Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tempereret Zone - Tempergods - Temperkul - Tempesta, Antonio - Tempésta, P. - tempestoso - Tempio Pausania - tempi passati - Temple - Temple, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Temperatursvingning meget mindre, c. en halv Snes
Grader. Nedbøren, der gennemgaaende falder mere
jævnt i Aarets Løb, ligger gerne mellem 300
og 1000 mm.
I den polare Zone er Luftens
Fugtighedsindhold ringe og, begunstiget heraf,
Temperatursvingningerne store. Sommeren er
meget kort, Vinteren lang, men de laveste
Temperaturer ikke væsentlig lavere, end de
forekommer ved udpræget Fastlandsklima under den t.
Z.’s nordligste Omraader. Nedbøren er som
oftest kun lille, naar ikke særlige Vindforhold gør
sig gældende (fremherskende Vinde fra lavere
Bredders Oceaner).
H.-P.
Tempergods er det samme som
hammerbart Støbegods (se adoucere). Undertiden
har man brugt Ordet T. for
Støbejernsgenstande, der var udglødede, ikke for at blive
hammerbare, men for at fjerne Støbespændinger
og afkulle Overfladen, saa denne blev mindre
skør, men denne Brug af Ordet er nu ikke
almindelig.
E. Su.
Temperkul, se
Jernkulstoflegeringer.
E. Su.
Tempesta [’pæsta], Antonio, italiensk
Maler og Raderer, f. 1555 i Firenze, d. 1630
smst., var Elev af Santi di Titi og Giov.
Stradano. Hans Virksomhed falder til Dels i Rom,
hvor Pave Gregor XIII benyttede ham til at
udføre omfattende Dekorationsarbejder i
Vatikanet (ogsaa Martyrhistorier i S. Stefano
rotondo). Brugbar til alt, malede han endvidere
religiøse Billeder (Martyrscenen i S. Stefano
Rotonda i Rom), Historiebilleder (bl. a. i
Galeria Borghese), Landskaber, Mariner,
Slagscener og Jagtstykker. Bedst kendt er T. dog
ved sin imponerende Virksomhed som Raderer;
over 1500 Blade skyldes ham. Fuldstændig en
gros har hans fejende Naal henkastet hele
Serier af — ofte flot komponerede og livfuldt
iscenesatte — samhørende Billedrækker: Det
gamle og ny Testamentes Historier (i alt 236
Blade), Rosenkransens Mysterier (15 Blade);
Helgenscener behandler han i samme forcerede
Tempo som Scener efter Ovid (150 Blade),
Indtog og Ceremonier, »Armeer, der drager over
Floder« (9 Blade), 12 Fremstillinger med
romerske Kejsere, Landskaber og Jagtscener m.
m. a.
(A. R.). A. Hk.
Tempésta [-’pæsta], P., se Mulier,
Pieter.
tempestoso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
stormende, voldsom.
Tempio Pausania [’tæmpio-pa^u’sania], By
paa Sardinien, Provins Sassari, ligger 50 km
ØNØ. f. Sassari 576 m o. H. paa den nordlige
Skraaning af Limbara-Bjergene og er
Endepunkt for en Bane fra Monti. (1911) 16500 Indb.
T. P. har Gymnasium, er Sæde for en Biskop
og driver Vinavl samt Udførsel af Korn og
Kvæg.
(H. P. S.). C. A.
tempi passati [’tæmpi-] (ital.), de svundne
Tider.
Temple, 1) (le Temple [lö-tã.pl]),
tidligere Ordensbygning for Tempelherrerne i
Paris, efter Tempelherrernes Udryddelse Bolig
for Filip IV, senere for Johanniterne, i
Revolutionstiden Statsfængsel; her blev Ludvig XVI
med sin Familie Vinteren 1792—93 holdt fangen
hidtil Henrettelsen. 1816 stiftede Prinsessen af
Bourbon-Condé et Nonnekloster i T. Under
Napoleon III blev T. nedrevet og i dettes Sted
opfort en Square med Salgshaller. (Litt.:
Curzon, La maison du T. [Paris 1888]). —
2) [temp£], tidligere Ordensbygning for
Tempelherrerne i London, hvilken 1346 overlodes de
Retslærde, senere det vigtigste af de saakaldte
Inns of Court.
Temple [temp£], William, Sir, eng.
Statsmand, f. i London 1628, d. paa Herresædet
Moor Park 27. Jan. 1699, tilhørte den yngre
Gren af en gl eng. Slægt, bosat i Irland, og
var Søn af Sir
John T.,
master of the rolls;
hans Moder var
Mary
Hammond, og hos
hendes Broder,
den ivrige Tory
og Teolog
Henry Hammond
fik T. sin første
Opdragelse i
hans
Præstegaard i Kent.
Han studerede
en Tid i
Cambridge og blev
gift med en
Dame af ivrig
kongligsindet
Slægt. — Karl II’s Genkomst til England
bragte T. ind i det politiske Liv; han blev
1660 Medlem af Convention-Parlamentet i
Dublin og 1661 af det irske Parlament, og efter
at han 1663 var flyttet til England, bosatte han
sig paa Godset Sheen og anlagde prægtige
Frugthaver. I de Aar kom England i Krig med
Holland, og Karl II søgte allierede, og ved
Arlington’s Hjælp blev T. sendt som Diplomat til
Fyrstbispen af Münster, der mod svære
Subsidier lovede at angribe Holland. T. handlede
dygtig, men Fyrstbispen narrede ham dog, og
da Ludvig XIV truede Bispens Land, sluttede
denne Separatfred med Holland 1666. — Dog
blev T. snart efter Gesandt i Bryssel og
udnævnt til Baronet. T. skulde i Bryssel virke
for et godt Forhold mellem England og
Spanien, og da Ludvig XIV’s Holdning blev
fjendtlig mod denne Magt, virkede han i Breda 1667
til at faa Fred sluttet mellem Holland og
England. — Ludvig XIV og Turenne kastede sig
imidlertid ind i Flandern og erobrede de faste
Stæder. Baade Holland og England maatte
frygte det fr. Herredømme i Flandern. Det
lykkedes da T. at faa Storpensionæren Jan de
Witt stemt for en Alliance med England,
gaaende ud paa at beskytte de sp. Nederlande; straks
derpaa ilede T. hjem, og i Begyndelsen af Jan.
1668 vendte han tilbage, og saa snildt, mandig og
redelig handlede han, at han paa 5 Dage bragte
den Sag i Orden, som man havde beregnet et
Par Maaneder til. Traktaten mellem T. og
Witt blev sluttet 23. Jan., 3 Dage efter traadte
Sverige til, og Triplealliancen var
 |
| W. Temple. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
