- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Temple, William - Temple Bar - Temple City - Templin - Templinolie - Tempo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannet Jan. 1668. Denne diplomatiske Bedrift har
gjort T.’s Navn udødeligt, den var dog mere
et diplomatisk end et politisk Kunststykke, thi
Karl II nedbrød snart dens Resultater ved sine
Rænker, og ham kom Alliancen ret tilpas, fordi
den gjorde den Pris højere, som Frankrig siden
maatte købe ham for. — Efter Alliancen tog T.
til Bryssel og var derpaa i Maj eng. Afsending
ved Afslutningen af Freden i Aachen 8. Maj
1668. — I Efteraaret s. A. blev han fast eng.
Gesandt i Holland, hvor han arbejdede videre
for det gode Forhold til Holland og vandt den
unge Prins Vilhelm af Oranien. Jan de Witt
var T.’s Ven, men bag deres Ryg arbejdede
Karl II; hans Traktat i Dover med Ludvig XIV
1670 voldte T.’s Hjemkaldelse, og da han kom
hjem, blev han klar over, at Karl II og hans
betroede Ministre arbejdede paa den Krig med
Holland, der snart paafulgte. Han trak sig da
tilbage til Godset Sheen og dyrkede sine Haver.
Sin Fritid anvendte han fremdeles til Studier,
og han skrev Essay upon the Present State and
Settlement of Ireland
, hvor han tilraadede et
skrapt despotisk Regimente, og Essai upon the
Original Nature of Government
, hvori han
hævdede Statens Opstaaen af patriarkalske
Forhold; endvidere gengav han sine Iagttagelser
ang. Holland i Observations upon the united
Provinces of the Netherlands
. — Krigen
mellem Holland og England forløb imidlertid til
ringe Ære for England, og 1674 blev T. atter
kaldt frem fra Sheen og sendt til Haag, hvor
han ved sin store Anseelse bidrog stærkt til
Afslutningen af Freden i Westminster 1674.
Efter et kort Ophold hjemme drog han igen til
Haag Juli 1674, og her udførte han sin praktisk
set største diplomatiske Bedrift, den Ordning,
der førte til Ægteskabet mellem Prins Vilhelm
af Oranien og Prinsesse Marie, Karl II’s
Broderdatter; det blev afsluttet i Efteraaret 1677.
— Herefter var T.’s vigtigste diplomatiske
Arbejde henlagt til Kongressen i Nimwegen, men
Fredsslutningen Jan. 1679 behagede ham ikke,
da den var for gunstig for Frankrig. — Da han
kom hjem, gjorde han et forgæves Forsøg paa
at faa Kongen til at gennemføre en Reform af
Privy Councillors, trak sig derefter helt ud af
det politiske Liv; sine sidste Aar levede han
paa sit Gods Moor Park, som han havde
købt, og hvor han anlagde vidtstrakte Haver
og dyrkede sine Kirsebær og Abrikoser. Med
Swift som Sekretær udarbejdede han
Miscellanea (1680—92), Introduction to the History of
England
, desuden Poems by Sir W. T. T.
manglede som Skribent videnskabelig Sans og begik
mange Fejl som Historiker. (Litt.: Life and
Works of Sir W. T.
[2 Bd 1720], hvori indgaar
T.’s Memoirer [samme Værk udgaves i
Forening med T.’s Letters 1814]; Macauley’s
Essay on T., foranlediget ved en Biografi af T.
P. Courtenay [2 Bd 1836]; A. F.
Sieveking
, Sir W. T. and other carolan Essays
[1908]; E. S. Lyttel, Sir William Temple
[s. A.]).
(J. L.). H. J-n.

