Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
især Betydning for Temperaturer mellem 0 og
÷ 100°. Derfra og ned til flydende Lufts
Temperatur kan Petroleumsæter eller Pentan
bruges som Termometervædske.
Til videnskabeligt, internationalt Brug og i
det hele taget som Normal-T. er man bleven
enig om at benytte et T., hvis Beholder
er fyldt med Brint, Helium eller
Kvælstof. Den indespærrede Luftmasse
afgrænses ved en Kvægsølvsøjle, der holder
Luftens Rumfang konstant, samtidig med at
den tjener til Maaling af Luftens Tryk. Ved 1°
efter dette T. skal forstaas den
Temperaturtilvækst, som forøger Trykket med 1/100 af den
Tryktilvækst, der finder Sted, naar Luften
under konstant Rumfang opvarmes fra Vandets
Frysepunkt til dets Kogepunkt under
Normaltryk. Den saaledes bestemte Temperaturskala
falder saa nøje sammen med
Kvægsølvtermometerets mellem 0° og 100° , at man kun ved fine
Maalinger behøver at tage Hensyn til
Forskellen. Ved lavere og især ved højere
Temperaturer bliver Forskellen større. Som Beholder for
Luften er Jenaglas 59 III det bedste indtil 450°
Kvarts kan taale Opvarmning lige til 1000’,
men er gennemtrængeligt baade for Brint og
Helium. Ved højere Temperaturer maa man
bruge Metalbeholder, bedst Platinrhodium; rent
Platin er for blødt, og Platiniridium afgiver
Metaldampe over 1000°. Endnu ved 1600° er
Platinmetallerne uigennemtrængelige for
Helium, og man kan altsaa bruge Helium som
T.-Substans lige fra de laveste til de højeste
Temperaturer.
Modstands-T., oprindelig angivet af W.
v. Siemens (1871), bestaar af en Spiral af
Platintraad, som Regel 1 m lang og 0,1 mm tyk,
opviklet paa Glimmer eller Porcelæn, der
føres ind i det Rum, hvis Temp. skal maales; ved
Sølvtraade er dens Ender satte i Forbindelse
med Ledningstraadene til et Redskab, hvormed
Platintraadens elektriske Ledningsmodstand
kan maales (se elektrisk
Ledningsmodstand). Modstanden stiger ret
regelmæssig med Temperaturen, og ved
Sammenligning med et Lufttermometer har man fundet en
Formel, der inden for dettes store Omraade
tillader at omregne Resultatet af
Modstandsmaalingen til Varmegrader efter Lufttermometeret.
Samme Formel benytter man saa ogsaa ved
endnu højere Temperaturer. Modstands-T. kan
bruges lige fra de laveste opnaaelige
Temperaturer til c. 1000°, og det er det nøjagtigste
af alle T.
Termoelementet bestaar af 2 Traade
af forskelligt Materiale; de to Ender er
loddede sammen, og dette Loddested anbringes i
det Rum, hvis Temperatur skal maales.
Traadenes fri Ender loddes til to Kobbertraade, og
disse Loddesteder holdes ved en bekendt
konstant Temperatur, f. Eks. 0°; Kobbertraadene
forbindes med et tilpas følsomt Apparat til
Spændingsmaaling. Er nu Rummets
Temperatur forskellig fra 0°, vil der opstaa en
Spændingsforskel mellem Traadene, afhængig af
Temperaturforskellen mellem de to Sæt
Loddesteder (jfr Termoelektricitet), og
denne Spændingsforskel danner derfor et Maal for
Rummets Temperatur. T. kan bekvemt
anvendes ved alle Temperaturer lige fra de lavest
opnaaelige til c. 1000—1200° C., men ved højere
Temperaturer møder man ligesom ved
Modstandstermometret den Vanskelighed, at alle
elektriske Isolatorer begynder at blive ledende.
Som Materiale kan man f. Eks. anvende:
Kobber og Konstantan (der giver en
Spændingsforskel paa c. 40 Mikrovolt pr Grad
Temperaturforskel), Sølv-Konstantan (ligeledes 40
Mikrovolt pr Grad) eller ved meget høje
Temperaturer Platin og Platinrhodium (10 Mikrovolt
pr Grad); dette sidste Termoelement kaldes
ofte et »Pyrometer«, idet der med denne Glose
blot betegnes et Apparat til Maaling af høje
Temperaturer. Ved Temperaturer over
Platinets Smeltepunkt har man som eneste
Middel til Temperaturmaaling Undersøgelsen af
Legemernes Udstraaling af Lys og
Varme. Man kan bruge en enkelt Farve, f. Eks.
den, der ses gennem rødt Glas. Farvens
Lysstyrke stiger med Temperaturen og kan
bedømmes ved Sammenligning med en
Glødelampes Kultraad, hvis Temp. ved Regulering af
Strømmen afpasses saaledes, at Traaden bliver
usynlig, naar den har det undersøgte Legeme
til Baggrund (Holborn og Kurlbaum’s
Pyrometer). Strømstyrken tjener til
Beregning af Traadens Temp. Man kan ogsaa
danne et Spektrum af Lyskilden og
sammenligne to Spektralfarvers Klarhed; Forholdet
ændres med Temperaturen og kan derfor tjene
til Bestemmelse af denne. Endelig kan man
maale hele Udstraalingen som Varme ved
Termostøtte ell. Bolometer (s. d.). Bedst Resultat
giver disse Straalemaalinger ved Bestemmelsen
af Ovntemperaturer. Ser man nemlig gennem
en lille Aabning ind i en glødende Ovn med ens
Temp. overalt, vil Straalingen gennem
Aabningen være »sort« (se Straaling) og derfor
særlig tjenlig til Temperaturbestemmelser.
T.’s særlige Former og Anvendelser er saa
mange, at kun et Udvalg kan nævnes her.
Maksimums- og
Minimumstermometre tjener til Angivelse af den højeste og
den laveste Temp., som T. har vist i en vis Tid.
I det første driver Kvægsølvet gerne en
Staalstift foran sig; trækker Kvægsølvet sig tilbage,
bliver Stiften liggende, og dens bageste Ende
viser paa Maksimumstemperaturen. Ligger T.
vandret, kan Stiften holdes paa Plads ved sin
Vægt og siden ved en Drejning af Røret føres
tilbage til Kvægsølvoverfladen. Den slæbes dog
undertiden med, naar denne Overflade gaar
tilbage, og den maa derfor helst være
forsynet med et Haar eller en Glastraad, som
ved sin Spændkraft kan faa den til at
ligge mere fast. I saa Fald maa Stiften
føreis tilbage til Overfladen ved Hjælp
af en Magnet. Et meget brugt
Minimumstermometer har Vinaand i Røret, der ligger
vandret. Inde i Vinaanden ligger en Glasstift,
formet omtr. som en Knappenaal med et lille
Hoved paa hver Ende. Stiften gaar med, naar
Vinaandens Overflade gaar tilbage, men bliver
liggende, naar Temperaturen stiger, og
Overfladen gaar frem. Stiftens forreste Ende
angiver Minimumstemperaturen. Drejer man T.,
saa Beholderen kommer opad, glider Stiften
hen til Overfladen, og T. er færdigt til en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
