Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrambureau - Telegramforsikring - Telegram og Telefon - Telehor - Teleki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksempelvis kan nævnes Agence Havas
i Paris, Wolff i Berlin, Reuter i London
og af skandinaviske Ritzau i Kbhvn, Norsk
T. i Oslo og Svenska Telegrambyrån
i Sthlm. Til Samling og Spredning benyttes
Telegraf og Telefon, Radio samt for større
Korrespondancers Vedkommende Postforsendelse.
T.’s Virksomhed gaar i Almindelighed ud paa
at fremskaffe paalideligt objektivt Materiale til
almindelig Benyttelse for det paagældende
Lands Presse, medens særpræget Stof for de
store Blades Vedkommende skaffes til Veje
ved specielle Korrespondenter.
M. G.
Telegramforsikring. For at give
Publikum Lejlighed til at forsikre sig imod de Tab,
som Telegraferingsfejl og forsinket Udsendelse
af Telegrammer kan paaføre det, afsluttede det
danske Telegrafvæsen i 1908 en Overenskomst
med Sø- og Transportforsikringsselskabet
»Danske Lloyd« om, at dette skulde tegne slige
Forsikringer, dels kollektivt, dels pr. enkelt
Telegram, saaledes at Præmien i sidste Tilfælde
blev betalt samtidig med Telegramgebyret.
Realisationen af denne Forsikring vakte betydelig
Opsigt, ogsaa i Udlandet, fordi der her viste
sig en Løsning paa Spørgsmaalet om Erstatning
for de nævnte Tab. Den internationale
Telegrafkonvention indeholder nemlig en Bestemmelse
om, at Staterne ikke maa paatage sig Ansvar
for Telegrambefordringen; derfor blev Risikoen
ved T. lagt paa et privat Selskab, og
Telegrafvæsenet paatog sig kun Arbejdet ved
Præmiebeløbenes Opkrævning og ydede sin Hjælp ved
Fejlenes Opklaring. De Lande, for hvilke
Fejlkilderne er størst, blev udelukkede fra
Forsikringens Omraade. Da statistisk Materiale til
Præmieberegning ikke kunde skaffes, fastsattes
Præmierne paa Grundlag af Præmierne for
Transportforsikring. Det er fra
forsikringsteknisk Side blevet hævdet, at Præmier for T.
snarere, saa længe man var paa Forsøgsstadiet,
burde beregnes efter Præmierne for
Kurstabsforsikring. Præmierne blev meget for høje i
Forhold til Telegramgebyret, saa T. har ikke
fundet Anvendelse ud over ganske enkelte
Tilfælde. At Planen om T. ikke har kunnet
gennemføres viser, at Risikoen ved
Telegraferingsfejl i Reglen er minimal. Telegrafvæsenet har
opgivet sin Medvirkning ved T.’s Tegning.
Imidlertid har man bl. a. i Tyskland i
forsikringstekniske Kredse behandlet Spørgsmaalet med
megen Interesse, ligesom det har været drøftet
paa Forsikringskongressen i London 1910. I
Norge, Sverige og England har T.’s Indførelse
været under Overvejelse. Det er imidlertid ikke
sandsynligt, at der vil blive nogen Anvendelse
for T. (Litt: M. Gredsted, »Om T.« i
»Nationaløkonomisk Tidsskrift« [Kbhvn 1908];
De l’assurance des télégrammes i Le
Fonctionnaire des Postes, Télégraphes & Téléphones
[Paris 1908]; E. Nietschmann, »Zur
Problem einer Telegramversicherung« i »Zeitschrift
für die gesammte Versicherungswissenschaft«
[Berlin 1910]).
M. G.
Telegram og Telefon (Aftale
igennem). Aftale igennem Telegram er i det
væsentlige ligestillet med andre skriftlige Aftaler.
Deraf følger bl. a., at et Løfte, der afgives ved
Telegram, kun kræver Akcept, naar det
angaar et gensidigt bebyrdende Forhold.
