- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teratom - Terauchi, Masataka - Terbium - Terborch, Gerard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

intet. Nogle af dem synes opstaaede ved en
Indkrængning af den ydre Hud paa et tidligt
Trin af Fosterlivet, medens de i Æggestokkene
forekommende maaske er opstaaede derved, at
Ægcellerne har paabegyndt en abnormt
forløbende Fosterdannelse. I andre Tilfælde kan man
vanskelig afvise den Tanke, at det drejer sig
om Rester af et Tvillingfoster, der er blevet
stærkt hemmet i sin Udvikling, saaledes at
Bæreren af T. altsaa er det ene Individ af et
Dobbeltmisfoster, hvis andet Individ kun har
udviklet sig til et T.
S. B.

Terauchi [’teraut∫i], Masataka, japansk
Militær og Politiker, f. c. 1850, d. 1919. T.
udmærkede sig som en dygtig, energisk Officer i Krigen
mod Kina 1894—95, og udnævntes 1898 til
Generalinspektør for den militære Undervisning, i
hvilken Stilling han fik Lejlighed til at vise sine
fremragende administrative og organisatoriske
Evner. 1899 forfremmedes T. til
Generalløjtnant. Aaret efter fik han Barontitel og
indtraadte samtidig som Souschef i den store
Generalstab. 1902—10 var T. Krigsminister og
indlagde sig store Fortjenester ved
Modernisering af den japanske Hær og Organisation af
dens Kampdygtighed til Krigen mod Rusland.
Da Korea annekteredes 1910, udsaas T. til
Generalguvernør. Med megen Energi og
organisatorisk Dygtighed søgte han at ophjælpe
Landet i alle Retninger, men samtidig gjorde
han sig og Japanerne yderst forhadte ved de
haardhændede Metoder, hvorved han
pacificerede Landet og kuede enhver
Selvstændighedstrang. Oktbr 1916 overtog T.
Førsteministerstillingen imod et Flertal i Parlamentet og
gjorde sig til Talsmand for en konservativ
Kraftpolitik med Tilslutning fra de ældre
Statsmænds Raad, Genro. Valgene April 1917
gav vel Regeringspartiet Sei-ju-kai Flertal, men
en Række Uroligheder og Striker, som Følge
af de vanskelige Forhold under Verdenskrigen,
medførte Aaret efter T.’s Afgang (Septbr 1918),
til Fordel for et nyt Ministerium, T. Hara, med
Flertal i Parlamentet. T. var en haardhændet
Organisator, mere Officer end Politiker.
F. de F.

Terbium, Tb med Atomvægten 159,2, et af
de sjældne Jordarters Metaller (s. d.), blev
paavist 1842 af Mosander, men først med
Sikkerhed erkendt af Urbain 1905. Overiltet T.,
TbO2, er sort.
S. P.

Terborch [’tærbårk] (ter Borch), Gerard,
hollandsk Maler, f. i Zwolle 1617, d. i Deventer
1681, var Elev af sin Fader Gerard (af hvem
der kun kendes enkelte Tegninger), videre
uddannet i Amsterdam og hovedsagelig i Haarlem
(hvor han 1635 blev Medlem af Lukasgildet)
under Indflydelse af Frans Hals og som Elev af
P. Molijn (c. 1632—35). I den fine kunstneriske
Kultur, hans Kunst bærer Vidne om, spores
endvidere Paavirkning fra Rembrandt, fra
spansk Kunst (Velasquez) og spansk
portrætmæssig Hofstil, som T. omsatte til mere
miniaturmæssig Holbein’sk. Efter længere Rejser i
England (1635), i Tyskland (i Münster under
Fredskongressen 1646—48, Italien, Spanien (hidkaldt
af den spanske Gesandt) og Frankrig nedsatte
han sig i Deventer (Borgerret 1655). — T. er
hollandsk Portrætkunsts og Genrekunsts fineste og
fornemste Repræsentant. Hverken dyb eller
særlig omfattende er han paa sit lille
begrænsede Omraade en fuldendt Mester. Med en
Tegning af den højeste Finhed og Ynde forbinder
han en
Farvesamklang, hvis
diskrete
Skønhed er
uforlignelig i sin
milde, sølvgraa
Harmoni; hertil
kommer et
malerisk Foredrag
af den mest
udsegte
Delikatesse —
uovertræffelig er
saaledes hans
Mesterskab i
Gengivelsen af
Silke og Atlask.
Men for
Gengivelsen af
Stofferne glemmer
han hverken i sine Portrætter eller i sine
Genrebilleder det menneskelige. Er hans
Personer end aldrig stærkt agerende, hverken
legemligt eller sjæleligt, saa er de dog i deres
stilfærdige og forbeholdne Tilbagetrukkenhed
baade levende og karaktertro, og der er
maaske ingen Kunstner, der saa fint som T. har
haft Øje for, hvordan Udtrykket falder til Ro
i et Ansigt, naar Personen er optaget af et eller
andet, en Dame, der musicerer eller skræller
et Æble, o. s. fr. Baade i bogstavelig og i
overført Betydning befinder man sig i T.’s Kunst
i det bedste Selskab. Af hans Portrætter skal
fremhæves de store Gruppebilleder:
Fredskongressen i Münster 1648 (i National Gal. i
London) og Regentstykket (i Raadhuset i
Deventer), hans Selvportræt i Haag, gode Portrætter
i Berlin, Kbhvn (Kunstmuseet og paa
Nivaagaard) o. fl. St. Af Genrebillederne skal nævnes
de berømteste: Skærsliberens Familie (Berlin),
der er tidligt og afviger fra hans senere
Emnekreds, hvor han kun behandler det »højere«
Selskab, endvidere »Depechen« (Haag),
Selskabsscene (den af Goethe fejlagtig døbte
»Faderlig Formaning«) i Amsterdam og Replik i
Berlin, Officeren, der byder Pigen Penge
(Louvre), Kærlighedsbrevet (München),
brevskrivende og brevlæsende Officer (Dresden),
Musikscener i Louvre, Kassel, Dresden,
Petrograd og den berømte »Koncert« i Berlin,
Borgmester Roemer og Mandsportræt i Hamburgs
Kunsthalle o. m. fl. Paa den hollandske
Udstilling i Kbhvn 1922 saas nogle Portrætter af
G. T. — Af T.’s Søskende, hvoraf flere
dyrkede Kunsten, er der Grund til at nævne
Broderen Moses T. (f. c. 1645), der faldt som
Søofficer i Krigen mod Englænderne 1667. Hans
Kridttegninger (Portrætter i Dresden,
Amsterdam) staar paa Højde med G. T.’s bedste Ting;
i Rijksmuseet i Amsterdam et Studiehoved.
(Litt: C. Lemcke, »G. T.« [i Dohme, »Kunst
u. Künstler«, I, 2. Leipzig 1878]; W. Bode, »Der
Entwicklungsgang des G. T.« i »Jahrbuch der
Preuss. Kunstsamml.«, II [1881]; E. W. Moes,

G. Terborch.
G. Terborch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free