- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - terra nullius - Terrarium - Terra rossa - Terra sigillata - Terrasse - Terrasse (geol.) - Terrasse, Claude - terrasseformet - Terrasseovn - Terrasson - Terrazzo - Terre-à-terre - Terre Haute - Terre-Neuve - Terre-Noire - terreplein - Terrespil - terrestrisk - terrestrisk Kikkert - terrestrisk Navigation - terreur - terribel - Terrier - terrigene - Terrin - Territet - territorial - Territorialfarvande - Territorialhøjhed - territorial Integritet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


terra nullius, Ingenmandsland, statsløst
Omraade, se Okkupation.

Terrarium (lat.), større eller mindre
Glasbeholder, hvori man i længere Tid holder
forskellige Landdyr, f. Eks. Slanger, Øgler,
Landsnegle, levende. Se i øvrigt Akvarium.
C. W-L.

Terra rossa er Navnet paa en særlig i
Karstegnene i Istrien og Dalmatien
forekommende, meget jernholdig, rød eller brun
Aflejring. Den er sandsynligvis dannet af Urenheder
i en Kalksten, hvis kulsure Kalk er opløst og
bortført.
J. P. R.

Terra sigillata, se Bolus.

Terrasse (fransk) er Betegnelse for et
vandret eller svagt skraanende Areal indskudt paa
en stærkere hældende Jordoverflade og
begrænset ved stejle Skraaninger eller
Beklædningsmure. En T. er bredere end en Banket og
oftest tilvejebragt ved Kunst for at muliggøre
Arealets nyttige Anvendelse, f. Eks. til
Dyrkning (paa Bjergskraaninger), til samtidigt
Ophold for mange Mennesker (Have- og
Restaurations-T., og herfra overført til Anlæg paa
flade Tage = Tag-T.). Naar et naturligt Terrain,
f. Eks. et Bjerg, kaldes terrasseformet, antyder
Betegnelsen sædvanlig, at der findes flere T.
i forskellig Højde over hinanden.
A. L-n.

Terrasse (geol.), Dalterrasse og
Strandterrasse, se Erosion.

Terrasse [tæ’ras], Claude, fransk
Komponist (1867—1923), Elev af den
Niedermayerske Skole, Organist ved forskellige
Pariser-Kirker, komponerede navnlig en Række Operetter
(i Lecocq’sk Stil), der en Tid lang var meget
yndede, men hvoraf dog kun et Mindretal
naaede uden for Frankrig.
W. B.

terrasseformet, se Terrasse.

Terrasseovn, Risteovn til pulverformet
Materiale, som under Ristningsprocessen passerer
flere Herder, der ligger i Trappeform.
(F. W.). D. H. B.

Terrasson [tæra’så], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Dordogne, ved Vézère og
Orléans-Banen, S. f. Limoges, 3600 Indb. T. har
en Kirke fra 15. Aarh., Ruiner af et
Benediktinerabbedi, Stenkulsgruber,
Staalvarefabrikation, Uldspinderi, Handel med Tømmer,
Nødder og Trøfler.
(M. Kr.). E. St.

Terrazzo [tæ’r.atso], se Estrik.

Terre-à-terre [’tæ.r-a-’tæ.r], se
Skoleridning.

Terre Haute [’terə-’hout], By i U. S. A.,
Indiana, ligger 112 km VSV. f. Indianapolis ved
Ohios Biflod Wabash og ved
Wabash-and-Erie-Kanalen. (1920) 66083 Indb. T. H. ligger højt og
har lige, brede, træbeplantede Gader. Som
Centrum for et nyt Kulminedistrikt har T. H. en
meget betydelig Industri; især fabrikeres
Jernbaneskinner og andet Jernbanemateriel.
(H. P. S.). G. Ht.

Terre-Neuve [’tæ.r-nõ.v], se
Newfoundland.

