Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Terry, Ellen Alice - Terræ potestas finitur, ubi finitur armorum vis - Ters - Terschak, Adolf - Terschelling - terskiske Kyst - Tersløsegaard - Tertia - Tertia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
50 Aars Jubilæum, modtog hun en Folkegave
paa 8000 Pund. 1925 dekoreredes hun med
Storkorset af the British Empire, hvormed
følger Titulaturen »Dame«. Hun var tre Gange
gift; senest (1907) med den amerikanske
Skuespiller Ch. Carew. T. er Moder til Instruktøren
og Teatermaleren Gordon Craig (født 1872).
R. N.
Terræ potestas finitur, ubi finitur
armorum vis, latinsk, »Landets Herredømme
ender, hvor Vaabnenes Magt holder op«, den af
den hollandske Folkeretslærde Cornelis van
Bynkershoek i Skriftet De dominio maris
dissertatio (1703) opstillede Regel om Beregningen
af Søterritoriets Bredde efter Kanonskudvidden.
Denne Sætning, der har bevaret Forfatterens
Berømmelse til vore Dage, citeres i Reglen som
ovenfor (f. Eks. hos Fauchille, Liszt,
Oppenheim, Axel Møller). Andre citerer: ibi finitur
dominium terræ, ubi finitur vis armorum
(Strupp), eller: terræ dominium finitur, ubi
finitur armorum vis (Knud Berlin), eller:
potestatem terræ finiri, ubi finitur armorum vis
(Niemeyer og Hatschek), hvilket sidste
stemmer med Bynkershoek’s Tekst, hvor Udtalelsen
i Sammenhæng lyder saaledes: »Derfor synes
det i det hele rigtigere, at Landets
Herredømme (over Søterritoriet) udstrækkes saa langt,
som Kanonerne rækker (eo potestatem terræ
extendi, quousque tormenta exploduntur), thi saa
langt synes man at kunne baade beherske og
besidde. Jeg taler imidlertid om vore Dage,
hvor man bruger saadanne Krigsmaskiner:
ellers maatte man i Almindelighed sige, at
Landets Herredømme ender, hvor Vaabnenes Magt
holder op (potestatem terræ finiri, ubi finitur
armorum vis), da det som sagt er dette, der
sikrer Besiddelsen«. — Se i øvrigt
Søterritorium. (Litt.: Citatet findes enslydende i
Bynkershoek, de dominio maris dissertatio
[Haag 1703], Side 14 og i dette Skrifts 2.
Udgave i Opera minora [Leiden 1744], Side 364,
genoptrykt af I. B. Scott [New York 1923]).
G. R.
Ters, d. s. s. Terts.
Terschak [’tær∫ak], Adolf, østerr.
Fløjtevirtuos og Komponist, f. 1832 i Hermannstadt i
Siebenbürgen, d. 3. Oktbr 1901, Elev af
Konservatoriet i Wien, har foretaget omfattende
Koncertrejser i Europa og Asien (Kjøbenhavn
1881) og udgivet talrige Værker for Fløjte,
Klaverstykker og Sange.
S. L.
Terschelling [tærskæ£iŋ], en af de
vestfrisiske Øer i Nordsøen, hører til den
nederlandske Provins Nordholland, ligger 15 km fra
Kysten af Friesland, har et Areal af 108 km2
med c. 4000 Indb. Øens Længde er 27 km fra
SV. mod NØ., Bredden 4 km. Den bestaar
overvejende af Sand og er paa Nordsiden beskyttet
mod Havet af Dæmninger. Befolkningen ernærer
sig ved Landbrug, Søfart og Fiskeri.
M. H-n.
terskiske Kyst, teriske Kyst, russisk
Terskij bereg, Navn paa den sydlige og
sydøstlige Kyst af Halvøen Kola, der beskylles af
det hvide Hav. I Modsætning til den t. K. kaldes
Halvøens Nordkyst Murman-Kysten.
Betegnelsen t. K. føres tilbage til Ordet Ter ell.
Ter-Finner, med hvilket de skandinaviske søfarende
betegnede de paa denne Kyst levende fiskende
og jagende Finner.
