Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Temperaturens Indflydelse paa Planter - Temperaturmaaling - temperaturnedsættende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Temperaturdifferens paa modsatte Sider af en Ærterod kunne
bringe denne til at krumme sig
(Termotropisme).
Naar Planter eller Plantedele udsættes for en
Temperatur, der ligger under
Minimumstemperaturen, vil Livsprocesserne standse, og
Planten siges i saa Fald at befinde sig i Kuldedvale;
dette behøver ikke at medføre Plantens Død.
Den Temperatur, ved hvilken Planterne dør, kan
være meget forskellig. Visse tropiske Planter
dør allerede ved en Temperatur, der ligger lidt
over 0°, ved en Temperatur altsaa, hvor der
ikke kan være Tale om, at Planterne fryser. Hos
mange Planter indtræder Døden ved
Frysningstemperatur; det er f. Eks. ofte Tilfældet med
Pærer, Æbler, Kartofler o. s. v. Den
Temperatur, ved hvilken Plantedele fryser, ligger i
Almindelighed 1—2° under 0 (paa Grund af, at
der i Plantesafterne findes opløste Stoffer); dog
kan forskellige Plantedele ofte underafkøles ret
stærkt (eventuelt 2—3°), før Frysningen
indtræder. Der er ogsaa mange Planter, f. Eks.
adskillige Træer, der kan taale at stivfryse
uden at dø. Visse Planter, f. Eks. Bakterier,
dræbes overhovedet ikke ved Kulde; de kan
afkøles til ÷ 200—÷250° uden at dø. Man kan
altsaa ikke sterilisere ved Kulde; naar Kulde
alligevel i høj Grad virker konserverende paa
Fødemidler, hidrører det ikke fra, at
Mikroorganismerne dræbes, men fra, at deres
Livsvirksomhed holdes nede.
Temperaturer, der ligger over
Maksimumstemperaturen, synes i Almindelighed at virke
skadeligere paa Planterne end ekstremt lave
Temperaturer. Allerede en ringe Overskridelse
af Optimumstemperaturen bevirker ofte, at
Planterne tager varig Skade. Deres
Modstandsdygtighed over for høje Temperaturer
afhænger i høj Grad af Vandindholdet: jo mindre
Vandindholdet er, desto modstandsdygtigere er
Planten. Derfor er visse Formeringsorganer,
der kan taale at tørre ud, langt mere
modstandsdygtige end vegetative Celler. Medens
vegetative Bakterieceller allerede dør ved en
Temperatur paa c. 60°, dræbes Bakteriesporer
først af fugtig Varme ved en Temperatur paa
120° i 10 Minutter eller af tør Varme ved en
Temperatur paa 150° i 2 Timer. Ogsaa tørre
Frø kan taale en Ophedning til 100° uden at dø.
(Litt.: Molisch, »Pflanzenphysiologie als
Theorie der Gärtnerei«, 4. Oplag [Jena 1921]).
B. J.
Temperaturmaaling. Ved enhver T. drejer
det sig om at maale et Legemes Temperatur;
men et Termometer kan kun vise sin egen
Temperatur, og man maa derfor altid sikre sig, at
disse to Temperaturer er identiske. Dette
medfører ofte betydelige Vanskeligheder ved
Maalingen. Anvendes et almindeligt
Kvægsølvtermometer f. Eks. til Maaling af Temperaturen i en
Vædske paa en saadan Maade, at hele
Kvægsølvsøjlen ikke er neddykket i Vædsken, vil den
udestaaende Kvægsølvsøjle oftest have en anden
Temperatur end Vædsken, og Termometret vil
derfor vise forkert; man har simple Formler,
hvorved man kan korrigere for denne Fejl, naar
man kender Middeltemperaturen af den
udestaaende Kvægsølvsøjle og dennes Længde.
Endvidere maa man tage Hensyn til, at Glasset,
hvoraf Termometret er lavet, ikke straks
antager det til Temperaturen svarende Rumfang
(termisk Eftervirkning); dette vil dog ofte ikke
spille nogen større Rolle. Endelig maa nævnes,
at et Kvægsølvtermometer p. Gr. a. sin
forholdsvis store Varmekapacitet altid vil have
vanskeligt ved at følge Legemets
Temperaturforandringer, idet dets Visning altid er bagefter
og det desto mere, jo større
Termometerbeholderen er, og jo større Nøjagtighed Termometret
altsaa kan give; noget kan man bøde paa denne
Mangel ved at gøre Beholderen cylindrisk, saa
den faar stor Overflade i Forhold til sit
Rumfang, men sker Temperaturforandringerne blot
nogenlunde hurtigt, vil man ofte staa sig ved
at bruge Termoelementer i Stedet for
Kvægsølvtermometre, til Trods for at T. derved
bliver noget mere omstændelig.
Ved Maaling af Lufts Temperatur forøges
Vanskelighederne derved, at Luftens
Varmekapacitet er saa lille i Sammenligning med
Termometrets; dette skal med andre Ord i Berøring
med en stor Mængde Luft, før man kan være
sikker paa, at det virkelig har antaget Luftens
Temperatur. Dette opnaas ved
Aspirationstermometret derved, at en lille
Ventilator, som drives af et Urværk, suger Luften
gennem et Rør op om Termometerbeholderen. Det
samme kan ogsaa opnaas ved at gøre
Termometret fast i en Sejlgarn og svinge det rundt i
Luften i nogen Tid før Aflæsningen
(Slyngetermometret). En anden Vanskelighed kommer
fra, at Varmeudveksling ved Straaling mellem
Termometret og dets Omgivelser — Jorden, en
solbeskinnet Væg e. l. — her kan betyde saa
overordentlig meget. Paa de meteorologiske
Observationssteder anbringes Termometrene
derfor oftest i en saakaldet »engelsk Hytte«, en
firkantet hvidmalet Trækasse, hvis Vægge
bestaar af dobbelte Lag af skraatstillede
Tremmer, Jalousier, der tillader rigelig
Gennemtræk. Især maa Termometret naturligvis
beskyttes mod direkte Bestraaling fra Solen.
Ved T. med optiske Pyrometre bestemmer
man i Virkeligheden den Temperatur, som et
absolut sort Legeme vilde have, hvis det
udstraalede paa nøje samme Maade som det
betragtede Legeme; men da et absolut sort
Legeme udstraaler mere end noget andet Legeme
ved samme Temperatur (jfr. Straaling), vil
den saaledes maalte Temperatur ofte være for
lav. Man forsyner da tit Pyrometrene med to
Skalaer, den ene svarende til Udstraalingen fra
et absolut sort Legeme, den anden til
Udstraalingen fra Platin, idet der da er en vis
Sandsynlighed for, at den søgte Temperatur ligger
imellem de saaledes fundne Værdier; yderligere
kan man ved nogen Erfaring danne sig et Skøn
over, hvor nær Straalingskilden kan betragtes
som et absolut sort Legeme. Jfr.
Termometer. (Litt.: Henning,
»Temperaturmessung«; Geiger og Scheel, »Handbuch
der Physik«. Bd IX).
A. W. M.
temperaturnedsættende kaldes de
Lægemidler, hvis Virkning ytrer sig ved, at de
formindsker Legemsvarmen, særlig naar denne er
sygelig forhøjet. Denne Virkning kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
