Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terminsforretninger - Terminshandel - Terminus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Terminskøb eller afvikler ved Overenskomst og sælger
den effektive Vare paa det Marked, hvor det
kan ske med største Fordel. Ved Muligheden af
en saadan saakaldet Arbitrageforretning
fremkommer saavel for Køber og Sælger som for
hele Samfundet den Fordel, at de Handlende,
samtidig med, at de ved T. dækker sig mod
Konjunkturrisikoen, dog beholder den fri
Raadighed over Varen, saa at de til enhver Tid
kan dirigere den derhen, hvor der er mest
Trang til den. T. i Værdipapirer tjener
udelukkende spekulative Formaal, men medfører i
hvert Fald den Fordel, at Aktiespekulationen
kommer til at foregaa paa en mere regulær
Maade, end hvor T. ikke forekommer.
Hvad T.’s Skyggesider angaar, er i Børs,
S. 454, omtalt den alvorligste, nemlig den lette
Adgang, som de giver til en vild og risikabel
Spekulation. Man har ogsaa fremhævet Faren
for corners (s. d.), der dog nærmest
fremkommer, hvor T. er ordnede paa en mindre heldig
Maade, og endelig er den Opfattelse af T. gjort
gældende, at de bidrager til at nedsætte
Varernes Pris. Det er navnlig denne Opfattelse, der
hos amerikanske, engelske og tyske Landmænd
har avlet en heftig Modstand mod T., som
ogsaa har givet sig Udslag især i den tyske og
østerrigske Lovgivnings Bestemmelser. For saa
vidt T. i det hele har fremmet Verdenshandelen
og f. Eks. har gjort det lettere at handle med
Korn og at føre det fra de store
Produktionssteder til de Lande, der ikke kan brødføde sig selv,
har den naturligvis gjort Kornet billigere i disse
Lande, og den har da virket paa samme Maade
som Jernbaner og andre Samfærdselsmidler.
Men naar Modstanderne mener, at der foruden
denne naturlige Prisbevægelse ogsaa gennem
T. foregaar en kunstig Sænkning af
Prisniveauet, har hverken statistiske
Undersøgelser eller almindelige nationaløkonomiske
Betragtninger formaaet at give dem Ret.
Medens adskillige Landes ældre Lovgivning,
der behandlede T. som ugyldige Væddemaal,
efterhaanden ændredes saaledes, at deres
Retsgyldighed anerkendtes, er der i den nyere Tid
i flere Lande paa forskellige Omraader grebet
ind mod T. ad Lovgivningens Vej. Denne nyere
Lovgivning var fra Begyndelsen fremkaldt ved
Faren for letsindige Spekulationer, men paa
flere Punkter er den, særlig i Tyskland, præget
af Landmænds og andre Producenters Frygt for
T.’s prisnedsættende Virkninger. Den tyske
Børslov af 22. Juni 1896 gik saa vidt, at den
gjorde T. i Varer afhængig af en speciel
Tilladelse og helt forbød T. i Korn, Møllefabrikater
og kæmmet Uld saavel som i Andele i
Bjergværks- og Industriforetagender, hvorhos T. kun
tillodes for Aktier, naar Selskabets
Aktiekapital mindst udgjorde 20 Mill. Mk. Loven indførte
endvidere et Børsregister, som enhver, der
ønskede at deltage i T. maatte melde sig til, da
Handelen ellers blev ugyldig. Disse
Bestemmelser gav imidlertid Anledning til megen
Utilfredshed, som i 1908 førte til Lovens Revision.
Forbudet mod T. i Korn og Mølleprodukter
opretholdtes, men iøvrigt blev T. i det væsentlige
frigivet, dog at T. i Andele i Bjergværker og
Fabrikker kun maa ske med Samtykke af
Rigsregeringen, der endvidere er bemyndiget til at
forbyde T. i bestemte Papirer og Varer.
Børsregistret, der havde vakt megen Uvilje, blev
afskaffet og erstattet med forskellige
Bestemmelser, som søger at holde ukyndige Borte fra
Terminshandelen. Selv over for tilladte T. vil
imidlertid i visse Tilfælde den borgerlige
Lovbogs Regel om, at en Kontrakt, der lyder paa
Levering af Varer eller Værdipapirer, betragtes
som en ugyldig Spillekontrakt, saafremt den er
afsluttet i den Hensigt, at Forskellen mellem
den kontraherede Pris og Børs- eller
Markedsprisen paa Leveringstiden skal betales af den
tabende til den vindende Part, i visse Tilfælde
kunne komme til Anvendelse. Af andre Landes
Love kan nævnes den norske Lov af 1902, ifølge
hvilken Terminsspil (Differenshandel), som har
et Spils eller Væddemaals Karakter, sættes lige
med egentlige Spil og Væddemaal i den
Henseende, at det ikke afføder nogen Forpligtelse.
T. i Effekter er organiseret paa de fleste
ledende Fondsbørser. Blandt de største Pladser,
hvor T. i Varer drives i betydeligt Omfang,
kan nævnes: for Korn New York, Chicago,
Budapest; for Mel Paris; for Kaffe Le Havre,
Hamburg, New York; for Sukker Paris, Magdeburg;
for Bomuld New York, Liverpool. Paa ingen af
de skandinaviske Børser er T. organiserede,
men saavel herhjemme som i Sverige er en
Terminsbørsordning, omfattende Handelen med
Værdipapirer, under Forberedelse. I den
danske Børslov af 4. Oktbr 1919 med Ændringer af
30. Juni 1922 er der aabnet Adgang til
Indførelse af T., og til Afviklingen af disse
paatænker man Oprettelsen af et Institut, der uden at
paatage sig nogen Garanti skal likvidere
Forretningerne mod hinanden. Som Sikkerhed for
Opfyldelsen af indgaaede Forpligtelser skal de
kontraherende Parter efter Planen indbetale en
Margin, paa samme Maade som det sker i
Berlin efter Effektterminshandelens Reorganisation
i Efteraaret 1925. (Litt: »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften, Gustav Fischer, Jena, Art.
»Börsenwesen«).
J. Th.
Terminshandel er Betegnelsen for
Terminsforretninger (s. d.) i Varer.
J. Th.
Terminus, den romerske Guddom, som
særlig antoges at værne om Grænser og Skel og
navnlig om selve Grænsestenen, der nedsattes
under religiøse Ceremonier i en Grube, hvori
man som sikkert Kendetegn ved mulig
fremtidig Strid havde nedlagt de forbrændte og
derfor næsten uforgængelige Ben af Offerdyret.
Ogsaa en Sten paa Kapitolium var helliget T.
Det fortaltes, at det var en af de gamle
Helligdomme, som Kong Tarquinius Superbus vilde
fjerne, da det store kapitolinske Tempel skulde
bygges, men at Varslerne havde forbudt det,
hvorefter Stenen var optagen i selve Tempelet
og ved en Aabning i Taget bragtes til at staa
under aaben Himmel. T. blev aldrig mere end
en ubestemt Personifikation, delvis endog
identificeret med Juppiter. Kong Numa nævnes som
den, der indstiftede Terminalierne, en
Fest, som fejredes ved Aarets gamle Udgang
(23. Febr). Det var en mest landlig, munter
Højtid, hvor Naboer kom sammen, salvede og
kransede hver sin Side af Skelstenen, foretog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