Terre-Noire [’tæ.r-’nwa.r], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Loire, ved Lyon-Banen, som
her føres gennem en 1300 m lang Tunnel, og
3 km Ø. f. St-Étienne, 5200 Indb. T. har
Højovne og Staalværker.
E. St.

terreplein [tæ.r’plæ] er i
Krigsbygningskunsten Betegnelsen paa den inden for
Brystværnet, i Reglen i Jordoverfladens Højde
liggende Del af et Værk.
(A. G. N.). Sch. P.

Terrespil, Kaste- og Gribeleg med fem
Smaasten i flere forskellige, noget indviklede, Ture.
Legen, mest øvet af Piger, kendes allerede fra
den klassiske Oldtid, og er i Nutiden under
meget forskellige Navne udbredt over hele vort
Land og kendes ogsaa i Tyskland og paa de
britiske Øer. (Litt.: E. T. Kristensen,
»Børnerim m. m.« Nr. 3378 ff.; Knudsen og
Lüttichau: »Hjemmenes Legebog«, S. 35;
Spille Knokkelsten: Reimer, »Nordfynsk
Bondeliv«, S. 377; Das Steinchenspiel,
»Gutsmuths Spiele«, 8. Udg., S. 167;
Fivestones: Gomme, The traditional games of
England m. m.
, I, S. 122.
Fr. K.

terrestrisk (nylat.), jordisk, vedrørende
Jorden.

terrestrisk Kikkert, se Kikkert.

terrestrisk Navigation (Søv.), den Del af
Navigationen, der omhandler Pladsbestemmelse
m. m. ved Genstande paa Jorden i Modsætning
til den Del af Navigationen, der omhandler
Himmellegemernes Anvendelse.
C. B-h.

terreur [tæ’rö.r] (fransk: »Skræk«), se
Rædselsperioden; la t. blanche [-’blã.∫],
»den hvide Skræk«, Reaktionens Blodgerninger
efter 1815 (Hentydning til Bourbon’ernes hvide
Fane). Jfr. Terrorisme.

terribel (nylat.), skrækkelig.

Terrier, se Hunde, S. 870.

terrigene kaldes de Sedimenter, hvis
Materiale stammer fra Landjorden.
J. P. R.

Terrin (af fr. terrine, forhen terrin ɔ: gjort
af Ler). T. omtales paa Fransk (1399, 1589)
som Skaale af Ler til forsk. Brug i og uden
for Køkken og Spisebord, bl. a. til at drikke af.
De anvendtes ogsaa til Illumination med Olie
og Væge. Paa denne Maade illumineredes
f. Eks. Skt Peters-Kirken i Rom endnu i 19.
Aarh. I 17. og især i 18. Aarh., særlig efter at
Fajance kom i Brug, hævedes T. til
Luksusbrug. Det var lave, runde ell. ovale Laagfade
med ell. uden Fødder. Deri serveredes Ragout,
en af den gl. Kogekunsts ypperste Retter. T.
gjordes ogsaa i ædle Metaller. I Frankrig
serveredes ikke Suppe i T.; dertil havde man
soupières af anden Form. Nu er T.
forsvunden fra fr. Spiseborde og er vendt tilbage til
Køkkenet som Mælkekar og gøres kun i
glaseret Ler. Littré definerer: »fladbundet, lavt,
cylindrisk Kar af Stentøj eller glaseret Ler«.
Strassburger Gaaseleverpostej leveres i T., der
ganske ligner gammeldags Smørkander. — T.
til Suppe er en misforstaaet tysk Anvendelse af
det fr. Ord, der kom til Danmark i 18. Aarh.
(Bernh. O.). J. O.

Territet [tæri’tæ], se Montreux.

territorial (lat.), vedrørende et Territorium,
forbundet dermed.

Territorialfarvande, se Søterritorium,

Territorialhøjhed, se Territorium.

territorial Integritet, Statsomraadets
Fuldstændighed og Uberørthed. For at afværge
Krænkelser af en Stats Integritet, det vil
navnlig sige Indgreb i dens Landomraade, har andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free