Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tessin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb., 54 pr. km2. T.’s største Længde fra NV.
til SØ. er 93 km, og den største Bredde fra V.
til Ø. er 55 km. Med Undtagelse af den
alleryderste Sydspids, der tilhører Po-Sletten, er
Kantonet et udpræget Bjergland, der helt
tilhører Alpernes Sydside. Nordgrænsen dannes
af St.-Gotthard-Massivet. Paa Østranden hæver
sig Adula-Gruppen, og hele den centrale og
vestlige Del af T. opfyldes af Tessiner-Alperne.
Disse skraaner sydpaa ned mod Lago
Maggiore, hvis nordlige Del tilhører Kantonet.
Længere S. paa strækker Lago di Lugano sig tværs
gennem T.’s Sydende. Vandskellet mellem disse
to Søer dannes af et frugtbart, skovklædt
Foralpeland, hvis vigtigste Punkter er Monte
Tamaro (1967 m), Mte. Camoghé (2226 m) og Mte.
Generoso (1704 m), og hvis vigtigste
Overgangspas er Monte Ceneri (553 m). Efter dette
benævnes de nordlige, alpine Dele af T.
Sopraceneri, medens de sydligere og lavere kaldes
Sottoceneri. Det vigtigste Vandløb i disse
sidstnævnte Egne er Vedeggio, der udmunder i
Luganer-Søen, som atter gennem Tresa har Afløb
til Lago Maggiore. I Modsætning til de brede
Dalstrøg omkring Luganer-Søen og dens Tilløb
er Dalene i øvre T. snævre og indrammede af
mægtige Bjergdrag. Hoveddalen her strækker
sig fra Lago Maggiore langs Ticino-Floden
nordpaa hen imod St.-Gotthard og falder efter
sin Trinhøjde i 3 forskellige Dele: Riviera, Valle
Leventina og Val Bedretto. Af Sidedalene
fremhæves Val Bleno, der gennemstrømmes af
Brenno, samt de fra Lago Maggiore parallelt
med Ticino udgaaende Højalpedale, Valle
Verzasca og Valle Maggia, der øverst kaldes Val
Lavizzara. Størstedelen af T.’s Jordbund bestaar
af Gnejs, hvori er indfoldet Lag fra Trias og
Jura. I Overensstemmelse med de uensartede
Højde- og Terrainforhold veksler Klimaet
stærkt, saa Bellinzona (229 m o. H.) har en
aarlig Middeltemperatur paa 12,6°, medens den
tilsvarende Temperatur i
St.-Gotthard-Hospitset (2100 m o. H.) er ÷ 0,9°. Fra de evige Is-
og Snemarker paa Toppene i Nord-T. kan man
gennemvandre Bjergsider med tempereret
Klima og sommergrønne Løvskove, indtil man
kommer til Egnen ved Luganer-Søen med dens
stærke mediterrane Præg i Klima og
Planteverden. Som Reglen er paa Alpernes Sydside,
har T. en betydelig Nedbør; i Brissago ved
Lago Maggiore overstiger den 200 cm aarlig.
Befolkningen er italiensktalende med
Undtagelse af c. 8500 tysktalende og godt 1000
fransktalende. Religionen er den romersk-katolske,
naar bortses fra c. 6000 Protestanter. Kantonet
er gennemgaaende frugtbart, og ikke lidt er
egnet til Opdyrkning; men til Trods herfor
staar Landbruget lavt, og en stor Del af den
mandlige Befolkning forlader i Sommertiden T.
for at søge Arbejde i Nabolandene som Murere
eller Gipsere. Efter Gennemførelsen af
St.-Gotthard-Banen er der dog sket en Forandring
heri, idet T. derved har mistet den
Karakter af Utilgængelighed og Afsideshed, som
Landet tidligere havde. Af Arealet er 1334 km2
Ager-, Have- og Græsland, 21 km2 Vinland, 730
km2 Skov, 34 km2 Gletscher, 76 km2 Søer over
10 ha, og Resten for største Delen nøgne
Klipper og Ødemarker. De frugtbareste Strøg er
Landet omkring Lago Maggiore samt
Sottoceneri. Det sidstnævnte Sted er det endogsaa
almindeligt at faa Høst to Gange. Foruden Avl
af Majs, Hvede, Rug, Hirse, Boghvede og Tobak
drives en betydelig Vin- og Frugtavl. Ægte
Kastanjer trives i Skovene i Sottoceneri indtil en
Højde af 900 m o. H. Citroner og
Pommeranser dyrkes ved Locarno, Bellinzona og Lugano.
