Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teosofi - Teosofisk Selskab - Teotihuacan - Tepekermen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ruster den til at optage Kampen med den
sanselige Eksistens. Mennesket er nemlig ikke blot
et Naturprodukt, der umiddelbart fremgaar af
Natursammenhængen, lige saa lidt som denne i
det hele taget er en ubrudt Aarsagskæde i
udelukkende Evolution. Ethvert organisk
Fremskridt (Mineral, Plante, Dyr o. s. v.) forudsætter
tillige en Involution, et Tilskud af Kræfter
fra Tilværelsens aandelige Urkilde, en
»Nedstigning« fra det høje af Impulser, som skal
drive Udviklingen videre. Dette Højere bærer
Mennesket i sig som det, der i Virkeligheden
har gjort ham til Menneske. Under Livskampen
skal han nu bestandigt opelske dette, dels ved
at udvikle sin højere Fornuft og berige denne
med Guds- og Verdenserkendelse, saaledes som
det sker ved at modtage T.’s Lære, dels
ad moralsk Vej ved en bestandig Overvindelse
af Menneskets lavere Anlæg. Denne støttes af
den fulde Hengivelse i det guddommelige og
ved Broderkærlighedens Samarbejde mellem
Menneskene, der jo af Naturen er delagtige i
samme Sjæl. Ved fortsat moralsk Stræben og
Lutring kan Sjælen bringes til at aabne sig
for en ny guddommelig Impuls: Logos- eller
Kristus-Princippet, der gradvis løfter
Mennesket op i »Himlen paa Jorden«. Ud over Døden
kan Mennesket udvikle sig til bestandig højere
Eksistenser, idet han er sammensat af 7
»Principper«, som i opadstigende Linie bliver lettere
og lettere: Legemet, Astrallegemet (dannet efter
æteriske, formgivende Kraftlinier), det
organiske Princip, det animalske Princip,
Menneskesjælen, den aandelige Sjæl, det guddommelige
Alliv. Det gælder om bestandigt at afklæde sig
de lavere Former og iføre sig de højere. Den
teosofiske Lære er Menneskehedens Urvisdom,
der — via den forsvundne Verdensdel
»Atlantis« — har forplantet sig gennem en Række
»Mestere, Mahatman’s (»Storsjæle«),
overmenneskelige Væsener, med hvem profetisk
begavede Teosoffer som Blavatsky har staaet i
mystisk Forbindelse. — T. er sig for saa vidt
bevidst at have taget sit Indhold fra forskellige
Religioner, som den til sine »Mestere« regner
næsten alle Religionsstiftere: Konfutse og Laotse,
Zoroaster, Buddha, Jesus, Pythagoras, Platon,
ja selv en Apollonios fra Tyana. Ogsaa
Brahmanismen anerkender den, men har dog
efterhaanden bevæget sig bort fra dennes Kosmologi
og Spekulation om det højeste Væsen og lagt
bestandig mere Vægt paa selve Sjælens
Udvikling. Det er dette Perspektiv, den — navnlig
efter Annie Besant’s (s. d.) Optræden —
forfølger og ikke uden Indslag fra Spiritismen. Som
en videre Konsekvens heraf kan det betragtes,
at Rudolph Steiner (s. d.) opgav Navnet T. og
kaldte Systemet Antroposofi (se iøvrigt Art.
Teosofisk Selskab). (Litt: H. P.
Blavatsky, The secret doctrine [1887]; samme,
The key to theosophy [1891]; W. Q. Judge,
The ocean of theosophy [1900]; Annie
Besant, Popul. lectures on Theosophy [1910];
Katherine Tingley, The mysteries of
the heart doctrine [1904—05]; A. P. Sinnett,
Esoteric buddhism [1883, svensk Oversættelse
1887]; C. W. Leadbeater, The inner life
I—II [Madras 1911]; Hans Freimark,
»Moderne Theosophen und ihre Theosophie« [1912];
W. Bruhn, »Theosophie und Theologie«
[1907]; Edv. Lehmann, »T. och kristendom«
[Sthlm 1922]).
