Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teniers - Tenimber-Øer - Ten Kate - Tenn. - Tennant, Smithson - Tennantit - Tennessee (Stat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor Geniet havde saaet, at popularisere
Brouwer’s geniale, men i hans Tid uden for
Kunstnerkredse kun lidet skattede Billeder af flamsk
Bondeliv. Mod det gnistrende Liv i Brouwer’s
Bondetyper har T. kun et ringe Udvalg af vel
stereotype, fade Masker (de »Abeansigter«, som
Ludvig XIV ikke ønskede at se paa sine Vægge),
der stadig gentager sig. Mest fremragende i
hans Kunst er da egentlig heller ikke
Figurerne, men Rummet, hvori de færdes, eller
Landskabet, hvor Scenen foregaar. Thi hvad enten
Billederne skriver sig fra T.’s tidligere Periode
med den harmoniske, varme gyldne Tone, hans
Farver er stemte i, eller fra den senere Tid med
den køliggraa Sølvtone, saa er den maleriske
Holdning i Reglen af den yderste Finhed. —
T.’s Billeder naar nær op til de Tusinde. Af de
egentlige Bondelivsbilleder, hvor
Bønderne er fremstillede i Hjem og paa Kro,
drikkende, svirende, spillende Kort eller Terninger,
rygende, dansende, eller hvor de er samlede til
større Gilder, Kermesser og Bryllupper eller
beskæftigede med Forberedelserne til disse
sidste, ved Slagtning, Bagning o. s. v., vil der
findes Prøver i saa godt som alle større Gallerier
(i Danmark hos Moltke og paa Nivaagaard). Af
Selskabsstykkerne fra de finere Kredse
kan nævnes Konversationsbillede og
Kunstnerens Familiebillede (i Berlin), Selskabsbilleder
i Louvre (»Den forlorne Søn«) og i Bryssel (»De
fem Sanser«). Som en Karikatur af disse
Billeder virker de Fremstillinger, hvor Selskabet
i Stedet for af Mennesker bestaar af Aber eller
Katte (München, Petrograd). Endelig fortjener
T.’s Landskaber at fremhæves; gode
Prøver paa denne Side af hans Kunst i Bryssel,
Kassel og Wien (Vinterlandskab); i
Gaunø-Samlingen »Landskab med Faarehjord«
(Værkstedsarbejde). Søgte T. op mod højere Emner, led han
i Reglen Skibbrud. »Kristus tornekrones«
(Dudley-Gal., London) viser til fulde Aandløsheden
i hans Opfattelse, og et fantastisk Emne, som
det af ham oftere behandlede: Antonius’
Fristelse, mangler, trods al Behændighed og malerisk
Flothed, den Fantasi eller det Humør, der
skulde bære Fremstillingen (i Kunstmuseet i
Kbhvn et frisk og fermt malet lille Billede med
samme Emne). De T. tilskrevne
Raderinger (med hans Monogram) anses for største
Delen som falske, Resten er tvivlsomme. D. T.
er repræsenteret i de offentlige Samlinger i
Oslo og Bergen. Af Broderen Julian T. (c.
1616—79) ejer Kunstmuseet i Kbhvn »Gammel
Kone skræller Æbler«, det eneste sikre Billede
af denne Kunstner. (Litt.: J. Vermoelen,
Notices historiques sur D. T. et sa famille
[Paris 1870]; A. von Wurzbach, »D. T. d.
jüngere« i Dohme, »Kunst u. Künstler«, I, 1.
[Leipzig 1877]; A. Rosenberg, »T. d.
jüngere« [Bielefeld og Leipzig 1895,
»Künstler-Monographien«, VIII).
(A. R.). A. Hk.
Tenimber-Øer, Øgruppe i nederlandsk
Indien, hørende til Residentskabet Amboina,
ligger mellem Banda-Søen og Timor-Søen og
bestaar af Øerne Tenimber eller Timor
Laut (2820 km2), Selaru (775 km2).