Akcepten skal da ifølge Aftalelov af 8. Maj 1917 §
3, 1. Stk. ske telegrafisk ell. paa anden Maade (f.
Eks. telefonisk), hvorved den kommer lige saa
tidligt frem. Er der fastsat en bestemt Frist for
Akcepten, er det naturligvis tilstrækkeligt, at
Svaret kommer rettidigt frem, uanset paa
hvilken Maade det befordres. Fristen regnes fra
den Tid paa Dagen, da Telegrammet indleveres
paa Telegrafstationen, medens man ved andre
skriftlige Løfter kun regner med hele Dage.
— Er en telegrafisk Villieserklæring (Løfte,
Akcept m. v.) ved Telegrafvæsenets Fejl kommet
frem i forvansket Skikkelse, er Afsenderen ikke
bundet ved Erklæringen i denne Skikkelse, selv
om Modtageren var i god Tro. Opdager
Afsenderen Fejlen, skal han dog uden ugrundet
Ophold give Modtageren Meddelelse derom, idet
han ellers bindes ved den forvanskede
Erklæring. Hvis Modtageren lider positive Tab ved
at stole paa Erklæringen, bliver Afsenderen i
hvert Fald erstatningspligtig, hvis
Forvanskningen skyldes Fejl fra hans Side (f. Eks.
Telegramblankettens Utydelighed). Er Afsenderen
ikke i Brøde, er det derimod meget tvivlsomt,
om der kan paalægges ham noget
Erstatningsansvar. Telegrafvæsenet hæfter ifølge sit
Reglement ikke for sine Tjenestemænds Forseelser.
— Er Reklamationer o. l. afgivet telegrafisk,
gaar det i Almindelighed ikke ud over
Afsenderen, at de ikke kommer frem eller forsinkes.
Om telefoniske Aftaler gælder i det hele
samme Aftaler som om andre mundtlige Aftaler.
A. D. B.
Telehor, se Television.
Teleki [’tælæki], gammel ungarsk Adelsslægt,
som er kendt fra Beg. af 15. Aarh. Michael
T. (1634—90) var Minister hos Michael Apafi,
Transsilvaniens sidste Fyrste, og fremkaldte
hans Frafald fra Forbundet med Tyrkerne,
samt Landets Overdragelse til Kejser Leopold
I; blev 1685 til Løn ophøjet til Rigsgreve og
faldt 1690 i Krigen mod Tyrkerne. Josef,
Grev T. (1790-1855), var 1842-48 Guvernør i
Transsilvanien og siden 1849 Præsident for det
ungarske Videnskabernes Selskab, i hvis
Grundlæggelse han havde taget virksom Del, og som
han overdrog sin store Bogsamling (30000 Bind).
Endvidere stiftede han en aarlig Pris for det
bedste ungarske Lystspil. Foruden en
Afhandling »Om det ungarske Sprogs
Fuldkommengørelse« med ny Ord og Udtryk og en Plan
til en ungarsk Ordbog skrev han et ypperligt
og omfattende historisk Værk om
»Hunyadernes Tidsalder i Ungarn« (6 Bd 1852—57, med
3 Bd Aktstykker). Hans Halvbroder Laszlo
(Ladislaus), Grev T. (1811—61) var 1839-42
Medlem af Transsilvaniens Landdag og
indtraadte 1843 som Magnat i det ungarske
Overhus, hvor han snart blev Oppositionens Leder.
Skønt en Ven af Grev Szechenyi sluttede han
sig dog til Kossuth og særlig til hans Agitation
for at ophjælpe Ungarns Industri. 1848 lod han
sig vælge til Underhuset og tog fremragende
Del i dets Forhandlinger, indtil han i Septbr
drog til Paris som Ungarns Sendemand. Her
arbejdede han med Kraft og Dygtighed for sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