(H. P. S.). M. V.
Tersløsegaard, Hovedgaard i Merløse
Herred, N. f. Sorø, siges at have tilhørt Esbern
Snare’s Dattermand, Anders Knudsen Grosøn;
i 14. Aarh. ejedes den af Slægten Grubbe, kom
dernæst til Roskilde Bispestol og efter
Reformationen til Slægten Bølle; i 17. Aarh. tilhørte den
Braherne og købtes 1668 af Rigsadmiral
Henrik Bjelke, hvis Datter ved Ægteskab bragte
den til Generalpostdirektør Poul Klingenberg.
1743 købte Landsdommer Joh. Christensen den
for 16000 Rdl., og to Aar senere erhvervedes
den af Ludvig Holberg, der 6. Marts 1747 af T.,
Brorup og Ødemark med underliggende
Bøndergods oprettede Baroniet Holberg, som
han ved Testamente af 20. Jan. 1748 skænkede
til Sorø Akademi »til Publici Nytte og for at
have et Monument efter min Død«. Tillige
oprettede han (ved en Tilføjelse paa Testamentet)
et Enkesæde paa T. med fri Bolig for en
»skikkelig Enke«. Selv tilbragte Holberg sine sidste
Sommerferier paa T. 1817 afhændede Sorø
Akademi T.’s Jorder; Hovedbygningen, der
udlejedes til Smaakaarsfolk med Undtagelse af
Enkeboligen (den søndre Sidefløj), forfaldt mere
og mere, og ved Lov af 19. Febr 1861 blev det
bestemt, at Bygningen med sine forskellige
Minder fra Holberg’s Tid skulde sælges og
Enkesædet nedlægges. Hofjægermester G. J. R.
Grüner til Ravnstrup bevægede imidlertid Grev E.
Frijs til Frijsenborg, Grev Frijs til Juellinge og
Baron Rosenørn-Lehn til Guldborgland til med
sig at købe Gaarden ved Auktionen (for 10000
Rdl.), og ved kgl. Konfirmation af 24. Decbr
1861 oprettedes »Det af fire Soranske
Akademister opretholdte Holberg’ske Enkesæde paa
T.«. Renterne af Kapitalen, 15000 Kr., skulde
uddeles til en Enke eller ældre Pige af hæderlig
Stand, som fik Fribolig paa T. for Livstid.
Resten af Bygningen lejedes vedblivende ud. 1903
dannede der sig en Komité, der satte sig som
Maal at arbejde hen til, at T. i sin Helhed
kunde fremtræde som et værdigt Minde om
Holberg, og denne Komité købte 9. Novbr 1905
Gaarden af Jægermester Grüner, der — for at
handle i sin afdøde Faders Aand — solgte den
for 6000 Kr. og samtidig oprettede et Legat,
hvis Renter, 400 Kr., skal tjene til
Vedligeholdelse af det Holberg’ske Enkesæde. Gaarden er
nu istandsat og ført tilbage til sin oprindelige
Skikkelse (ved Arkitekt M. Nyrop). Der er i
tre af Værelserne indrettet et Holberg-Museum.
(Litt: C. M. Schmidt i »Tidsskr. f. Kunst«
[1903]:, Vilh. Andersen, »Holberg paa
Tersløsegaard« [Kbhvn 1904]).
B. L.
Tertia kaldes i de tyske Gymnasier den
tredieøverste Klasse.
H. H. R.
Tertia (eng.: Great-Primer, fr.: Gros-Romain)
kaldes i Bogtrykfaget Skriftbilledstørrelser af
denne Højde: Typelegemet ell.
Keglen er i det franske (Didots)
Skriftsystem 16 metr. Punkter =
6,015 mm, i det amer. og eng. svagere og
forskelligt. T. var i den ældste Bogtrykperiode
den mindste af de tre forhaandenværende
Skriftbilledstørrelser (Missal, Sekunda, Tertia),
og denne Betydning er bibeholdt. Se i øvrigt
Skriftsystem.
E. S-r.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
