Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teltmissionen - Teltudrustning - Telugu - Telyn - Tema (emne) - Tema (musik) - Temascaltepec - Temaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forbindelse med Forholdene under Krigen
medførte, at Arbejdet laa stille i nogle Aar.
Nye Kræfter meldte sig imidlertid, og 1921
kunde Hospitalet i Mardan officielt genaabnes
under Dr. Anna Bramsen’s Ledelse. Den danske
Mission har faaet et særligt Omraade omkring
Mardan, et Omraade som Fyn og Falster
tilsammen med 1/2 Mill. Indb., med Ret til at
danne en selvstændig Kirke. De forandrede
Forhold har medført, at man mere og mere
gaar bort fra Navnet Teltmissionen til det mere
betegnende »Den danske Pathanmission«.
(Litt: Eduard Geismar, »Ved
Afghanistans Grænse« [Kbhvn 1917] og Selskabets
officielle Organ »Fra Teltmissionen«).
H. C.
Teltudrustning (tente d’abri [’tã.t-d-a’bri])
findes i de fleste Hære og bestaar af Teltflager af
imprægneret Lærred ell. andet vandtæt Stof, der
let kan samles til større ell. mindre Telte ved
Hjælp af medbragte Stænger ell. af Materialer,
som tages paa Stedet. Flagernes Form og
Størrelse er ret forsk. i de enkelte Hære, men
Princippet er, at hver Mand bærer en Flage
ell. en Stang saaledes, at blot 3—4 Mand er
tilstrækkelig til at tilvejebringe et for dem
tilstrækkelig stort Telt. T. har den Fordel, at
man om Natten ikke behøver at søge Kvarter,
men kan overnatte paa Stedet uden at skulle
anvende Bivuak, der altid tager stærkt paa
Mandskabets Kræfter. T. er uundværlig i alle
svagt bebyggede Egne, og Teltflagerne synes
nu ogsaa at faa stor Betydning som
Skjulemiddel. T. anvendtes først i den franske Hær,
herfra stammer Navnet tente d’abri.
Sch. P.
Telugu (telugisk, telingisk) er Benævnelsen
paa Sproget i Telinga (Sanskrit Trilinga),
et Landskab i Sydindien, omfattende den
nordøstlige Del af Præsidentskabet Madras og
største Delen af Haidarabad, fra Østkysten
(paa Strækningen fra Orissa omtr. til Byen
Madras) og til Midten af Dekan. T. hører til de
dravidiske Sprog (se Dravider); det tales af
c. 20 Mill. Mennesker og er saaledes det mest
udbredte Sprog i Indien næst efter Hindi.
T.-Folket er ved Brahmanismens Udbredelse bl.
det blevet et civiliseret, agerdyrkende Folk,
men staar dog i Aandsdannelse og Driftighed
langt tilbage for dets sydlige Frænder,
Tamulerne. Den ældre Betegnelse for Folket,
Gentoos, kommer af det port. Ord gentios (ɔ:
Hedninger). Kristendommen har i det sidste Aarh.
været prædiket bl. dette Folk (af lutherske,
metodistiske og baptistiske Missionærer), men
har ikke vundet synderlig Udbredelse; Tallet
af Kristne siges at være c. 75000. T. skrives
med et særligt Alfabet, der ligesom det
tamuliske er afledt af den gamle Brahmi-Skrift
(se Sanskrit og indiske
Indskrifter); det har en ikke helt ubetydelig
Litteratur, som dog er forholdsvis lidet kendt (den
ældste fra 12. Aarh., Hovedparten dog først
fra 14. og de flg. Aarh.). Det meste af denne
Litteratur er enten Overs. ell. Efterligninger af
Sanskrit-Værker (f. Eks. Mahabharata, overs.
i 16. Aarh. af Nannaja); dog findes ogsaa
fl. mere originale Værker, saaledes Nemana’s
religiøse Aforismer; i 19. Aarh. oversattes
Biblen ell. Dele deraf gentagne Gange paa T.
