Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terneuzen - Terni - Terning () - Terning (mat.) - Terningmalm - Terningmoen - Terningspat - Terningspil - Teroser - Terpager, Peder - Terpan - Terpandros - Terpener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km fra Gent). Tre Sluser, hvoraf den største er
140 m lang og 18 m bred. T. nyder Fordel af
belgisk Flanderns Industri og Handel.
Banegaard 2 km fra Byen. T. har Arsenal,
Skibsbyggeri, Handel og Søfart. (1920) 9762 Indb.
M. H-n.
Terni [’tærni], By i Mellemitalien, Provins
Perugia, ligger 64 km SSØ. f. Perugia, 92 m
o. H. paa højre Bred af Nera og ved Banelinien
Foligno-Orte. (1921) 36000 Indb. T. har
Domkirke og Ruiner af et Amfiteater samt store
Termer og er Sæde for en Biskop. Byen driver
Vin- og Olivenavl, men er særlig kendt for
Fabrikation af Vaaben og Panserplader. T., der
i Oldtiden hed Interamna Umbrica, er Kejser
Marcus Claudius Tacitus’ Fødested. 6 km Ø. f.
T. ligger det berømte 170 m høje Vandfald,
Cascate delle Marmore, der er et af de højeste
Vandfald i Europa og mærkelig ved sine
Kalksintersdannelser. 27. Novbr 1798 sejrede
Franskmændene ved T. over Napolitanerne.
(H. P. S.). C. A.
Terning, se Krystalformer.
Terning (mat.), d. s. s. Kubus (s. d.).
Terningmalm, d. s. s. Farmakosiderit.
Terningmoen, Eksercerplads for
Østoplandenes Infanteriregiment af 2. Division, ligger
ved Elverum paa Glommens Vestside. Her er
Skydebane for Infanteriets Skydeskole, som
hvert Aar holder sine Øvelser her.
M. H.
Terningspat, d. s. s. Anhydrit.
Terningspil hører til de ældste Lykkespil og
kom ved Romerne i Brug hos de germanske
Folkeslag, som stod i Forbindelse med dem. Tacitus
fortæller, at det spilledes af Germaner med et
saadant Raseri, at de tilsatte Formue, Frihed
og Liv. Det rom. T. spilledes med sekssidige
Terninger, som de nu brugelige, med »Øjne«
fra 1—6 saaledes, at Sammenlægning af Øjnene
paa de to modstaaende Sider giver 7.
Opfindelsen tillægges med Urette Lydierne, Ægypterne
kendte Spillet i meget gammel Tid, og Homer
nævner T. sammen med Boldspil og Brætspil.
Spillet var forbudt undtagen ved
Saturnaliefesten, men Forbudenes Gentagelse viser, at de
ikke blev overholdt. Sletteste Kast hed paa
Latin canis (Hund), bedste Venus. Øjnene 2 og
5 manglede. Terningen hed paa Græsk
astragalos (Knokkel), paa Latin alea. Stenterningen
med Øjne paa de 4 Sider hed talus (Hæl), paa
6 Sider tessera. Desuden spillede græske Børn
med Terninger uden Øjne, et
Behændighedsspil, der spilles endnu i Danmark. Det hedder
Knokkel.
T. foregik hos Romerne ved, at Terningerne
kastedes ud af et Bæger fritillus ind i pyrgus,
en taarnformet, indvendig med Afsatser
forsynet Tragt, hvorfra de faldt ud paa
Spillebrættet.
Det fremgaar af vore Folkeviser, at T.,
kombineret med Brætspil, var meget yndet. Ofte
blev det drevet med falske Terninger, især var
Landsknægtene berygtede for at bruge dem. I
de franske Terningmageres Skraa opregnes alle
de Forfalskninger af Terninger, som var
gængse, med indlagt Bly eller Kvægsølv, med Magnet
og med falsk Øjefordeling. T. hed ogsaa
Dobbel, men dette Ord bruges undertiden ogsaa
om andet Lykkespil. Terningbægeret hed
Buddike eller Stob.
