Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terlon, Hugues - Termalkilder - Termansen, Niels Jokum - Terme - Termer - Termik - Termin - Terminalia - Terminalier - Termination Island - Termini - Terminisme - Terminologi - Terminos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold til Griffenfeld. — T.’s Mémoires (2 Dele
1681—82), som behandler Tiden 1656—61, er et
meget vigtigt Kildeskrift til Sveriges Historie
under Karl Gustaf.
H. J-n.
Termalkilder ɔ: varme eller hede Kilder,
naturlige Kilder, der har en højere Temp. end
Luften. Temp. kan variere fra c. 20—60°, men
dette er sjældent, ligger hyppigst mellem
25—35°. Vandet i T. er enten uden særlige
Bestanddele ell. indeholdende de Bestanddele, der
findes i Mineralkilderne.
(Lp. M.). E. F.
Termansen, Niels Jokum, dansk
Politiker, f. 15. Marts 1824 i Landsbyen Vejen lige
N. f. Kongeaaen, d. 9. Maj 1892. Han blev
lidlig vakt baade politisk og kirkelig, især af V.
Birkedal 1846; blev 1853 Gaardejer i
Gammelby i Læborg, Nabosognet til Vejen, og valgtes
snart efter til Sogneforstanderskabet, men
opgav dette Hverv 1858, da han var bleven valgt
til Folketinget. Her havde han Sæde uafbrudt
i 20 Aar (1864—66 desuden i Rigsraadets
Folketing) og derefter 8 Aar i Landstinget, men
opnaaede ikke Genvalg 1886. 1884 blev han
Branddirektør og tog Bopæl i Holsted, 11—12
km fra sit tidligere Hjem. I sit lange politiske
Liv indtog han altid en meget selvstændig
Holdning, stod helst uden for Partierne, men
stemte som oftest sammen med Venstre. 1861—62
hørte han til Mellemgruppen »de uafhængige«
og 1866—70 til det nationale Venstre (var en
af dets ledende Mænd); vilde ikke gaa med til
det forenede Venstre 1870, da han fandt det
alt for uensartet, og var 1872—73 bl. de
nationale Løsgængere. Han stemte 1864 mod
Freden og 1865—66 mod Grundlovens Ændring;
kæmpede 1867 for almen Væbning og
Mandskabets Uddannelse i Lejr (i Modsætning til
Garnisonstjeneste). Han misbilligede afgjort
Venstres hidsige Stormløb mod Ministerierne,
men dadlede lige saa bestemt disses
haardnakkede Vedhængen ved Magten, som førte til en
gold opslidende Partikamp; særlig klagede han
over Venstres ringe Interesse for Forsvarets
Udvikling, der for ham selv var en Livssag.
Han viste stedse Iver for alle kirkelige og
almenmenneskelige Spørgsmaal samt for
Folkets Oplysning, men fordrede som udpræget
Grundtvigianer fuld Frihed i Kirke og Skole;
forsvarede derfor Valgmenigheder og
Sognebaandsløsernes udvidede Bet samt
Folkehøjskolen. 1868—70 var han Medlem af den store
Kirkekommission, ligesom han siden 1866 var
Medlem af »Udvalget for Folkeoplysningens
Fremme«. Som flittig Foredragsholder vakte han
Opsigt ved sit aandfulde Syn og sin
ejendommelige Veltalenhed samt ved sin grundige
Indsigt i Historien, og Tilnavnet »Danmarks
lærdeste Bonde« var vel fortjent. Fra hans Haand
foreligger fl. Afhandlinger, bl. a. om St. St.
Blicher (1868, 3. Udg. 1891) og Abr. Lincoln
(1893); desuden Foredrag og Oplevelser (1894).
(Litt.: P. Bjerge, »Den jydske Bonde N.
J. T.« [1892] og i »Jyske Bønder« [1921]).
(E. E). H. J-n.
Terme, se Mineralvande.
