Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teresa, Santa Teresa de Jesus - Terestjenko, Michael Ivanovitsch - Tereus - Terezin - Tergiversatio - Terglou - Ter Goes - Tergovischte - Teriak - Teriske Kyst - Terkelsen, Søren - Terlinguait - Terlizzi - Terlon, Hugues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en fremragende Plads ved en Række Skrifter
som Selvbiografien (nærmest en Skildring af
hendes sjælelige Udvikling), den berømte
Opbyggelsesbog El castillo interior eller Las
moradas o. fl. Ogsaa smukke og følte Digte har
hun skrevet. Udgaver: Brevene (4 Bd, Madrid
1794), de samlede Værker fl. Gange i 16. og
17. Aarh., den første Udg. 1588 ved hendes
Beundrer Luis de Leon; samt ved V. de la
Fuente (Madrid 1861, 53. og 55. Bd af Biblioteca
de autores españoles; siden Madrid 1881, 6 Bd),
endvidere Burgos’ 1917, Oversættelse af dem
paa Tysk bl. a. ved Gallus Schwab (3. Op., 5
Bd, Regensburg 1870), paa Fransk bl. a. ved
Bouix (3 Bd, Paris 1861); siden den af de
franske Karmelitter udgivne 1907—11. (Litt.: Af
Biografier, dog væsentlig opbyggelige, findes
der talrige, saaledes af Villefore [Lyon 1824),
Miss Trench [London 1875], Hofele
[Regensburg 1882], Pingsmann [Köln 1886], Mrs.
Cuningham Graham [2 Bd, London 1894].
Jubilæerne for Helgenindens Beatifikation 1914 og
Kanonisation 1922 gav Anledning til en stor
Litteratur om hende; her kan nævnes: P.
Miguel Mir, hvis store Værk om hende
præmieredes af det spanske historiske
Akademi. I den nyere Tid er der kommet en tysk
og en engelsk Oversættelse af hendes samlede
Værker. E. Gazal, Sainte Thérèse [Paris
1922]; R. Hoormaert, Sainte Thérèse,
écrivain; son milieu, sés facultés son œuvre [Paris
1922]. Paa Dansk findes en Afhandling om
hende af H. Høffding i »Oplevelse og
Tydning« [Kbhvn 1918]).
E. G.
Terestjenko [tirje’stjænkå], Michael
Ivanovitsch, russisk Politiker, f. 1885, Søn
af en hovedrig Sukkerfabrikant i Kiev, af Fag
Nationaløkonom, blev 1914 en af
Vicepræsidenterne i den russiske Krigsindustrikommission,
efter Revolutionen Marts 1917 Finansminister,
Maj samme Aar Udenrigsminister efter Miljuka,
hvis Politik han i forsigtig Form fortsatte, i
Septbr efter Republikkens Proklamation tillige
Medlem af Kerenskij’s Velfærdsudvalg, blev efter
Bolsjevikrevolutionen i Novbr 1917 sammen med
andre Ministre indespærret i
Peter-Pouls-Fæstningen. Han frigaves 2. Marts 1918 og flygtede
derpaa til Norge, hvor han søgte at organisere
et Arbejde for Ruslands Befrielse fra
Bolsjevikerne.
H. J-n.
Tereus (græsk), Søn af Ares, var Konge
over Thrakerne i Daulis i Fokis. Han ægtede
den atheniske Kongedatter Prokne og havde
med hende Sønnen Itys.
H. A. K.
Terezin [’tæræzin] (tysk Theresienstadt),
By i böhmisk Bezirkshauptmannschaft Leitmeritz
ved Eger, ikke langt fra dennes Udmunding i
Elben, har (1921) 6860 Indbyggere (med
Garnison). Kartonnagefabrikation, Ølbryggeri,
Mølledrift. T. har været en stærkt Fæstning, anlagt
1780 af Josef II. 1886 er den opgiven som
saadan.
(Joh. F.). O. K.
Tergiversatio (lat.), Udflugter, Trækken i
Langdrag af en Sag.
Terglou, se Triglav.