(Bernh. O.). J. O.
Teroser, se Rosa.
Terpager, Peder, dansk Historiker, f. 22.
Maj 1654, d. 5. Jan. 1738, blev efter filosofiske
og teologiske Studier 1676 Konrektor ved
Skolen i Ribe. Fra 1687 var han gennem 50 Aar
Lektor ved Ribe Domkirke og Sognepræst i
Vester Vedsted. Han har udfoldet en litterær
Virksomhed, mest paa Latin, og navnlig
skrevet en Ribe Bys Historie, Ripæ Cimbricæ, som
udkom 1736.
H. J-n.
Terpan er en af Bouchardat og
Voisy 1888 indført Betegnelse for en Forbindelse,
C10H18O, som de havde faaet ved Indvirkning
af Mineralsyrer paa Terpinhydrat, men som
nu anses for identisk med Cineol (s. d.),
Eucalyptol og Cajeputol. I et Forslag til en ny
Nomenklatur for Terpener foreslog A. Bayer
1894 samme Ord som Betegnelse for en helt
anden Forbindelse, nemlig Hexahydrocyrnol; men
Forslaget slog ikke igennem.
E. K.
Terpandros fra Antissa paa Lesbos, gr.
Digter og Musiker, skal være blevet indkaldt til
i Sparta i 7. Aarh. f. Kr. og der have spillet en
betydelig Rolle for den religiøse Musiks
Udvikling. Man tilskriver ham Opfindelsen af den
syvstrengede Cither, for hvilken han
komponerede Melodier, der sædvanlig var inddelte i
visse bestemte Afsnit efter faste Regler. Medens
Citherspillet fra først af havde været et ganske
underordnet Akkompagnement til Sangen eller
Recitationen, fik det nu en mere selvstændig
Betydning. Som Tekster anvendte T. dels
Stykker af de homeriske Digte, især af Hymnerne,
dels ogsaa sine egne Frembringelser. Af disse
er der opbevaret enkelte Brudstykker af
Hymner til Zeus og Apollon.
H. H. R.
Terpener. I mange Planter indeholdes
olieagtige Stoffer, som meddeler Planten eller
enkelte af dennes Dele en ejendommelig Lugt. Man
kalder disse Stoffer æteriske Olier; de
har i øvrigt en meget forskellig
Sammensætning og kan henhøre til helt forskellige
Grupper af Forbindelser, men mange af dem
indeholder som væsentlige Bestanddele Kulbrinter
af Formelen C10H16, saakaldte T. Nogle
æteriske Olier bestaar næsten udelukkende af
saadanne Kulbrinter. T. findes særlig i Koniferer
og Citrus-Arter. Af Planterne fremstilles først
forskellige æteriske Olier, f. Eks. Terpentinolie,
Citren (af Citronolie), Thymen (af Thymian)
o. a. Disse Produkter har i Almindelighed
Kogepunkter beliggende fra 160 til 190°, men er
Blandinger af forskellige isomere Forbindelser,
der næppe lader sig adskille ved brudt
Destillation. Derimod kan man fremstille krystalliserede
Afledningsprodukter af dem, og disse Produkter
kan nærmere karakteriseres og adskilles fra
hinanden, hvorefter man af dem kan vinde de
oprindelige T. i ren Tilstand. Nogle T. lader sig
fremstille syntetisk. T. lader sig let ilte; flere iltes direkte
ved Luftens Ilt; svage Iltningsmidler overfører
dem ofte til Benzolderivater; koncentreret
Salpetersyre sønderdeler dem fuldstændig under
heftig Reaktion. De simplere sammensatte,
saakaldte monocykliske T. kan addere fire
engyldige Atomer af visse Grundstoffer, de mere
komplicerede kun to. Med Brom dannes
saaledes Tetrabromider eller Dibromider, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