Edv. L.
Teosofisk Selskab eller Samfund (engelsk
Theosophical society) er Navnet paa et
religiøst-filosofisk Broderskab, der har sluttet sig om
Teosofien (s. d.). Det stiftedes 1875 i New York
af Helena Petrovna Blavatsky (s. d.) i Forening
med Henry Steele Olcott, tidligere Oberst i De
forenede Staters Hær, der efter sin Død 1907
efterfulgtes af Annie Besant (s. d.) med A. P.
Sinnett som Vicepræsident. 1879 flyttedes
Hovedsædet til Indien, hvor det 1882
etableredes i Adyar ved Madras, som nu giver Navn
til denne særlige Form af Teosofi. Her findes
et betydeligt orientalsk og teosofisk Bibliotek
med Læsehaller, Boliger for studerende o. l.
Naar der paa et Sted er vundet et vist Antal
Tilhængere af Samfundet, dannes en »Gren«
(branch) eller Loge (lodge). Saadanne findes
nu i de fleste Lande. I Tyskland grundedes
under Blavatsky’s og Olcott’s personlige
Nærværelse den første Loge 1884 af
Hübbe-Schleiden, der udgav Tidsskriftet »Sphinx« som det
tyske Organ for Teosofien. R. Steiner (s. d.)
oprettede 1902 en tysk Afdeling af
Adyarselskabet med Midtpunkt i Berlin, men han brød
senere ud og grundlagde sit selvstændige
»antroposofiske Selskab«. Den skandinaviske Gren
anlagdes 1879. I Amerika bestaar forskellige
T. S. uden indre organisk Forbindelse; den
vigtigste Organisation er Katherina Tingley’s i
Point Loma i Kalifornien, som er forbundet
med et stort pædagogisk Institut. Samfundets
3 Opgaver er 1) at danne en Kerne af
Menneskehedens universelle Broderskab uden Hensyn til
Race, Trosbekendelse, Køn, Samfundsstilling
eller Farve; 2) at opmuntre sammenlignende
Studier af Religion, Filosofi og Videnskab; 3)
at granske ukendte Naturlove og Menneskets
skjulte Kræfter. Kun undtagelsesvis (Tingley,
Steiner) griber disse Selskaber ind i det
praktiske Liv ved Filantropi og Pædagogik.
Opgaven er snarere i det hele at indvirke
forædlende paa Menneskehedens Aands- og
Følelsesretning, at bekæmpe Egoisme, Intolerance
og Materialismen. (Litt.: jfr. Art. Teosofi.
T. S.’s første Historie er skrevet af H. S.
Olcott, Old diary leaves, I—III [1890-1904]; A.
Besant, Art. Theosophical Society i Hastings
Encycl. of Rel. a. Ethics XII, 300 f.).
Edv. L.
Teotihuacan, San Juan T.
[san-’kuan-tæåtiwa’kan], Landsby i Mexiko, Stat Mexiko,
ligger 23 km NNØ. f. Tezcuco i Mexiko-Dalen
ved Banen fra Mexiko til Vera Cruz. T., der
ligger i et endnu næsten rent Indianerdistrikt,
er af Interesse ved sine 3 km mod NØ. liggende
oldmexikanske Pyramider (Teocallier), af
hvilke fremhæves Solens Pyramide (Tonatiuh
Itzacual), der er 55 m høj og med 3 Platforme,
Maanens Pyramide (Meztli Itzacual), der er 44
m høj og med en rektangulær Grundflade paa
20180 km2, samt »Kastellet« (Texcalpa).
(H. P. S.). M. V.
Tepekermen [tje’pjækje’rmjenj], Bjerg paa
Halvøen Krim, ligger i Nærheden af
Baktschisarai og hæver sig i Skikkelse af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