Det ældste Skriftsprog (det saakaldte
»klassiske T.«) skiller sig paa mange Punkter en
Del fra det nuv. Talesprog. (Litt.: Ch. Ph.
Brown, On the language and literature of
the T. [Madras 1839—40]. Ordbøger haves af
A. D. Campbell, Dictionary of the Teloogoo
language [Madras 1821]; Ch. Ph. Brown,
Telugu dictionary, I—II [Madras 1852—53].
Grammatikken blev først fremstillet af W.
Carey, Grammar of the Telinga language
[Serampore 1814], senere af Campbell [Madras
1820] og Brown [smst. 1840 og 1858]; nyere
Fremstillinger findes af Arden [London 1873]
og Morris [London 1889]).
D. A.
Telyn, et keltisk Musikinstrument, en Slags
Harpe, som menes at være benyttet af
Stor-Brittaniens Barder.
S. L.
Tema (af græsk θέμα, det, der er opstillet),
et Emne, der i en Fremstilling har central
Betydning, er det som Fremstillingen drejer sig
om, som muligvis stadig kommer frem igen og
belyses paa ny Maade.
Edg. R.
Tema, en mus. Tanke, der, selv om den
ikke fremtræder i nogen afsluttet ell. afrundet
Form, dog rummer saa meget Indhold, at den
ejer en egen selvstændig Karakter, er i Stand
til at opfattes for sig og efterlader et vist
samlet Indtryk (smlg. Motiv). Betegnelsen T.
anvendes ogsaa om en mere sammensat
musikalsk Sætning, der tjener som Udgangspunkt
for en videre Udarbejdelse i større Former
(Sonate, Arie o. s. v.), og endelig om et fuldt
afsluttet mindre Musikstykke, der danner
Grundlaget for forsk. selvstændige
Omformninger, Variationer (s. d.).
S. L.
Temascaltepec [tæmaskaltæ’pæk], By i
Mexiko, Stat Mexiko, ligger 35 km NØ. f.
Tejupilco, 1744 m o. H. i en dybt indskaaren
Bjergdal. 10000 Indb. T. har store
Morbærplantager og driver Tilvirkning af
Bomuldstøjer.
(H. P. S.). M. V.
Temaskine, gængs, men ukorrekt
Benævnelse for det Redskab, hvori det til Teen (eller
andre varme Drikke) fornødne kogende Vand
varmes eller holdes varmt. Tepotten er i
Virkeligheden den egentlige T. Den almindelige
Form for T. var hos os til Midten af 19. Aarh.
en Vase, drevet af Kobber, Sølv eller Nysølv, som
forneden havde en Rist til Tørvegløder, der
kastedes ned gennem en midtstillet Skorsten, og
paa Forsiden en Hane, gennem hvilken det
kogende Vand aftappedes; T. fyldtes fra
Tekedelen ved at aftage Laaget. Disse T.
afløstes almindelig af den russiske T., Samovar
eller Selvkoger, af Messing eller Tombak, der
fyldtes med koldt Vand og fyredes op med
Trækul, som tændtes ved Høvlspaaner; en paasat
høj Skorsten forøgede Trækken for Fyret og
aftoges, naar Kullene alle var i Glød; først da
kunde Samovaren bringes ind i Stuen uden at
ose, og naar den var kommet i Kog, kunde den
holde sig længe kogende. Da Petroleum blev
almindeligt, omdannedes mange Samovarer
hertil, idet Risten erstattedes med en løs
understillet Lampe, ligesom ogsaa særlig
konstruerede Petroleumstemaskiner indførtes, som
var slanke, ofte kegleformede, smallest
foroven, medens Samovaren var buttet. Nu har
de nyere Opvarmningsmidler sat T. ud af Brug.
Selv i dens Blomstringstid kunde man ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
