Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tempel, det jerusalemske - Tempel, Abraham van den - Tempel, Ernst Wilhelm Leberecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysestage og et Røgelsesalter; men i øvrigt er
vore Efterretninger om dette T.’s Udseende og
Indretning kun sparsomme og spredte. Aar 168
f. Kr. blev det vanhelligt derved, at Antiochus
Epifanes paa Brændofferaltrets Plads lod
oprejse et Alter for den olympiske Zeus (1. Mkb. 1,
54 ff.), men da Judas Makkabæus allerede 165
havde fordrevet Syrerne fra Tempelomraadet,
blev dette højtidelig indviet paa ny (1. Mkb.
4, 36 ff.), en Begivenhed, som senere fejredes
ved den aarligt tilbagevendende
»Tempelindvielsesfest« (s. d.). — Bedst orienterede
(gennem Josefus’ Beskrivelse Antikviteter XV 11
og Bellum judaicum V 5 samt
Mischnatraktaten Middôt) er vi om den Ombygning,
som Herodes paabegyndte Aar 20 før
Kristus, og som først blev fuldført længe
efter hans Død (under Prokuratoren Albinus
62—64 efter Kristus), og som i Virkeligheden
skabte et helt nyt Tempel. Ved
Planeringsarbejder blev Pladsen betydeligt udvidet og kom
til at rumme flere Forgaarde. Yderst fandtes
»Hedningernes Forgaard«, hvortil der var
Adgang for alle; her udfoldede sig et yderst
broget Folkeliv, og her sad bl. a. de Vekselerere
og Kræmmere, som Jesus udjog (Mark. 11, 15
ff.). Forgaarden var omgivet af en Mur, langs
hvis Sider der fandtes Søjlehaller med en
dobbelt Række Søjler; mod Syd var der endogsaa
fire Rækker, som dannede den »kongelige«
Søjlehal; den østlige hed »Salomo’s Søjlehal« og
var bl. a. Samlingssted for den ældste kristne
Menighed (Ap. G. 3, 11; 5, 12; jfr Joh. 10, 23)
Noget højere og ligeledes omgivet af en Mur
laa en indre Forgaard, hvortil kun Israelitter
havde Adgang; og Indskrifter paa Græsk og
Latin (af hvilke en enkelt er bevaret) forkyndte
Dødsstraf for enhver Hedning, som vovede sig
derind (jfr Ap. G. 21, 28). Ved en Tværmur var
dette Omraade delt i en østlig og en vestlig Del;
den østlige hed »Kvindernes Forgaard«,
hvorhen altsaa ogsaa israelitiske Kvinder turde
komme, og hvor der var opstillet 13
»Tempelblokke« (Mark. 12, 41; Joh. 8, 20) ɔ:
trompetformede Bøsser, hvori Gaver til T. kunde
nedlægges; Øst fra kom man ind i »Kvindernes
Forgaard« gennem den fra Ap. G. 3, 2 kendte
»skønne« Tempelport. Gik man videre mod
Vest, steg man ad 15 Trappetrin op til
»Israelitternes Forgaard«, hvorhen kun jødiske Mænd
turde komme; og inden for denne igen laa
Præsternes Forgaard med Brændofferaltret og
Vaskebækkenet. Selve Tempelbygningen havde
en mægtig Façade paa 100 Alens Højde og
Bredde; oven over Porten sad indtil Herodes’
Død en gylden Ørn, der naturligvis var en
Vederstyggelighed for det billedsky jødiske
Folk; bag Façaden blev Bygningen smallere;
Hekal var indvendigt kun 20 Alen bredt og 40
Alen langt, det »Allerhelligste« 20 Alen bredt
og langt; de to Rum var adskilt fra hinanden
ved Tæpper. T. var opført af hvidt Marmor
og rigt dekoreret med Guld, saaledes at det
vakte Samtidens Beundring (jfr. Mark. 13, 1);
men det stod kun kort Tid. Da Titus 70 e. Kr.
