forslag, af hvilke kun Amerikaneren Hughes’
(1855) har faaet Betydning. For at bringe
Sendehastigheden i Vejret, erstattede Hughes den
tidligere trinvise Bevægelse af Typehjulet med
en uafbrudt Rotation, idet der i St f. en
Rækkefølge af Strømimpulser for hvert Tegn kun
udsendtes en eneste, der bevirkede Trykningen
netop i samme Øjeblik som det paagældende
Bogstav under Typehjulets Rotation befandt sig
umiddelbart ud for Papiret. Fig. 6 viser
Apparatets Udseende (1860). Ved Nedtrykning af en
Tangent paa Sendeklaviaturet løftes en Stift
gennem en af Udskæringerne i den cirkulære
Skive A. Over denne roterer om en lodret
Aksel Kontaktarmen S, der gennem
Elektromagneten E og Telegrafledningen er forbundet
med Elektromagneten i et ganske tilsvarende
Apparat paa Modtagerstationen. Naar
Kontaktarmen under Omdrejningen berører den
løftede Stift, sluttes Forbindelse til Liniebatteriet,
og der udsendes en kort Strømimpuls paa
Telegrafledningen. Idet Strømmen passerer
Elektromagneterne, udløser disse den af
Drivværket bevægede Trykmekanisme o,
der bringer Papirstrimlen p i kortvarig
Berøring med det roterende Typehjul a,
hvorefter Strimlen flyttes en Bogstavbredde
frem. Begge Stationer faar saaledes en
trykt Gengivelse af Telegrammet. For at
 |
| Fig. 4. Morsetelegrafapparat. |
 |
| Fig. 5. Morsetelegrafnøgle. |
 |
| Fig. 6. Hughes’ Tryktelegraf (1860). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
