Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tertullianus, - Teruel - Tervakoski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. mellem 220 og 240, var Søn af en hedensk
romersk Centurion, som stod i Prokonsulens
Tjeneste. T. var højt begavet og fik en
omfattende Uddannelse i Filosofi, Jura og andre
Videnskaber samt i Græsk. Han ønskede at træde
i Statens Tjeneste og helligede sig derfor
fortrinsvis Studiet af Romerret og Retorik, men
førte i øvrigt et nydelsessygt Liv, indtil han
pludselig som moden Mand, i
Trediveaarsalderen, blev grebet af Kristendommen. Med eet
Slag blev alt forandret. T. viste sig som en
nidkær Discipel af Paulus, som en uforfærdet
Talsmand for Evangeliet og snart ogsaa som en
skarp teologisk Tænker, der raadede baade
over Vid og Fantasi, Han angreb nu
lidenskabelig Hedenskabet og Gnosticismen og værgede
Kristendommen, men hævdede paa det etiske
Omraade Rigorismen og Askesen. Da
Montanismen omkring 200 krydsede hans Vej, sluttede
han sig til den, men uden at lade sig henrive
til dens Yderligheder og uden at opgive
Fællesskabet med den almindelige Kirke paa det
dogmatiske Omraade. Han satte da ogsaa sit
Stempel paa de afrikanske Montanister, endog i den
Grad, at de senere gik under Navnet
Tertullianister. — T. er den første latinske
Kirkefader, og han har baade skabt en teologisk
Terminologi paa Latin og et teologisk Bibliotek paa
samme Sprog. Han egnede sig ogsaa i sjælden
Grad til at være Banebryder. I hans
Terminologi har Retssproget ganske naturlig sat sine
Spor, men han greb i øvrigt Betegnelser
mange Steder fra og skabte helt ny Ord. Hans Stil
var alt andet end formfuldendt, men han skrev
skarpt og klart og yndede Paradokser. Som
Teolog var han Realist, og han søgte bl. a.
at bestemme Forholdet mellem de tre Personer
i Treenigheden. Som Etiker kæmpede han ivrig
for Askese og Forsagelse og angreb Teatret,
Kvindernes Pynt, Soldatertjenesten, Aager og
Rente, ja endog Handelen. Men hans Syn
forklares dog for en Del derigennem, at han med
Montanismen saa Verdens Ende nær. T.
udæskede Hedningerne uforfærdet, og han priste
Martyriet. Blandt hans Skrifter maa nævnes
Apologeticus, et ypperligt Forsvarsskrift for
Kristendommen, rettet til den romerske
Øvrighed (oversat paa Norsk af C. I. Arnesen, 1880),
Adversus hæreticos, et Forsvarsskrift for
Kirkens Lære mod Kætterne, og en Række
Smaaskrifter af etisk og asketisk Indhold. T.’s
Værker er udgivne bl. a. af Oehler (Leipzig
1853) og af Reifferscheid og
Wissowa (1880 ff.). (Litt: A. Hauck, »T.’s Leben
und Schriften« [Erlangen 1877]; Fr. Nielsen,
»T.’s Etik« [1879]; E. Noeldechen, »T.«
[1890]).
A. Th. J.
Teruel [tæ’ruæl], 1) Provins i det østlige
Spanien, ligger i den sydlige Del af det gamle
Landskab Aragonien og grænser mod N. til
Zaragoza, mod SØ. til Tarragona og Castellon
de la Plana, mod S. til Valencia, mod SV. til
Cuenca og mod V. til Guadalajara. Arealet er
14818 km2 med (1920) 252096 Indb. eller 17 paa
1 km2. Terrainet er, til Trods for at T. hyppig
benævnes Nedrearagonien, udpræget
bjergagtigt, naar bortses fra den nordøstlige, til Ebro
grænsende Del. En meget betydelig Del af T.
