- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tessin - Tessin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mendrisio (Mendris), Riviera og Vallemaggia
(Mainthal), der, med Undtagelse af Bellinzona
og Riviera, som i denne Henseende er forenede,
har hver sin Distriktsret. Statsindtægterne
udgjorde 1923 14502556 frc, Udgifterne 15378591
frc. Statsgælden beløber sig til 41,3 Mill. frc. I
militær Henseende hører T. til 8. Divisions
Omraade; Hovedvaabenpladsen er Bellinzona.
Før 1878 skiftede Kantonregeringens Sæde
mellem Lugano, Locarno og Bellinzona, men fra
dette Aar har sidstnævnte By været den eneste
Hovedstad. T.’s Vaaben er et rødt og blaat,
lodret delt Skjold.

Historie. T., der i Oldtiden beboedes af
de keltiske Lepontier, blev sammen med det
øvrige Gallia cisalpina erobret af Romerne. I
5. Aarh. kom det derefter under østgotisk, i 6.
under longobardisk og i 8. under frankisk
Herredømme. I den senere Middelalder hørte
Landet dels under Hertugerne af Milano, dels
under Friherrerne af Sax. I Løbet af 15. og 16.
Aarhundrede kom T.’s 8 Fogderier, de
saakaldte Ennetberg’ske Fogderier, under det
schweiziske Edsforbund, til hvis forskellige
Kantoner det kom til at staa i
Undersaatsforhold. Leventina kom 1403 ved Erobring under
Uri, der i øvrigt behandlede sin Besiddelse
godt, indtil denne 1755 forsøgte en Opstand,
der blev dæmpet. Bellinzona, Riviera og Blenio
aftraadtes 1530 af Ludvig XII til Uri, Schwyz
og Nidwalden som Tak for Hjælpen ved
Milanos Erobring. Og endelig maatte Maximilian
Sforza som Betaling for Milanos Befrielse 1512
afstaa Lugano, Locarno, Mendrisio og Valle
Maggia til samtlige Kantoner i Forbundet
med Undtagelse af Appenzell. Forbundet
styrede imidlertid sine italienske Lydlande paa den
mest samvittighedsløse Maade, og T. var i den
sørgeligste Forfatning. Til Trods herfor
foretrak Landet 1798 at forblive ved den helvetiske
Republik fremfor at slutte sig til den
cisalpinske, hvad Bonaparte nærmest havde ønsket.
Det deltes i 2 Kantoner, Bellinzona og Lugano,
der dog ved Mediationen 1803 forenedes til
Kanton T. Dennes repræsentative Forfatning
ændredes 1815 yderligere i aristokratisk Aand,
og dette i Forbindelse med den demoraliserede
Forvaltning lagde Grunden til de følgende
lidenskabelige og fordærvelige
Forfatningskampe. Allerede før den franske Julirevolution 1830
lykkedes det under Førerskab af S. Franscini
(s. d.) at gennemføre en Forfatningsændring i
demokratisk Aand (4. Juli 1830); men selv
under denne forstod den korrumperede,
ultramontane Klike at bemægtige sig Herredømmet,
indtil en ny Revolution 1839 bragte de liberale
til Magten. Under dette Partis Regering, der
varede til 1873, gennemførtes flere
Forbedringer, i Særdeleshed paa Skolevæsenets Omraade.
En Modrevolution 1841 af de ultramontane, der
havde deres væsentligste Tilhæng i de nordlige
Alpedale, medens Syd-T. eller Sottoceneri var
liberalt, mislykkedes, og Hovedmanden Nessi
henrettedes. I Sonderbundskrigen 1847 sluttede
T. sig til de forbundstro Kantoner. Ved
Afstemningen 1872 over Forbundsforfatningens
Revision afgav det store Raad sin Stemme i
bekræftende Retning, medens Folket ved
Afstemningen forkastede Revisionen, og ved Valget
1873 til det store Raad valgtes derefter et
ultramontant Flertal. Da de liberale imidlertid
arbejdede for en Ændring af den gamle Valglov,
kom det 1876 til Rivninger, der udartede til det
blodige Sammenstød mellem liberale og
klerikale i Stabio 22. Oktober s. A. Ved Forbundets
Mægling sluttedes dog et Forlig, og ved
Nyvalgene 1877 vandt de ultramontane eller
klerikale en afgørende Sejr. Liberale
Embedsmænd og Lærere blev nu uden Hensyn til
Lovligheden afsatte og for en stor Del erstattede
med Præster. 1879 vedtog det store Raad at
tillade Klostrene Optagelsen af ny Medlemmer,
og 1886 skænkede det Kantonet en ny Kirkelov,
der ganske ophævede Statens og Menighedens
Rettigheder i Kirkesager til Gunst for
Præsteskabet. 1890 gik den hidtidige Regering af og
erstattedes med en ny konservativ. Referendum
var indført ved en Forfatningsændring af 1883;
men til Trods herfor nægtede den ny Regering
at lade afholde Folkeafstemning over en af
Vælgerne forlangt Forfatningsrevision, hvorfor
det Septbr 1890 kom til en Opstand af de
liberale, under hvilken den klerikale Statsraad
Rossi blev dræbt. Nu besluttede
Forbundsraadet at skride ind med væbnet Magt og sendte
Oberst Künzli med Tropper til T. En
Folkeafstemning for eller imod Revisionen gav
Flertal for denne. Hele det følgende Aar var dog
opfyldt af Uroligheder, og først 1892 blev den
ny Forfatning vedtagen med 12000 Stemmer
mod 5000. De følgende Valg i 1893 til det store
Raad gav et lille Flertal for de liberale. Senere
har T. gentagne Gange været Arnestedet for
schweiziske og italienske Arbejderuroligheder.
(Litt.: S. Franscini »Der Kanton T.« [St.
Gallen 1835]; Osenbrüggen, »Der Gotthard
und das T.« [Basel 1877]; Bolletino storico della
Svizzera italiana
[Bellinzona 1879 ff.]).
(H. P. S.). O. K.

Tessin, 1) Nikodemus (1615-81),
indkom fra Tyskland til Sverige 1836 og blev 1646
kgl. Arkitekt. T. har bygget flere saavel
kongelige Slotte (Drottningholm, Strömsholm) som
adelige Paladser, blandt disse Sko i Uppland,
det Wrangel’ske Palads (nu Svea Hofrets Hus)
i Sthlm og viste sig her som en af Tidens mest
fremragende Arkitekter. Af hans
Kirkebygninger maa først og fremmest nævnes Domkirken
i Kalmar.

2) Nikodemus, foreg.’s Søn (1654—1728),
var ligesom Faderen Arkitekt og uddannede sig
udenlands, først og fremmest 1673—78 under
Vejledning af Bernini og Fontana. Han
efterfulgte Faderen som Hofarkitekt og fortsatte
hans Arbejder, bl. a. ved Drottningholm. Efter
ny Udenlandsrejser begyndte T. sit fornemste
Livsværk, Ombygningen af det kongelige Slot
i Sthlm. Det var under Ombygningstiden, at det
gamle Slot 1697 nedbrændte, hvilket havde til
Følge, at T. med større Frihed kunde lægge
Planerne til Nybygningen og paabegynde disses
Udførelse. T. var ogsaa virksom ved Om- og
Nybygningen af flere Adelsslotte og gav
Tegningen til et kongeligt Slot i Kjøbenhavn. T. var
ikke blot Chef for Bygningsvæsenet, men faktisk
for hele Kunstvæsenet i Sverige. Lidt efter lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free