Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teodolit - Teofani - Teognosi - Teogoni - Teokrati - Teokrit - Teolatri - Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kredsen er her i Landet sædvanlig delt i 360
Grader (ɔ: den sexagesimale Deling, hvor
Graden er lig 60 Min. à 60 Sek.), og hver Grad
er ved mindre Instrumenter delt i halve,
Tredjedel- eller Fjerdedel-Grader, ved større
Instrumenter i endnu mindre Dele. I den nyere
Tid anvendes flere Steder ofte en Deling i 400
Grader (ɔ: den centesimale Deling, hvor
Graden er lig 100 Min. à 100 Sek.). Til
Aflæsning af mindre Dele, end der direkte er afsat
paa Kredsen, anvendes ved Instrumenter, hvor
Angivelsen ikke føres længere ned end til hele
eller halve, Femtedel- eller Tiendedel-Minutter,
Nonien (se Nonius) eller
Skønsmikroskopet (Skalamikroskopet), medens
man ved finere Instrumenter anvender
Skruemikroskopet (se Mikroskop). I
Reglen benyttes to Nonier eller Mikroskoper, som
er forbundne hver med sin fra Vertikalaksen
udgaaende Arm og anbragte saaledes, at de to
ved dem bestemte Viserlinier danner en Vinkel
paa 180 Grader.
Ved et med Stilleskruer forsynet
Fodstykke, F, anbringes T. ved Brugen paa et fast
Underlag, der ved mindre Instrumenter saa
godt som altid er et trebenet Stativ, ved større
en Pille af Granit, Beton e. l., og ved Hjælp af
Fodstykkets Skruer og en paa Instrumentet
anbragt Libelle kan Vertikalaksen stilles lodret.
Horisontalkredsen kan enten være fastgjort til
Fodstykkets lodrette Søjle eller være drejelig
om Vertikalaksen; ved den sidste Ordning er
der ofte anbragt Hjælpemidler til Kredsens
nøjagtige Indstilling, og Instrumentet benævnes da
Repetitions-Teodolit.
Naar T. skal bruges til at maale den
vandrette Projektion af en Vinkel, hvis Ben er
afmærkede i Marken, opstilles Instrumentet
saaledes, at Vertikalaksens Forlængelse gaar
gennem Vinklens Toppunkt. Vertikalaksen stilles
nøjagtigt lodret, Sigtet rettes mod Mærket i det
ene Vinkelben, og den lodrette Sigteplans dertil
svarende Stilling aflæses paa
Horisontalkredsen; derpaa rettes Sigtet mod Mærket i det
andet Vinkelben, og Stillingen aflæses paa
Kredsen. Differensen mellem de to Aflæsninger
giver da Vinklens Størrelse. — Er Kikkerten
anbragt saaledes, at den kan slaas igennem, og
er Instrumentet udstyret med to Nonier eller
Mikroskoper, aflæses der i Reglen paa begge
disse for hvert af de to Sigter, mellem hvilke
Kikkerten slaas igennem, hvorved der altsaa for
hvert Vinkelbens Retning faas ialt 4
Aflæsninger, hvis Middeltal dernæst beregnes, og
Differensen mellem disse to Middeltal giver da
Vinklens Størrelse.
T. benyttes i mange forskellige Former og
Størrelser, saavel i den økonomiske
Landmaaling som i Topografien og Geodæsien, ligesom
den ogsaa i stor Udstrækning i sine største og
fineste Udformninger, til Dels under særlige
Benævnelser (Altazimuth, Universalinstrument o.
s. v.) finder Anvendelse i Astronomien (se
astronomiske Instrumenter).
P. T.
Teofani (gr.) betyder Guds umiddelbare
Fremtræden for menneskelig Anskuelse. Om en saadan
berettes der paa ganske naiv Maade i Gl. Test.
i Fortællingerne om Paradiset og Patriarkerne.
I den senere hist. Tid tales der om Visioner
af den Højeste gennem Ild ell. Uvejr. I Ny Test.
afvises Tanken om at se Gud fra Jesu Side
med Henvisning til, at hvo, som har set ham,
har set Faderen. Joh. 14, 8 ff.
F. C. K.
Teognosi (gr.), Gudserkendelse.
Teogoni (græsk), Fortællingen om Gudernes
Byrd, er Navnet paa et større episk Digt i
Heksametre (1022 Vers) af Hesiodos. Heri
skildres i systematisk Sammenhæng Gudernes
Oprindelse og de forskellige Dynastiers Kamp
om Verden, indtil Zeus og de andre olympiske
Guder sejrede. Først, hedder det, var Kaos
til, det mørke, taagede Rum; dernæst opstod
Jorden (Gaia) og Tartaros, den mørke
Underverden, samt Eros, hvorfra alt levende
har sin Oprindelse. Af Kaos dannedes Erebos
og Nyx, Mørket og Natten, hvis Afkom var
Hemera og Aither, Dagen og Æteren. Af Jorden
blev Himmelen (Uranos) til, samt Havet
(Pontos). Uranos ægtede Gaia, og deres Børn
blev Hekatoncheirerne, Titaniderne og
Titanerne, af hvilke den yngste, Kronos, styrtede
sin Fader fra Tronen og dannede det andet
Gudedynasti, men selv atter fordreves af sin
Søn, Zeus (s. d.), der efter svære Kampe
stiftede det tredie Dynasti, de olympiske
Guders. — T. er et Forsøg paa at bringe Orden
og Genealogi ind i den brogede helleniske
Gudeverdens mangeartede, snart hjemlige, snart
udefra indbragte Personligheder og
Forestillinger.
H. A. K.
Teokrati (græsk: »Gudsherredømme«), en
Statsforfatning, hvor Gud selv betragtes som
den øverste Leder. Udtrykket forekommer
vistnok først hos Josefos som Betegnelse for
Israel’s Forfatning og er et træffende Udtryk for
Jødernes Statsordning under de
gammeltestamentlige Forhold, fordi Guds Lov gav
Forskrifter om alle Forhold i den Enkeltes og
Samfundets Liv. Senere søgte Middelalderens Paver
at skabe et T. ved at gøre sig selv til Kristi
Statholdere paa Jorden.
A. Th. J.
Teokrit, se Theokritos.
Teolatri (gr.), Gudsdyrkelse, Gudstjeneste.
Teologi (gr.) betyder Talen ell. Læren om
Gud og bruges i denne Forstand allerede paa
hedensk Grund; Homer og Hesiodos kaldtes for
Teologer. I den gamle Kirke brugtes Ordet
ofte i begrænset Forstand om Læren om Guds
Væsen ell. om Kristi Guddom. Efter Abailard
tages det alm. i den videre Betydning, saa at det
betegner Behandlingen af det hele kristelige
Lærestof. — En ordnet og sammenhængende
Redegørelse for den kristne Tros Indhold
tillige med en Begrundelse af dette er en
Fordring, som ligger i selve den religiøse
Bevidstheds Væsen. Allerede Ny Test., især Brevene
og Johannes-Evangeliet, indeholder en bestemt
T. Jo mere Kirken gik frem i Magt og
Selvbevidsthed, des mere maatte T. træde i
Forgrunden. Det er kendt, hvilken fremtrædende
Plads den indtog i Middelalderens
Bevidsthed; for den stod T. som Videnskabernes
Dronning, til hvilken Filosofien kun forholdt sig som
en Tjenerinde. Den stigende Klarhed over, hvad
eksakt Erkendelse vil sige, har imidlertid ikke
alene tilintetgjort saadanne høje Pretensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
