Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsen - Telegram - Telegrambrev - Telegrambureau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norske T. indløst en Række større og mindre
Telefonanlæg.
Ved Udgangen af Aaret 1924 var der
imidlertid fremdeles 370 private Telefonselskaber,
hvoraf de største er Bergens Telefonkompagni
og Stavanger Telefonforretning.
Langlinietelefonen drives udelukkende af T. Telefonnettet er
stadig udvidet, og Telefonen er paa mange
Steder traadt i Stedet for Telegrafen for de ny
Anlægs Vedkommende. Mellem
Oslo—Trondhjem—Bodø—Narvik er der ogsaa taget i Brug
en Multiplekstelefonforbindelse (et Anlæg,
hvorefter der kan føres flere Samtaler samtidig paa
samme Dobbeltlinie). Oslo Telefonanlæg er nu
for største Delen gaaet over til automatisk Drift
med automatiske Samtaletællere.
Norges T. ledes af et Telegrafstyre under
Handelsdepartementet. Den øverste
Administration af T. er omorganiseret pr. 1. Oktbr
1926. Telegrafstyret indgaar efter denne
Organisation som en Del af Handelsdepartementet.
Det bestaar af Telegrafdirektøren med to
Fagchefer (Trafikchef og Chefingeniør).
Fagcheferne leder hver sine Kontorgrupper. Landet
er for øvrigt opdelt i 12 Inspektorater, hvert
med en Inspektør, Ingeniører og underordnet
Personale. De øvrige Tjenestemænd ved
Stationerne er Telegrafbestyrere og -bestyrerinder,
Fuldmægtige, Telegrafekspeditører og
-assistenter, Telefonistinder o. s. v. Funktionærernes
Lønningsforhold er ordnet ved Lønregulativer
af 1917 og 1920. Efter Lønregulativet af 1920 er
Mænd og Kvinder i Princippet ligestillede.
Af Love for Telegraf- og Telefonvæsenet skal
nævnes: Lov om Telegrafkablers Beskyttelse af
14. Juni 1884, Lov om Eneret for Staten til
Befordring af Meddelelser ved Hjælp af
Telegraflinier og lignende Anlæg af 29. Apr. med
Tillægslove af 24. Juli og 18. Aug. 1914, 6. Juli
1923 og 1. Juli 1926, samt Lov om Anlæg for
Telegraf, Telefon og lignende
Meddelelsesmidler af 9. Juni 1903 med Tillægslov af 14. Juli
1922. Angaaende Tilladelse til Anlæg og Drift
af Stationer for Telegrafering og Telefonering
uden Traad om Bord paa Skibe samt Regler for
Benyttelse af Radiotelegrafstationer om Bord
paa fremmede Skibe i norske Farvande er givet
ved kgl. Resol. af 24. Oktbr 1908, 28. Marts
1912, 30. August 1913 og 7. August 1925.
Bestemmelser om Koncessionsvilkaar for Anlæg og
Drift af private Telefonanlæg er givet ved kgl.
Resol. af 17. Decbr 1920 og 8. Febr 1924.
Endvidere er der givet Bestemmelser for Oprettelse
og Drift af linierettet Radiotelefon, for Salg af
Radiomateriel, for Kringkastningstationer,
Radiolyttere etc.
P. T.
Telegram, Betegnelse for den skrevne
Meddelelse, der sendes pr. Telegraf (Telefon). T.
kan skrives i »klart Sprog«, hvorved forstaas
et af de forskellige Administrationer autoriseret
Sprog; Latin og Esperanto kan ogsaa benyttes.
Endvidere kan T. skrives i »aftalt Sprog«, d. v.
s. udtalelige Ord af et eller andet Sprog
sammensat paa en for andre end Afsender og
Adressat uforstaaelig Maade (Coder); paa
»Chiffersprog«, dannet enten af arabiske Tal
(Coder), Grupper eller af Ord, Navne, Udtryk,
som ikke kan takseres som »klart Sprog« eller
»aftalt Sprog«.
Et T. skal indeholde Adresse (mindst 2 Ord,
Adressat og Adressestation) og Tekst;
Underskrift ikke er nødvendig. T. inddeles i
Statstelegrammer (angaaende Regeringsanliggender),
Tjenestetelegrammer (angaaende Tjenestens
Udførelse) og Privattelegrammer. Staterne kan
forbyde, at Privattelegrammer kan affattes i
hemmeligt (aftalt eller Chiffer-) Sprog, T.
takseres efter deres Ordantal. I klart Sprog maa
et »Ord« indeholde indtil 15 Bogtaver, i aftalt
Sprog indtil 10 Bogstaver og i Chiffersprog
indtil 5 Bogstav-Tegn. Efter deres
Befordringshastighed inddeles T. i Iltelegrammer (Urgent),
der befordres forud for andre T., og almindelige
T. T. om Menneskelivs Sikkerhed ved Sø- og
Luftsejlads har ubetinget Fortrinsret.
Afsenderen kan selv bestemme sit T.’s Befordringsvej,
og om det skal sendes pr Traad eller pr Radio.
T. kan sendes med forudbetalt Svar (RP)
(Reponse payé) med Angivelse af Svarbeløbet
i Francs (Guld), med betalt Gentagelse ved hver
Ekspedition (Kollationering), med betalt
Meddelelse om, at T. er kommet Adressaten i
Hænde (Ankomstbevis), med Eftersendelse (F. S.)
(faire suive), hvis Adressaten er rejst andetsteds
hen, med »flere Adresser« med samme Tekst
til forskellige Adressater i samme By, med
betalt Udbringning pr. Bud eller pr. Post, naar
Adressaten bor langt fra Adressestationen, og
med »aftalt Adresse«, for hvilken Afsenderen
betaler et Gebyr pr. Aar eller pr. Telegram.
»Søtelegrammer« er dels Signaltelegrammer,
der udveksles med Skibe ved Flagsystem, dels
Radiotelegrammer, der befordres pr.
Skibs-Radiotelegraf. Af andre Arter af T. kan nævnes
Postanvisningstelegrammer, der benyttes til
Pengeanvisninger ved Postvæsenets
Mellemkomst (i Danmark ekspederes ikke
»Postanvisninger«, men »Telegramanvisninger«
udelukkende ved Telegrafvæsenets Mellemkomst);
Pressetelegrammer angaaende Nyhedsstof og T. »til
langsommere Befordring« i klart Sprog (L. C.)
{langage claire og lavere Takst til længere
borte liggende Lande (udenfor Europa).
T. takseres efter Ordantallet, og for hvert
»Takstord« tilkommer der de i Befordringen
deltagende Lande en »Ordtakst«, der varierer
fra 6 til 35 Guld-Centimer. I indenrigsk
Tjeneste anvendes i Almindelighed en »Ordtakst«
med en Minimumstakst pr. Telegram.
M. G.
Telegrambrev (Brevtelegram), særlig
Art af Telegrammer til billig Takst, der blev
sendt pr. Telegraf lejlighedsvis i »trafiksvage«
Tider til Udsendelse pr. Post paa
Adressestedet.
T. har reglementsmæssig været tilladt her i
Landet, men har aldrig været benyttet i noget
videre Omfang; internationalt har T. heller
ikke fundet større Anvendelse. Bestemmelserne
om deres Benyttelse er derfor udgaaet af
Reglementer og Overenskomster.
M. G.
Telegrambureau [-by’ro],
Efterretningskontor, som danner Mellemled mellem Pressen og
Korrespondenter i forskellige Egne og Lande
med det Formaal at samle og sprede
Nyhedsstof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