erobrede Jerusalem, blev det stukket i Brand og
fuldstændig ødelagt. Senere opførte Hadrian
et T. for Juppiter paa Pladsen, hvorved
denne naturligvis i Jødernes Øjne blev yderligere
besmittet; og selv efter at de Kristne ved
Konstantin den Store’s Sejr i Østen havde faaet
Lejlighed dertil, tænkte dog ingen paa at
genopføre nogen Helligdom der; thi Jesu Ord i
Mark. 13, 2 om, at der af T. ikke skulde
lades Sten paa Sten tilbage, betragtede man
som en Profeti, hvis Opfyldelse Mennesker
ikke skulde forsøge at hindre; ja, for ret at
haane Jøderne benyttede de Kristne endogsaa
Stedet som Affaldsplads. Først da
Muhammedanerne 637 havde erobret Jerusalem, blev
Tempelpladsen paa ny Genstand for Veneration, og
i Slutningen af 7. Aarhundrede opførtes den
Moske (»Klippemoskeen«), som den Dag i Dag
dækker over det Sted, hvor Brændofferaltret
stod; paa Korstogstiden (1099—1187) var den dog
forvandlet til en kristen Kirke. (Litt.: Templet
er beskrevet i de hebraiske Arkæologier, f. Eks.
J. Benzinger, »Hebräische Archäologie«
[1907] og P. Voltz, »Die biblischen Altertümer«
[1914]; jfr ogsaa Buhl, »Jerusalem paa Kristi
og Apostlenes Tid« [1886]).
H. M.
Tempel [’tæmpəl], Abraham van den,
egentlig Abraham Lambert Jacobsz,
kaldet van den T., holl. Maler, f. 1622 (23) i
Leeuwarden, d. 1672 i Amsterdam, var Elev af
sin Fader Lambert Jacobsz og Joris van
Schooten i Leyden, i hvilken By han foruden at
dyrke sin Kunst var indskrevet som Student ved
Universitetet. Fra 1660 nedsatte han sig i
Amsterdam, hvor han kom under Indflydelse fra
Bartholomeus van der Helst. T. malede
Portrætter og Historiebilleder; langt det bedste er
Portrætterne, der dygtige i deres Tegning,
kultiverede i deres Farvegivning (og med Vægt
paa Gengivelse af Dragter og Stoffer) staar van
der Helst’s Portraitkunst nær; dog ejer T. ikke
dennes sunde og karakterfulde Opfattelse, alt
for mange af hans Portrætter bærer Vidne om
at være flov og konventionel Modekunst. Bedst
repræsenteret er T.’s Kunst i de hollandske
Samlinger, i Amsterdam, Haag, Leyden og
Rotterdam.
(A. R.). A. Hk.
Tempel [’tæmpəl], Ernst Wilhelm
Leberecht, Litograf og Astronom, f. 4. Decbr
1821 i Niedercunnersdorf i Sachsen, d. 16.
Marts 1889 i Firenze, uddannede sig som
Litograf i Kbhvn, var en Tid i Oslo, drog saa
til Venedig, hvor han begyndte at sysle med
Astronomi og opdagede 2. Apr. 1859 Kometen
1859 I. 1860 gik T. til Marseille og ansattes ved
Observatoriet smst., men maatte Jan. 1871
forlade Frankrig og drog til Milano, hvor han
fik Ansættelse hos Schiaparelli. 1874 blev T.
Direktør for Observatoriet Arcetri ved
Firenze. I Marseille opdagede T. 8 Kometer,
deriblandt Kometen 1866 I (se Stjerneskud)
og de to periodiske Kometer 1867 II og 1869
III — foruden 5 Asteroider. I Milano fandt han
3 Kometer; af disse nævnes den periodiske
1873 II. I Arcetri opdagede han Kometen 1877
V. I alt har T. opdaget 13 Kometer, foruden
at han var den første til at finde paa ny flere
kendte periodiske Kometer. Men ved Siden
heraf har T. vundet sig et Navn ved sin
Opdagelse af c. 60 Stjernetaager, f. Eks.
Merope-Taagen (se Pleiaderne), og ved sine
enestaaende Tegninger af flere mere karakteristiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
