- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
242

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tenure - tenuto - tenzone - Teobromin - Teocalli - Teodice - Teodolit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tenure [’tenju.ə], (af lat. tenere i
Betydningen besidde ell. indehave) har i den engelske
Ret fra gammel Tid været et Fællesudtryk,
hvormed man betegnede de forskellige Maader,
paa hvilke Jord kunde besiddes. Ganske særlig
har Ordet været brugt om de forskellige
Former for Lensbesiddelse (feudal t.), der var de
eneste, som forekom ved Besiddelse af Godser,
og af hvilke den mest betydningsfulde
oprindelig var t. by knight’s service, hvor Besidderen
(tenant) havde Ejendommen mod Pligt til at
svare Krigstjeneste af den til en anden, der
var hans Lensherre (lord), men ved Siden af
disse Former, der betragtedes som fri (free t.),
taltes der ogsaa om villein t., der var den
sædvanlige Form, hvorunder Bønderne (villeins)
paa et Gods (manor) besad deres Jord, men
hvis nærmere Definition i øvrigt fra først af
var vanskelig, idet den ikke absolut var knyttet
til Personens Ufrihed, men maaske snarere laa
i den ubestemte Karakter af hans Forpligtelser
over for Godsejeren og den dermed følgende
mangelfulde Retsbeskyttelse for Besiddelsen.
P. J. J.

tenuto (ital.), forkortet ten., »udholdt«,
betegner, at Tonerne skal udholdes efter deres
fulde Værdi.
S. L.

tenzone [ten’tsone], ital., metrisk Form, der
stammer fra den gammelprovençalske
Troubadourpoesi (prov. tenson, oldfr. tençon), et
»Stridsdigt«, Vekselsang, i Alm. mellem to og
med samme Strofebygning; opr. er det en
virkelig, personlig Tvist, det gaar ud paa, siden
en abstrakt Disput om et ell. andet
Spørgsmaal. Tonen er undertiden bitter og skarp,
undertiden fornem og høflig, ofte med Tilsætning
af Spøg. Disse T. fandt ofte Sted som en
arrangeret Forlystelse efter en fornem Herres
Befaling, og af og til kunde en af de ringere
omvandrende Sangere af dem, der kaldtes
jongleurs, optræde som den ene Part over for
den finere Troubadour. Det var en af de
vigtigste Former i Provences middelalderlige
Digtekunst, men glider for Resten over i Sirventes
og i Joc partit (Partimen). Emnerne er
overordentlig vekslende. (Litt.: Zenker, »Die
provenzalische T.« [Leipzig 1888]).
E. G.

Teobromin, se Theobromin.

Teocalli, Teokalli (aztekisk: tzaqualli,
»Tempel«), de gamle Mexikaneres og
Maya-Folkets Tempelbygninger. De var rejste i
trinvis opstigende Terrasser, nærmest i
Pyramideform. Paa den øverste Platform stod den
egentlige Kultusbygning. I Tenochtitlan, Aztekernes
Hovedstad, havde Bygningen en Sidelængde
paa 323 (eller 375) Fod (= c. 101-118 m), med
5 Terrasser, tilsammen 100 Fod høje, og øverst
to taarnlignende Templer for 2 Guddomme; det
ødelagdes næsten helt 1521. Endnu større var
(efter Humboldt) Templet for Quetzalcoatl i
Cholula, 440 Fod (138 m) bredt, nu en
uformelig Jordhøj. En Del mindre Helligdomme er
bedre bevarede, især i Maya-Omraadet. Siderne
udsmykkedes med fantasifulde Relieffer. Nogle
T. er ældre end Aztekernes Herredømme.
H. A. K.

Teodice (af θεός, Gud og δίκη, Ret) er
Retfærdiggørelsen af Gud over for Verdens
Ufuldkommenheder og Onder. Disse kan nemlig
vække Tvivl om Guds Godhed og
Retfærdighed. Se Forsyn.
F. C. K.

Teodolit, en Art Vinkelinstrument (s. d.),
der bruges i Landmaalingen til at maale
Horisontalvinkler, og som undertiden ogsaa er
indrettet til Maaling af Vertikalvinkler.

Instrumentets Konstruktion er i Princippet
antydet i hosstaaende skematiske Figur. SS er
en Sigtelinie, der staar vinkelret paa og
kan drejes om en vandret Akse,
Horisontalaksen HH, og som sammen med denne
er drejelig om en lodret Akse,
Vertikalaksen OPV. Ved Drejning om
Horisontalaksen beskriver Sigtelinien et lodret Plan,
Sigteplanet, hvis Drejning om
Vertikalakslen maales
ved Hjælp af
Viserlinien
(Alkidedellinien) PN, der
følger
Sigteplanets Bevægelse,
og som peger
ud mod en
vandret, inddelt
Kreds,
Horisontalkredsen KK, hvis
Centrum ligger
i Vertikalakslen.
Skal T. ogsaa
anvendes til at
maale
Vertikalvinkler, maa den være udstyret med en
vinkelret paa Horisontalakslen anbragt inddelt Kreds,
Vertikalkredsen, hvis Centrum skal
ligge i Horisontalakslen, hvorfra der udgaar en
Viserlinie, ved hvilken man kan maale den
Vinkel, som Sigtelinien i forskellige Stillinger
danner med det vandrette Plan.

Som Sigteredskab anvendes en astronomisk
Kikkert med akromatisk (s. d.) Objektiv og
sammensat Okular (se Kikkert), i hvilken
Sigtelinien er bestemt ved Objektivets optiske
Midtpunkt (se Linse) og Skæringspunktet
mellem en vandret og en lodret Traad eller
Streg, fremstillet henholdsvis ved et af
Edderkoppespind dannet Traadkors eller et paa en
plansleben Glasplade indridset Stregkors,
anbragt paa det Sted i Kikkerten, hvor
Objektivbilledet dannes. T. er ofte indrettet saaledes,
at Kikkerten kan »slaas igennem«, d. v. s. gøre
noget mere end en halv Omdrejning om
Horisontalaksen, hvorved opnaas, at man ved at
udføre to Maalinger, mellem hvilke Kikkerten
drejes 180 Grader om nævnte Akse, og tage
Middeltallet af de to Resultater, i dette
bortskaffer saadanne Fejl, som hidrører fra, at
Sigtelinien ikke er vinkelret paa
Horisontalaksen, og at denne ikke er vinkelret paa
Vertikalaksen, samt at Sigteplanen ikke indeholder
Vertikalaksen, og at denne ikke nøjagtig
indeholder Horisontalkredsens Centrum, idet disse
Fejl faar samme nummeriske Værdi, men
modsatte Fortegn ved de to Maalinger. Iøvrigt er
der i Reglen paa Instrumentet anbragt Skruer,
ved hvilke Fejlen i Sigteliniens og
Horisontalaksens Stilling kan rettes.

Teodolit.
Teodolit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free