ligger mere end 1000 m o. H., og Provinsen er
overhovedet en af de højest liggende i Spanien
med flere betydelige Bjergkæder (Sierra de
Javalambre, Sierra de Albarracin, Sierra de
Palomera, Sierra de Gudar o. a.) hørende til
de Iberiske Randhøjder, der gør Skel mellem
de indre Højsletter og Ebro-Bassinet samt
Kystlandet ved Middelhavet. T. er en ret flodrig
Provins, der er af hydrografisk Interesse ved at
være et vigtigt Vandskel. Den største Del af T.
har Afløb til Middelhavet gennem Guadalaviar
og Mijares samt gennem Jiloca, Martin og
Guadalope, der er Bifloder til Ebro, og Cabriel, der
løber til Jucar; men desuden strømmer Tajo fra
Muela de San Juan til Atlanterhavet. Klimaet er
ret kontinentalt trods Middelhavets Nærhed cg
overhovedet et af de barskeste Klimater paa
den Pyrenæiske Halvø. Iøjnefaldende er den
langvarige og snerige Vinter. Planteverdenen er
fattig. Skove forekommer kun hist og her paa
de vestlige Bjergskraaninger. Befolkningen er
spredt og faatallig og har i de senere Tiaar
været i Stilstand, da mange udvandrer til de bedre
Kystlandskaber. Tættest befolkede er
Floddalene samt den nordøstlige Del, hvor Jorden enten
har en naturlig Frugtbarhed eller kan
frugtbargøres ved Overrisling. I Henseende til Landets
Kulturværdi sondrer man mellem Højland
(Tierra Alta) og Lavland (Tierra Baja); paa det
førstnævnte kan kun Skovene og Græsgangene
udnyttes, hvorimod det sidste egner sig til
Landbrug. Man regner, at T. i alt har 1 Mill.
ha Land, der er under Kultur eller vil kunne
opdyrkes; heraf kan 50000 ha overrisles.
Foruden de almindelige Kornsorter samt Hør,
Hamp og forskellige Frugter kan der i de lavere
Dalegne dyrkes Vin, Oliven og Morbær.
Kvægavlen er uvigtig, naar bortses fra den temmelig
store Faare- og Gedebestand. Af brugbare
Mineraler findes Svovl-, Bly- og Jernmalme samt
Kul og Stensalt; men Bjergværksdrift findes kun
i ringe Grad. Industri og Handel staar ligeledes
paa et lavt Trin, og Samfærdselsmidler og Veje
er lidet udviklede. Provinsen deles i 10
Distrikter: Albarracin, Alcañiz, Aliaga, Calamocha,
Castellote, Hijar, Montalban, Mora de Rubielos,
Teruel og Valderrobres.
2) Provinsens Hovedstad T. ligger 225
km Ø. f. Madrid og 140 km S. f. Zaragoza, 892 m
o. H. og 40 m over Guadalaviars venstre Bred i
særdeles maleriske Omgivelser. (1920) 12500
Indb. T., der ligger paa en Høj, tager sig paa
Afstand smukt ud med sine gamle Mure og
Taarne; men det indre er mindre tiltalende
med snævre, stejle og højst uregelmæssige
Gader. Blandt de betydeligere Bygninger kan
fremhæves en smuk gotisk Katedral, flere Klostre,
et tidligere Jesuiterkollegium, der nu bruges
som Præsteseminarium, samt en Akvædukt (Los
Arcos), der er opført i 17. Aarh. med to over
hinanden staaende Buerækker. T. er Bispesæde
og driver Garveri og Handel med Valencia. Den
hed i Oldtiden Turdeto og kan følges helt
tilbage til Keltiberernes Tid.
(H. P. S.). C. A.
Tervakoski [’tærvakåski], en Række
Strømhvirvler i Torne älv, Nordsverige, 20 km oven
for Vittangi. Paa 6 km falder Elven 22,8 m.
M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