Temple Bar [’temp£-’ba.ə], en nu nedreven
Port ved Sydvesthjørnet af Londons City
mellem Fleet Street og Strand. Da T. B. hindrede
Trafikken, blev den nedrevet 1878, men
opbyggedes igen 1888 ved Indgangen til Theobald’s
Park i Hertfordshire. I City markerer Temple
Bar Memorial, et Monument med Statuer af
Dronning Victoria og Edward VII, Stedet, hvor
T. B. stod. Her udfolder sig endnu den Dag i
Dag et mærkeligt gammeldags Ceremoniel, naar
Kongen aflægger officielt Besøg i City. For at
symbolisere City’s privilegerede Stilling møder
Lordmayor her Kongen og overgiver ham Citys
Sværd, som derpaa straks tilbageleveres. Da
Portene og Bommene endnu fandtes, holdtes de
lukkede under Ceremonien som Tegn paa, at
Kongen kun med Citymyndighedernes Tilladelse
turde betræde Citys Omraade.
M. H-n.

Temple City [’temp£-’siti], By i U. S. A.,
Texas, ligger 96 km NNØ. f. Austin i en Egn,
hvor Skove veksler med frodige Græsgange.
(1920) 11033 Indbyggere. T. C. er først opstaaet
i Begyndelsen af 1880’erne som Stationsby ved
Baneskæringspunkt. Den driver Handel med
Majs og Bomuld samt Kvæg.
(H. P. S.). G. Ht.

Templin, By i preussisk Prov. Brandenburg,
Regeringsdistrikt Potsdam, Kredsstad i Kredsen
T., ligger 66 km N. f. Berlin ved flere Søer,
der ved T.-Kanalen (12 km) staar i Forbindelse
med Havel, og har (1925) 7539 Indbyggere.
Ringmuren fra 15. Aarhundrede er næsten
fuldstændig bevaret. Fabrikation af
Landbrugsmaskiner, Skibsfart, Træhandel. Byen brændte
1735.
(Joh. F.). O. K.

Templinolie er en Terpentinolie, der
vindes af Grannaale, Grankogler eller Grantræ ved
Destillation med Vand. Den fremstilles særlig i
Schweiz og Tyrol og lugter citronagtig.
(O. C.). S. P.

Tempo [’tæmpo] (ital.: »Tid«, fr.
mouvement), Tidsmaal, den Hastighedsgrad,
hvormed et Musikstykke skal udføres. Før 16. Aarh.
var Midlerne til Angivelse af T. meget
begrænsede; derimod havde selve Noderne en
nogenlunde bestemt Middelværdi (integer valor
notarum
). Michael Prætorius (1618) angiver
Varigheden af Brevis til omtr. 1/10 Minut; men denne
forskød sig i Tidernes Løb saa betydelig, at
man for at faa en Forestilling om 15. Aarh.’s
Musik maa reducere Nodeværdierne til mindst
det halve, og for ældre Tiders endnu mere.
Omkr. 16. Aarh. opstod de nu brugelige
Betegnelser for Hurtighedsgraderne: allegro,
andante og adagio, hvortil senere sluttede sig
presto, largo o. s. v. (s. d.); men ogsaa inden
for disse indsneg der sig efterhaanden megen
Ubestemthed og Vilkaarlighed, saa at man følte
Trang til en fast matematisk Hastighedsmaaler,
en Trang, der i Beg. af 18. Aarh. blev
afhjulpen ved Opfindelsen af Metronomen (s. d.).
Men heller ikke dennes Angivelse er altid
absolut bindende, eftersom Hurtigheden af eet og
samme Musikstykke i sin Helhed ofte maa
modificeres efter Lokalets Størrelse, Antallet af
udøvende, og mange andre Hensyn, ligesom T.
i det hele taget ikke i Enkeltheden kan bindes
af et foreskrevet Metronomtal; bortset fra de
Afvigelser, som Komponisten selv har
foreskrevet ved Betegnelser, som ritardando,
accelerando o. s. v. (s. d.), bør T. altid være en vis
Bevægelse underkastet, alt efter den musikalske
Frases Indhold og Karakter; som Rich.
Wagner har udtrykt det: det egentlige Livsprincip

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free