Termer er den gr.-rom. Benævnelse for en
Badeanstalt. Med saadanne var især de rom.
Byer i Oldtiden rigelig forsynede, og anselige
Levninger af dem findes endnu i Rom (Titus’,
Caracalla’s og Diocletian’s T.), Pompeji o. a. St.
Om T.’s Indretning se Bad S. 486.
H. H. R.
Termik (gr.), Varmelære. Se Varme.
Termin (lat.), Tidsfrist.
Terminalia L., Slægt af Combretaceæ, store
Træer med haardt Ved og spredte Blade, der
ofte er udstyrede med ekstraflorale Nektarier.
Blomsterne sidder i Aks, der er samlede i
topformede Stande; de er tvekønnede og oftest
5-tallige. Frugten er en Nød. Over 100 Arter i
Troperne, alle rige paa Garvestoffer og derfor
benyttede til Garvning. Af den i Forindien
voksende T. Chebula Retz. benyttes særlig
Frugterne (Myrobalaner), der udføres fra
Bombay i Mængde, til Garvemiddel; de er 2—6
cm lange, pæreformede og stærkt furede, med
5 Hoved- og 5 Biribber. T. Catappa L. har en
meget smuk Vækst; de store Blade bliver mod
Løvfald krebserøde. Træet plantes hyppig i alle
Tropeegne, og de store olieholdige Frø spises.
Af andre Arter, saaledes af T. tomentosa Bedd.,
der vokser i For- og Bagindien, ofte sammen
med Teaktræet, benyttes det haarde Ved.
A. M.
Terminalier, rom. Fest for Grænseguden
Terminus (s. d.).
Termination Island [təmi’neisjən-’a^i£ənd], se
Askold.
Termini [’tærmini], T. Imerese, By paa
Sicilien, Provins Palermo, ligger 33 km ØSØ.
f. Palermo ved Mundingen af San Lionardo eller
Fiume T. og ved Banen fra Palermo til
Roccapalumba. (1911) 20130 Indb. T. har en
Renaissance-Kirke, Gymnasium, Lyceum,
Navigationsskole, teknisk Skole og Bibliotek. Fra
Havnen drives et vigtigt Fiskeri af Tunfisk og
Sardeller, og Byen udfører Svovl, Fisk,
Grønsager samt tørret Frugt. Dens Macaroni er
kendt over hele Sicilien. I den nedre Staddel
i den østlige Del af Byen ligger de stærkt
besøgte Bade med Mineralkilder, hvis 44 varme
Vand benyttes mod Gigt og Nervelidelser. Paa
T.’s Plads laa i Oldtiden oprindelig en græsk
Koloni Himera, der ødelagdes af
Karthaginienserne. Den genopbyggede By kaldtes
sædvanligvis Thermæ Himerenses efter de
allerede dengang berømte Bade. Af denne By
findes endnu Rester af et Amfiteater samt en
Akvædukt.
(H. P. S.). C. A.
Terminisme er et teologisk Udtryk, der
kommer af (lat.) terminus sc. gratiæ ɔ:
Naadetidens Afslutning. Medens man i ældre Tid
havde sat denne lig med Dødsøjeblikket, blev
det inden for pietistiske Kredse i Tyskland i 17.
Aarh. gjort gældende, at Gud havde sat en
Termin for det enkelte Menneskes Omvendelse
inden for hans jordiske Liv. Dette gav
Anledning til en teologisk Strid, som fik Navnet
herefter.
F. C. K.
Terminologi (lat.-gr.), Indbegrebet af
samtlige i en Videnskab, en Kunst, et Haandværk
etc. brugte Fag- ell. Kunstudtryk (termini
technici); ogsaa Læren om saadanne Kunstudtryk
og deres Forklaring.
Terminos [’tærminås], Laguna de T., stor
Strandsø i Mexiko, ligger i Staten Campêche
paa Nordkysten af Yucatan-Halvøen og skilles
fra den mexikanske Havbugt ved to langstrakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
