Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perforatorstemplerne. Efter Perforeringen indsættes
Strimlen i en automatisk Skrivemaskine, Printer,
der ligeledes arbejder med Trykluft. Printerens
Virkemaade er temmelig kompliceret, men
beror i Hovedsagen paa, at en Del oven paa
hinanden liggende forskydelige Linealer ved Hjælp
af »Søgernaale«, der indgriber i Hullerne paa
den perforerede Strimmel, indstilles paa en
saadan Maade, at forsk. Udskæringer i
Linealerne tilsammen danner en Kanal,
hvorigennem Passagen aabnes for Trykluften. Denne
paavirker, da et Stempel, der atter bevæger
den paagældende Typearm paa Skrivemaskinen,
som saaledes Tegn for Tegn omsætter den
perforerede Tekst til Bogstavtryk (Fig. 11 d). I
nyere Apparater (Fig. 14) sker Omsætningen
ad ren mek. Vej uden Anvendelse af
Trykluft. Da Creed-Systemet arbejder med
Strimler ganske lgn. Wheatstone’s, kan det uden
videre indføres paa Forbindelser, hvor
sidstnævnte System i Forvejen er indarbejdet. Det
benyttes bl. a. her i Landet paa Forbindelserne
til England, Sverige og Norge.
Murray-Systemet anvender derimod et fra Wheatstone-
(d. v. s. Morse-) alfabetet afvigende Tegnsystem,
hvor samtlige Bogstaver og Tal m. v. er af ens
Længde og hver dannet af 5 Strømenheder,
hvoraf ved forsk. Kombinationer af positive og
negative Enheder i alt kan sammensættes 25 =
32 Tegn. Den perforerede Murraystrimmels
Udseende fremgaar af Fig. 11 e, hvor Tegnenes
ensartede Længde er anskueliggjort ved
Tilføjelse af de punkterede Linier.
Murray-Transmitteren er indrettet paa lignende Maade som
Wheatstone’s (Fig. 12), dog kun med en enkelt
Naal, svarende til den ene Hulrække i Strimlen.
I Modtagerapparatet paavirker Strømmene et
polariseret Relais, der slutter Forbindelse til en
Elektromagnet, hvis Ankerbevægelse udløser
et af en Elektromotor drevet
Perforeringsstempel. Med samme Antal Strømenheder pr Min.
bliver Speed’et med Murrayalfabetet væsentlig
højere end ved Wheatstone’s, hvor Tegnene
er af ulige Længde og desuden adskilte ved
Mellemrum. Murraysystemet har dog i sin
oprindelige Form kun faaet ringe Udbredelse;
derimod har det i den nyere Tid faaet Bet. ved
Indretning til Multiplekstelegrafi (s. d.). — Til
Fremstilling af den ved Afsendelsen benyttede
Strimmel har Murray konstrueret en
skrivemaskinelignende Perforator. Da en saadan kan
arbejde hurtigere end den tretastede
Wheatstoneperforator (Fig. 10), er denne ligeledes i
den nyere Tid søgt erstattet med Perforatorer,
hvor Tegnene dannes ved en enkelt
Nedtrykning af en til Bogstavet svarende Tast. Fig.
15 viser en saadan af Kleinschmidt
konstrueret Klaviaturperforator.
Creed- og Murray-Systemet har foruden den
maskinelle Bogstavtypering tillige den Fordel,
at Modtagerperforatorens Strimler ogsaa kan
benyttes til Afsending (Overdragning), hvilket
undertiden kan være af stor Bet. for
Gennemgangs-Korrespondance (Transit). Ligeledes
medfører Perforeringen en betydelig Besparelse af
manuelt Arbejde, saafremt et større Antal
enslydende Telegrammer skal udsendes paa forsk.
Ledninger (f. Eks. Pressetelegrammer), hvor
den samme Strimmel da benyttes i de forsk.
Transmittere. Skal Transitering ikke finde
Sted, er Omsætning fra Perforatorstrimmel til
Bogstavtryk derimod et fordyrende og
forsinkende Mellemled, hvorfor flere Opfindere har
forsøgt at fremstille Modtagerapparater, der
direkte udfører Bogstavtryk. Vanskeligheden ved
automatiske Systemer af denne Art, saakaldte
Maskin-T., skyldes særlig Indretningen af
en tilstrækkelig hurtigt virkende
Trykmekanisme, der uden Forsinkelse kan arbejde
umiddelbart for de fra Ledningen kommende
Strømimpulser. I Amerikaneren Buckingham’s
Maskin-T. er Modtager-Typehjulet formet
som en 8-kantet Tromle med 5 ved Siden af
hinanden liggende Typekranse, hvorved
opnaas, at Drejningsvinklen for Indstilling til et
Bogstav bliver mindre, end hvis alle Bogstaver
og Taltyper var anbragt i Randen paa et
enkelt Hjul. Under Paavirkning af
Strømimpulserne forskydes Tromlen i Længderetningen
og drejes samtidig, indtil det rette Bogstav
befinder sig over en Trykhammer, der løfter
Papiret op mod Typen. Apparatet, der trykker
Telegrammerne direkte paa Blanketter, er
temmelig kompliceret og har ingen større
Udbredelse faaet. Speed omkr. 100. En meget stor
Sendehastighed er naaet med det af de
ungarske Ingeniører Pollak og Virag 1902
konstruerede Apparat, hvor Tegnregistreringen
sker ad fotografisk Vej. Modtagerapparatet
bestaar af en Elektromagnet, der paa lgn. Maade
som i en Telefon (s. d.) paavirker en
Membran, hvis minimale Bevægelser overføres til
et lille Spejl og synliggøres ved
Tilbagekastning af en Lysstraale paa en roterende Tromle
beklædt med lysfølsomt Papir. Ved Anvendelse
af to Membraner, hver hørende til sit elektiske
Kredsløb, er det lykkedes at give Spejlet
saadanne Drejninger om to paa hinanden
vinkelrette Akser, at Lyspunktet beskriver sædvanlige
Bogstaver paa Papiret, som derefter
gennemgaar den sædvanlige fotografiske
Fremkaldelsesproces og udsendes til Adressaten. Fig. 11 f viser
en Skriftprøve med Apparatet, med hvilket der
paa gode Telefondobbeltledninger er opnaaet
Speed paa 6 à 700. Fotografisk Modtagning
blev ligeledes anvendt ved et af Siemens &
Halske (1903) konstrueret
Maskin-Telegrafsystem, der kun kræver Enkeltledning.
Modtagerapparatet har en roterende Skive med
skabelonagtig udhuggede Bogstavtyper, der
projiceres paa lysfølsomt Papir ved Lyset fra
passende elektriske Gnistudladninger. Trods sin
forholdsvis store Ydeevne (Speed 3—400) har
Systemet ingen Udbredelse faaet, da
Opretholdelsen af den nødvendige synkrone Gang
mellem de meget hurtigt roterende Afsender- og
Modtagerapparater er vanskelig med de
sædvanlig i Praksis forekommende varierende
Ledningsforhold.
Bedre Resultat er opnaaet med det senere
af samme Firma (1912) udførte Apparat, hvor
den fotografiske Metode er ombyttet med den
tidligere Aftrykning ved Hjælp af Typehjul.
Systemet benytter et 5-Enhedsalfabet af
lignende Art som Murrayalfabetet. Den perforerede
Strimmel har dog et andet Udseende, idet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
