Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 240 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tennyson, Alfred - Tennyson, Charles Turner - Tenor - Tenor - Tenorafi - Tenorhorn - Tenorist - Tenorit - Tenornøgle - Tenos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harold 1877, The Promise of May 1882, Becket
1885. Foruden en Del af hans mindre Digte, der
er oversatte af Caratis, har Ad. Hansen oversat
Maud og Locksley Hall og A. Munch Enoch
Arden og Idyllen om Kong Arthur. Mellem de
mange Udgaver af T.’s Værker kan nævnes
Works (17 vol. 1886—97), The Life and Works
of A. Lord T. ed. by Hallam, second Lord T.
(12 vol. 1898—99), Poems Annotated by A. Lord
T. ed. by Hallam, Lord T. (9 vol. 1907—08),
Poems of A Lord T., 1830—65. With an
Introduction by T. H. Warren (The World’s
Classics) 1910. (Litt: Hallam, T. A. Lord T. A.
Memoir, 2 vol. [1897]; Samme, T. and his
friends [1911]; A. C. Benson, A. T. [1904];
A. Stopford Brook, T. his art and relation
to modern Life [1894]; Andrew Lang, A. T.
[1901]; Sir Alfr. Lyall, T. (English Men of
Letters) [1902]; Churton Collins, The
Early Poems of A. Lord T. [1900]; Dybosky,
»T.’s Sprache und Stil« [Leipzig 1907];
Harold Nicholson, T. [1923]; A. C.
Bradley, A Commentary on T.’s In Memoriam
[1901]).
I. O.

Tennyson [’ten_is_ən], Charles Turner
(1808—79), foregaaendes ældre Broder og
Medarbejder ved Poems by two Brothers. T. udgav
over 300 Sonnetter.
I. O.

Tenor (af lat. tenere, »at holde«, fr. taille),
Benævnelsen paa den høje Mandsstemme, hvis
Omfang i Reglen regnes fra c til a’ og
undertiden et Par Toner derudover. Man skelner
ofte mellem den »lyriske« T., med lysere,
blødere Klang, og den »dramatiske« ell.
»Heltetenoren«, med kraftigere Barytonklang og
mindre Omfang i Højden. — Navnet fremkom opr.
(i 12. Aarh.), da den flerstemmige Sang
opstod, som Benævnelse paa den »udholdte«
Traad, Hovedmelodien, Cantus firmus, der i
Reglen hentedes fra den gregorianske Koral,
og hvortil blev sat en Overstemme, discantus
(s. d.), og senere en Contratenor, der
bevægede sig snart over, snart under T. og derfor
efterhaanden spaltedes i to, den dybe
Contratenor (C. bassus, Bas) og den høje (C. altus,
Alt), medens Diskanten antog Benævnelsen den
højeste (Supremus, Soprano). Da
Hovedmelodien, T., i Reglen tildeltes den høje
Mandsstemme, gik Benævnelsen T. over paa denne
og senere ogsaa paa flere Instrumenter med
tilsvarende Omfang (Tenorhorn,
Tenorbasun o. s. v.). I England er T. Navnet paa
Bratschen (s. d.).
S. L.

Tenor (lat.), uafbrudt Løb ell. Gang; ogsaa:
Indhold (af et Dokument ell. Aktstykke). Uno
tenore, i uafbrudt Fortsættelse. Secundum
tenorem, efter Ordlyden.
H. H. R.

Tenorafi (gr.), Operation til Forening ved
Syning af de to Ender af en overskaaren Sene,
hyppigst efter Læsion af Senerne paa Haanden.
En særlig Anvendelse har T. faaet i de senere
Aar, idet man har søgt at forbedre visse
Misdannelser ved Forkortning, Forlængelse eller
Omplantning af Sener, saa at af to Sener den
enes fjernere (distale) Ende sys til den andens
nærmere (centrale) Ende (Seneplastik). For at
T. skal siges at være lykkedes, maa der være
naaet nogenledes fri Bevægelse af den ved
Senen bevægede Knogle, og her er det tit, at
T. skorter; thi undertiden ser man, at
Senearret vokser sammen med Omgivelserne,
hvorved der opstaar ufuldkommen Bevægelighed af
Senen og derved af de ved den bevægede Dele.
(E. A. T.). V. Sch.

Tenorhorn, et
Messingblæseinstrument med
Ventiler, der anvendes i
Militærmusikken; en Afart af
Kornetten (s. d.).
S. L.

Tenorhorn.

Tenorist, Tenorsanger,
se Tenor.

Tenorit (Kobbersort,
Melaconit,
Sortkobbermalm), et
Mineral, der bestaar af
Kobberoxyd (CuO), danner
stærkt glinsende, sorte
Krystalskæl eller oftere
matsorte, kompakte eller
pulverformede Masser. Paa
Vesuv træffes Mineralet
som krystallinsk Overtræk
paa Lava, idet det er
dannet under Medvirkning af
kobberkloridholdige,
vulkanske Dampe; i større
Mængder findes T. i mange Kobbermalmlejer,
hvor den er opstaaet ved Forvitrinsprocesser;
i Michigan optræder den i særlig stor Mængde
og brydes til Kobberudvinding.
(N. V. U.). O. B. B.

Tenornøgle (mus.) kaldes C-Nøglen, naar
den har Plads paa 4. Linie. I Sangmusik
anvendes T. nu ikke længere, og Tenorstemmen
noteres i Reglen i Basnøglen ell. oftest i
G-(Violin-) Nøglen; i sidste Tilfælde maa den
dog tænkes en Oktav dybere, end den skrives
(se Nodenøgle).
S. L.

Tenos, nygr. Tinos, gr. Ø i det ægæiske
Hav, hører til de nordlige Kyklader og udgør
Eparkiet T. af Nomos-Kykladerne. T., der kun
ved et smalt Sund er skilt fra den
nordvestligere liggende Andros, er 201 km² og har en
Befolkning af 12000, hvoraf c. 1/3 er rom.
Katolikker. Terrainet bestaar i Hovedsagen af en
fra NV.—SØ. gaaende Bjergkæde, der er
bygget op af Granit, Glimmerskifer, Serpentin og
Marmor, og som kun mod SØ. og Ø. levner
Plads for nogle mindre Kyst- og Dalsletter.
Skønt Øen ikke har en frugtbar Jordbund, er
den nærmest p. Gr. a. sin Rigdom paa Kilder
mere veldyrket end de fleste af Naboøerne.
Dog kan den ikke ernære sin betydelige
Befolkning, men en Mængde Mennesker drager
aarlig fra Øen for i det Fremmede at ernære
sig som Haandværkere og Tjenestefolk. Den
vigtigste Udførselsartikel er Vin; den fineste
Sort Malvasier skal komme fra T. Desuden er
Øen kendt for sit hvide Marmor og sin
mørkegrønne Serpentin med æblegrønne Pletter;
denne Art Serpentin var allerede kendt i
Oldtiden under Navn af Ophites. — Paa Sydkysten,
paa samme Sted som Oldtidsbyen Tenos, der
var berømt for sit Poseidon-Tempel, omgivet
af en hellig Lund, ligger den nuv. Hoved- og
Havneby Hagios Nikolaos ell. Tenos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>