Engkulturen og Alpekvægavlen staar tilbage for
andre schweiziske Kantoner. Kvægbestanden
udgør (1921) 1351 Heste, 35815 Stkr Hornkvæg,
14348 Svin, 13208 Faar, 53633 Geder samt (1911)
5156 Bistader. Desuden maa nævnes Silkeavlen
samt Avlen af Vinbjergsnegle. Det betydelige
Gedehold har i Forening med de senere
Aarhundreder Rovdrift været Aarsag til den
sørgelige Ødelæggelse af Skovbestanden i
Højbjergene. Bjergværksdriften indskrænker sig til Brud
af Bygningssten som Marmor ved Mendrisio og
Granit og Gnejs ved Locarno og Cresciano samt
langs St.-Gotthard-Linien, hvis Anlæg betød et
stort Opsving for Brydningen af navnlig de to
sidstnævnte Bjergarter. Industri og Handel er
af ringe Vigtighed. Nævnes bør
Straahattefremstillingen i Val Onsernone,
Cigartilvirkningen i Brissago, Chiasso, Lugano og Locarno og
Silkespinderiet i Sottoceneri. De Steder, der
ligger nær ved St.-Gotthards-Banen, har nu
aarlig stærkt Besøg af Turister. Foruden den
nævnte Hovedfærdselsaare har T. nogle
Sidedalbaner, af hvilke fremhæves Linien
Bellinzona—Lugano—Chiasso, der passerer Monte
Ceneri, samt Dampskibsfart paa begge Søerne
og gode Køreveje gennem alle de vigtigste Dale.
De vigtigste Pladser for Kvægmarkeder er
Faido, Bellinzona og Lugano. Folkeoplysningen,
der indtil den nyeste Tid har været stærkt
forsømt, fremmes ved Primærskoler med
(1923—24) 20448 Børn, Sekundærskoler med 1038
Elever, 7 Mellemskoler, af hvilke een har
Tilslutning til det akademiske Studium, 2
Lærerseminarier, hvortil kommer talrige Fortsættelses- og
Haandværkerskoler. I gejstlig Henseende hørte
T. tidligere dels til Bispedømmet Como, dels til
Ærkebispedømmet Milano. Imidlertid vedtog
Forbundsforsamlingen 1859, at T. skulde
udløses af den udenlandske Afhængighed; men
herefter opstod en langvarig Strid med
Pavestolen, idet denne ønskede oprettet et
Bispedømme T., medens Schweiz vilde forene
Landet med et allerede bestaaende schweizisk
Bispedømme. Først 1888 indvilligede Paven i, at
T. sluttedes til Bispedømmet Basel; dog skulde
det foreløbig bestyres af en »apostolisk
Administrator for Kanton T.«. Forfatningen er
repræsentativ-demokratisk med fakultativt
Referendum. Lovgivende Myndighed er det store Raad,
der har eet Medlem for hver 1500 Indb., og som
vælges ved Forholdstalsvalg. Den udøvende
Magt har Statsraadet, der bestaar af 5
Medlemmer, som det store Raad udnævner paa 4
Aar. Den højeste dømmende Myndighed i T.
har en Overret, hvis 9 Medlemmer ligeledes
vælges paa 4 Aar af det store Raad. I
administrativ Henseende deles T. i 8 Distrikter,
Bellinzona (Bellenz), Blenio (Bollenz), Leventina
(Livinen), Locarno (Luggarus), Lugano (Lauis),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