Larat (620 km2), Vordate, Molu, Sejra
og fl. mindre Øer, i alt 5500 km2 med 20000
Indb. Øerne er høje. vulkanske og skovrige.
Kysterne omgives fl. St. af Koralrev.
Indbyggerne er en Blanding af Malajer og Papuaer.
De lever af Landbrug og Fiskeri. Hovedstad er
Makkia.
M. V.
Ten Kate [tən-’ka.tə], Maler, død 1908, se
Kate.
Tenn., Afkortning for Tennessee (Stat).
Tennant [’tenənt], Smithson, engelsk
Kemiker, f. 1761 i Yorkshire, d. 1815 i Frankrig,
rejste meget rundt i Europa, kom 1784 til
Danmark og Sverige, blev Professor i Kemi i
Cambridge i England. T. viste, at Diamant er
krystallinsk Kulstof, og opdagede Metallerne
Osmium og Iridium.
S. P.
Tennantit, se Falerts.
Tennessee [teni’si], forkortet Tenn., Stat
i U. S. A., ligger Ø. f. Mississippi, mellem 35°
og 36° 35′ n. Br. og grænser mod Vest til
Staterne Arkansas og Missouri, mod Nord til
Kentucky og Virginia, mod Øst til North
Carolina og mod Syd til Georgia, Alabama og
Mississippi. T. er 107997 km2 med (1920) 2337885
Indbyggere eller 22 pr km2. I 1925 ansloges
Indbyggerantallet til 2424600. Det østlige T. hører
til de appalachiske Bjerge. Selve Østgrænsen
dannes af en Række Bjergkæder: Unaka
Mountains, Great Smoky Mountains — der i
Clingman’s Dome naar 2017 m—, Bald, Iron og Stone
Mountains. Den vestligste Del af de
appalachiske Bjergkæder er Walden Ridge. Mellem
dennes og Østgrænsens Bjergrygge strækker
sig en Sænkning, opfyldt af lavere Bjergdrag
med mellemliggende Dale, hvorigennem T.
River og dens Bifloder strømmer mod S.; denne
Sænkning er gennemgaaende frugtbar og
velbefolket. V. f. de appalachiske Bjerge ligger det
appalachiske Plateau, skraanende fra SØ. mod
NV.; Sydøstranden kaldes i T. Cumberland
Plateauet og ligger 500 à 600 m over Havet.
Cumberland Plateauet bestaar af haarde
karboniske Sandsten, er lidet frugtbart og tyndt
befolket. V. og NV. herfor strækker sig de
lavere Dele af det appalachiske Plateau, hvor
Jordbunden er kalkholdig og frugtbar. Længst
mod V., mellem Mississippis og T. Rivers
nedre Dal, ligger et Bælte af tertiære
Havaflejringer. Langs selve Mississippi bestaar
Jordbunden mest af sort Dynd, og her er fuldt af
Søer og Sumpe. — T. er ret mineralrigt.
Cumberland Plateauet hører til det store
appalachiske Kulfelt. Ogsaa Petroleum, Jernmalm og
kobberholdig Svovlkis findes. Klimaet er
kontinentalt. Nashville, paa den lavere Del af det
appalachiske Plateau, har Middeltemperatur for
koldest Maaned 3,3°, for varmest Maaned 26,3°
(absolutte Ekstremer ÷ 25,0° og 40,0°).
Memphis ved Mississippi har 4,4° og 27,1° for
koldest og varmest Maaned (absolutte Ekstremer
÷ 22,8° og 40,0°). Nedbøren i Nashville er 123
cm aarlig, falder mest om Vinteren og
Foraaret; men ingen Aarstid er fattig paa Regn.
De appalachiske Bjerge og Cumberland
Plateauet er meget skovrige (flere Arter af Eg,
Sukkerahorn, Magnolie, Lind). I det mellemste
T. er Skoven nu væsentlig indskrænket til
forholdsvis sandede og ufrugtbare Omraader. Ved
Mississippi findes Skove af Sumpcypresser. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
