Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tellefsen, Thomas Auckland - Tell-el-Amarna - Tell-el-hesi - Tell-el-Jehûdije - Tell-el-kebir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rothschild, hvor han underviste og gav enkelte
Koncerter. I England og Skandinavien vakte
han Opmærksomhed som Klaverspiller, navnlig
som Chopin-Spiller, men ellers levede han
stadig i Paris. T. har komponeret omkr. 50
Værker, for det meste Klavermusik, der med
nationalt Tilsnit viser kendelig Paavirkning af Chopin.
(Litt.: J. G. Conradi, »Musikkens
Udvikling i Norge« [Oslo 1878]).
I. H.
Tell-el-Amarna, Navn paa en ægyptisk
Landsby, i hvis Omegn der findes talrige
Levninger fra Oldtiden, og som ligger 232 km S. f.
Kairo paa Nilens østlige Bred. Af Araberne
kaldes Stedet gerne kun el-Tell (»Højen«),
medens Europæerne ofte benævner Stedet blot
»Amarna« (s. d.). Dette Navn skal for øvrigt
være Navnet paa en Araberstamme, som er
bosat i disse Egne. Oldtidslevningerne
strækker sig over 5 km op langs Floden til
Araberlandsbyen Hag-Kandil. De bestaar dels af
Grave, dels af Rester af den By, som Kong
Amenofis IV (Amenhotep IV) i sin Tid (c. 1400
f. Kr.) byggede her, og som han gjorde til sin
Residensstad, dengang da han antog det ny
Navn Akhu-n-Aton. Gader og Huse i Byen er
lette at paavise, bl. a. Kongepaladset, i hvis
Ruiner man ser interessante dekorerede
Stukgulve, som opdagedes af Flinders Petrie ved
hans Udgravninger 1891—92. I Paladset fandt
han bl. a. det Rum. hvori Ægypterkongernes
Korrespondance med Fyrster og Vasaller i
Asien havde været opbevaret, men de fleste her
fordum bevarede Aktstykker, alle i Kileskrift
indridsede paa Tavler af brændt Ler, var
nogle Aar før opdagede af Araberne og solgte til
Europæere, mest til London og Berlin.
Teksterne er sidst og bedst udgivne af J. A.
Knudtzon, »Die El-Amarna-Tafeln«, I—II (Leipzig
1915 (»Vorderasiatische Bibliothek«, II, 1—2).
Oversættelser er givne af Sayce, Halévy, Delattre, I
Hugo Winckler (i »Keilschriftliche Bibliothek«,
udg. af Schrader, Bd V, Berlin 1896 og af
Knudtzon). 1911—14 foretog »Deutsche
Orient-Gesellschaft« under L. Borchardt’s Ledelse interessante
Udgravninger, der afdækkede visse Dele af Byen;
det vigtigste Fund var en Billedhuggers
Værksted med højst interessante Modeller og
Gipsmasker og nogle af de bedste Prøver paa den
ejendommelige El-Amarna-Kunst, der er
fyldigst repræsenteret i Mus. i Berlin. Efter
Verdenskrigen har Egypt Exploration Society
genoptaget disse Udgravninger, der stadigt
fortsættes, se Th. E. Peet og C. L. Wooley, The
city of Akhenaton, I (London 1923).
I Klippeskrænterne Øst for Byen er der
indhugget en lang Række monumentale Grave,
hvis Kapellers Vægge er prydede med Billeder,
fremstillende Scener af Datidens Liv, ledsagede
af hieroglyfiske Indskrifter. Bl. disse er der
flere Hymner til Ære for Solens runde Skive
(Aten ell. Aton). En nøjagtig og fuldstændig
Beskrivelse af alle Gravene med de endnu
bevarede Billeder og Indskrifter skyldes den af
F. Ll. Griffith ledede Archæological Survey of
Egypt og er udført af N. de G. Davies: The
Rock Tombs of El-Amarna (Bd I—VI, London
1903-08).
