Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modtagerorganet, idet Tegnene frembragtes ved
elektrolytisk Virkning mellem en Jernstift og
en forbiløbende Papirstrimmel, vædet med
Ferrocyankalium, der ved Strømgennemgang
udskiller Farvestoffet Berlinerblaat. I
Sendeapparatet benyttede Bain en Papirstrimmel med
Morsetegn i Form af kortere ell. længere
Udskæringer, hvorigennem en Slæbefjeder
dannede tilsvarende Kontaktslutninger. Systemet,
der senere er forladt p. Gr. a. Ulemperne ved
den kem. Præparering af Papiret, fik en Del
Udbredelse i England og Amerika og har
ligeledes været benyttet til automatiske
Bogstavskrive-T. ved Kopiering af Metaltyper paa
lignende Maade som ved Billedtelegrafering (s. d.).
Bain’s T., der i Laboratoriet kunde arbejde med
flere Hundrede Ord i Minuttet, viste ved Brug
under virkelige Forhold, at ikke alene
Apparaternes, men ogsaa Telegrafledningens
Egenskaber var af væsentlig Indflydelse paa den i
Praksis opnaaelige Sendehastighed. Paa lange
Ledninger, hvor Sendehastigheden af
økonomiske Grunde netop ønskes saa stor som mulig,
har hurtige Strømstød i samme Retning en
Tilbøjelighed til at »udtværes«, idet Ledningen
forholder sig som en Leydnerflaske (Kapacitet),
hvis Op- og Afladning kræver en kendelig Tid.
Forholdene stiller sig betydeligt bedre, naar
Strømretningen veksler, saaledes at man f.
Eks. udsender Tegnelementerne som
Strømimpulser i een Retning og fremhæver
Mellemrummene ved modsat rettede Strømme.
Modtagerapparaterne ved denne
Dobbeltstrømstelegrafering maa være
polariserede, d. v. s. indrettede paa en
saadan Maade, at de
skiftende
Strømretninger i
Apparatet frembringer
forskellige
Virkninger. Fig. 9
viser Princippet for
en polariseret
Modtager.
Elektromagneten m og m1
og det om Stiften
B drejelige Anker
C er anbragt paa
henh. Nord- og
Sydpol af den
permanente Magnet N
S. Ved den magnetiske Induktion bliver
Polskoene n nordmagnetiske og den mellem disse
liggende Ende af Ankeret sydmagnetisk. Sendes en
Strømimpuls gennem Elektromagnetvindingerne,
vil Nordmagnetismen i den ene Polsko
svækkes, medens den forstærkes i den anden.
Ankeret vil da bevæge sig mod den stærkeste
Pol, og forblive i denne Stilling, indtil en
modsat rettet Impuls passerer Vindingerne. De
polariserede Apparater kan arbejde meget
hurtigt, da Ankerets Bevægelse foregaar uhindret
af Fjedre e. l. Hæmning. Af de ældre
automatiske T. har det af Englænderen Wheatstone
1858 patenterede og senere noget ændrede
System faaet størst Udbredelse.
Wheatstonesystemet bestaar af 3 Hovedled. 1)
Perforatoren, med hvilken Telegrammerne
forberedes til Afsendelse i Form af en
gennemhullet (perforeret) Papirstrimmel. 2)
Transmitteren, en automatisk Nøgle for
Dobbeltstrøm, og 3) Modtagerapparatet,
Receiveren, der er indrettet som en
Morse-Farveskriver med polariseret Anker. Perforatoren,
Fig. 10, har tre Taster henh. svarende til
Morsetegnelementerne »Prik«, »Streg« og
»Mellemrum«. Ved Nedtrykning af en Tast bevæges
Staalstempler, der gennemhuller Papiret,
saaledes at der for en »Prik« perforeres to lige
over for hinanden staaende Huller, medens en
»Streg« udføres som to skraat for hinanden
staaende Huller (smlg. Fig. 11 a). Ved
Paavirkning af Mellemrumstasten flyttes Strimlen et
Interval frem. Den midterste Række mindre
Huller, der perforeres samtidig, tjener til
Fremføring af Strimlen i Transmitteren. Dennes
moderniserede Udseende fremgaar af Fig. 12.
Naar Strimlen indsættes, griber et af Urværk
eller Elektromotor drevet Tandhjul i
Førehullerne og bevæger Papiret forbi to paa
Vægtstænger anbragte »Naale«, der holdes i
regelmæssig op- og nedadgaaende Bevægelse. Efter
som Naalene gaar igennem de perforerede
Huller ell. hindres i Bevægelsen af Papiret,
indstilles en Kontaktanordning, Switch,
saaledes at der paa Ledningen udsendes de til
Tegn og Mellemrum svarende Strømimpulser
af vekslende Retning og Længde, der af
Modtagerstationens Receiver nedskrives som
sædvanlige Morsetegn (Fig. 11 b). I St f.
Wheatstone-Receiveren benyttes i den nyere Tid ofte
den af Danskeren Lauritsen konstruerede
Undulator, Fig. 13, hvis polariserede Anker
bærer et let Glas- ell. Sølvrør, der hviler mod
Papiret og bevæger sig i dettes Plan vinkelret
paa Fremføringsretningen. Rørets modsatte
ombukkede Ende dypper i en Beholder med
Farve, der ved Hævertvirkningen flyder ud og
afsættes paa Strimlen som en Bølgelinie,
»Slangeskrift« (Fig. 11 c). Som Maal for de automatiske
Systemers Sendehastighed, Speed, benyttes i
Reglen det pr Min. ekspederede Antal
Normalord »Paris« (Fig. 11). Wheatstone’s T. kunde
allerede i de ældre Udførelsesformer arbejde
med Speed omkr. 100—120, medens de nyere
Apparater i Forbindelse med Undulatoren
under gode Ledningsforhold muliggør den tre-
ell. firedobbelte Sendehastighed. Dette
udmærkede Resultat tilfredsstillede for en længere
Aarrække de Krav, der stilledes til
Telegraferingen, og Wheatstonesystemet indførtes paa
et stort Antal mellemrigske Telegrafledninger i
Europa. Fremkomsten af den traadløse
Telegrafering i Slutn. af forrige Aarh. bragte dog
fornyet Interesse for Forbedring af
Traadtelegrafiens Driftsforhold af Hensyn til den mulige
Konkurrence mellem de to Systemer. Creed i
Skotland og Murray i Australien søgte omtr.
samtidigt (omkr. 1903) at undgaa den
besværlige og forsinkende manuelle Omskrivning af
Receiver- ell. Slangeskrift ved Fremstilling af
Modtagerapparater i Form af automatiske
Perforatorer, hvis Strimler bagefter mek. kan
omsættes til Bogstavtryk. I Creed’s Receiver
styrer det polariserede Anker en Ventil, der
ved Hjælp af Trykluft bevæger
 |
| Fig. 9. Princip for polariseret Magnetsystem. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