Ter Goes [’tær-’ku.s], d. s. s. Goes (By).
Tergovischte, d. s. s. Targovistea
(s. d.).
Teriak, se Theriak.
Teriske Kyst, se Terskiske Kyst.
Terkelsen, Søren, d. c. 1656, Oversætter
af Hyrdepoesi. Efter i sin Ungdom fra Tysk
at have oversat første Del af Honoré d’Urfé’s
europ. berømte Kærlighedsroman Astrée gav
han sig i en senere Alder, da han i sin
Egenskab af Toldembedsmand i Glückstadt havde
lært den tyske Poesi at kende, til at oversætte
den dengang i Danmark ny Hyrde- og
Kunstpoesi. I sit mest yndede Værk »Astree
Sjunge-Choer, Eller Allehaande artige og lystige ny
Verdslige Viser med deres Melodier«, 1.—3.
Snes (1648—54), oversatte han en Mængde tyske
Hyrdeviser, der, uden at T. egl. var sig det
bevidst, indførte den moderne Smag i
Danmark (og ofte ved deres Uhøviskhed syndede
imod den gode Smag, ogsaa Datidens) og gav
Folkepoesien et foreløbigt Knæk. De Digtere,
hvis Sange T. gengav, var navnlig Rist,
Voigtländer og Opitz; han oversatte siden nogle
Salmer, gengav Hollænderen Jacob Cats’ bibelske
Fortællinger og Hyrdedigte og skrev Teksten
til Billedværket Regum Daniæ icones, nogle
tarvelige hist. Rim. Af og til bryder noget
personligt igennem disse udenlandske Toner, i
»Astree Sjunge-Choer« en lille Vaarvise om den
»lifflige« Svale og i det delvis oversatte
Hyrdedigt »Dend goede, oprichtige Dafniszes
Natte-Klage« en Smule Realisme om den landlige
Elsker, der har »haarde Knuder« i sin Haand,
et kejtet Forsøg paa en Beskrivelse af
Frederiksborg Slot og en for Kulturhistorien ganske
interessant Skildring af Udflugter i Kbhvn’s
Omegn, men Digter var T. ikke, og hans
Betydning som Indfører af en ny Art Poesi staar
ikke i noget Forhold til hans poetiske eller
sproglige Evner, (Litt.: Jul. Paludan,
»Renaissancebevægelsen i Danmarks Litteratur«
[Kbhvn 1887])
P. L-n.
Terlinguait [-gua-], et Mineral af
Sammensætning Hg2ClO, der i Form af prismatiske,
monokline, gullige Krystaller forekommer ved
Kvægsølvminerne ved Terlingua i Texas.
O. B. B.
Terlizzi [ter’lit.si], By i Syditalien, Provins
Bari, ligger 27 km SØ. f. Barletta og ved Banen
fra Bari til Barletta. (1911) 24850 Indb. T.
omgives af Mure og Taarne, har en gammel Borg
og driver Mandel- og Vinavl samt Tilvirkning
af Olie og Bygningssten.
(H. P. S.). C. A.
Terlon [tær’lå], Hugues, fransk Diplomat,
f. c. 1620, d. i 1690’erne, fulgte fra 1657 Karl X
Gustaf af Sverige paa hans Krigstog og blev
efter Kongens Ønske 1658 akkrediteret som
fransk Gesandt ved det svenske Hof; lige
forinden havde han deltaget i Toget over
Bælterne og sat sin Underskrift under Freden i
Roskilde Febr 1658. Under den nye Krig, som Karl
Gustaf begyndte i August samme Aar, optraadte
T. paa ny som Mægler, og hans diplomatiske
Arbejde i Forstaaelse med Englands og
Nederlandenes Bestræbelser bidrog til Freden i
Kjøbenhavn 1660. Han var i den nærmest følgende
Tid Gesandt i Sverige samtidig med at være
akkrediteret hos Kongen af Danmark, men
forlod 1666 sin Stilling i Sverige og opholdt sig
derefter indtil 1676 som Frankrigs Gesandt i
Danmark, hvor han kom i et meget fortroligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