(V. S.). H. O. L.
Tell-el-hesi, en Ruinhøj i Palæstina imellem
Hebron og Gaza. Den udgravedes 1890—91 af
Flinders Petrie for Palestine Exploration Fund,
senere af F. J. Bliss. Man fandt over hinanden
8 Lag, af hvilke det ældste henføres til 2.
Aartusinde. I 3. Lag fandtes en Tavle med
Kileskrift som Amarnabrevene. Byen
identificeres med Lakish (s. d.). (Litt.: W. M.
Flinders Petrie, Tell el-Hezy [1891]; F.
J. Bliss, A mound of many cities [1894]).
J. P.
Tell-el-Jehûdije ell. Tell-el-]ehudi (d.
e. »Jødehøjen«) er Navn paa mindst to Høje
i Ægypten, hvor der findes Levninger fra
Oldtiden. Det mærkeligste af disse Steder er en
kunstig dannet Høj, henved 2 km S. f. Byen
Schibin-el-Kanâtir, omtr. 26 km NNØ. f. Kairo.
Her er oftere foretaget Udgravninger, bl. a.
af arabiske Handelsmænd, der har fundet en
Del emaillerede Smaaplader fra Ramses III’s
Dage, af hvilke nogle har fundet Vej til europ.
Museer (saaledes er bl. a. nogle Stykker herfra
kommet til Antiksamlingen i Kbhvn). Det meste
er dog i Mus. i Kairo. Der er ogsaa foretaget
systematiske Udgravninger i Højen af Egypt
Exploration Fund under Ledelse af E. Naville
og senere af Griffith. Den sidste undersøgte
ogsaa en Del Grave i Omegnen, af hvilke nogle
syntes at stamme fra Jøder. Stedet, der af
Grækerne kaldtes Leontopolis, formodentlig
fordi en Gud med Løvehoved hørte til Stedets
fornemste ægypt. Guddomme, var nemlig i
Ptolemæertiden stærkt befolket af Jøder. Her
var det, at den fra Jerusalem fordrevne
Ypperstepræst Onias under Ptolomaios Filometor
opbyggede et Tempel efter Forbillede af
Templet i Jerusalem, hvilket senere lukkedes af
Vespasian. Af dette Tempel er der ved
Udgravningerne intet kommet for Dagen. 1904—05
genoptog W. M. Flinders Petrie Udgravningerne,
der bragte talrige Oldsager fra de ovenfor
nævnte Perioder for Dagen, og hvis Fund viste,
at Bebyggelsen af T. naar tilbage til det 12.
(maaske til det 11.) Dynasti. De betydeligste
Fund fra Petrie’s Gravning hidrører fra
Hyksostiden (se Hyksos) og den fra denne
Tid stammende af Petrie afdækkede store Vold,
som omslutter en rektangulær Lejrplads, viser,
at T. har været en af Hyksos’ Hovedborge.
Petrie’s Hypotese om, at T. er den hos
Manetho omtalte Hyksoshovedstad Avaris, er
uholdbar. (Litt.: E. Naville, The mound
of the Jew and the Temple of Onias og F. Ll
Griffith, The Antiquities of Tell el
Yahûdiyeh, hvilke to Skrifter danner 7. Bind af Egypt
Exploration Fund’s Memoirs [London 1890];
Petrie, Hyksos and Israelite Cities [London
1906]). Et andet T. ligger henved 5 km V. f.
El-Mansura, altsaa 92 km nordligere; Stedet
benævnes nu i Reglen Gogar og ligger paa
venstre Bred af Damiette-Armen. Her har Jøder
fra Mansura endnu den Dag i Dag en
Begravelsesplads.
(V. S.). H. O. L.
Tell-el-kebir, Landsby i den ægypt. Prov.
Scharkieh i Dalen Vadi Tumilat. Her tilføjede
Englænderne under Wolseley 13. Septbr 1882
den ægypt. Hær under Arabi Pasha et
afgørende Nederlag.
O. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
