- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testikler - Testimonium - testis unus, testis nullus - Testitis - Testrup, Christen Sørensen - Testrup Højskole - Testudinaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sertoli’ske Celler (Fig. 1, a), der ikke direkte
producerer Sædfim, men bl. a. synes at have Betydning
som Ernæringsceller for de næsten modne
Sædfim, og 2) de egentlige Sædceller, som i
hele den kønsmodne Alder ses i alle Stadier
af Udvikling. De dybest (nærmest Kirtelrørets
Væg) liggende kaldes Ur-Sædceller
{Spermatogonier) (Fig. 1 b) og frembringer ved
Deling forholdsvis store Døtreceller,
Spermatocyter. Hver af disse frembringer ved Deling to
Præspermatider (Fig. 1, d) og
hver af disse igen to
Spermatider (Fig. 1, e); disse sidste
omdannes efterhaanden til hver
sit Sædfim (Spermie eller
Spermatozo). Det er disse, der
indgaar en Forbindelse med
(fæster sig til?) de Sertoli’ske
Celler, indtil de efterhaanden
løsnes fra disse og som modne
Sædfim svæver i Sædvædsken, der
opfylder Sædkanalernes Lysning. Sædfimet
bestaar af et Hoved med en Hale.
Hovedet har en Længde af 3—5 μ, en Bredde
af 2—3 μ (1 μ = 0,001 mm) og har Form
som et noget fladtrykt Æg, hvis spidse
Ende vender fremefter, mens den butte
Ende med et 6 μ langt, 1 μ tykt
Forbindelsesstykke staar i Forbindelse med
den endnu tyndere, c. 50 μ lange og spidst
udløbende Hale. Saa længe Sædfimene befinder sig
i Sædkanalerne, er de ubevægelige; men
efterhaanden som de, ved Nydannelse af Sædfim og
Sædvædske, kommer ind i de nedenfor nævnte
Udførselsgange, kommer de efterhaanden i
livlige Bevægelser, idet Halen ved slangeformige
eller spiralformige Bevægelser driver Hovedet
frem (se Befrugtning). — I Bindevævet
imellem Sædkanalerne findes enkeltvis og i
Smaahobe særlige Celler, de Leydig’ske Celler
(Fig. 1, c), hvis Betydning indtil for faa Aar
siden var ganske ukendt, men i de senere Aar
er det bleven sandsynliggjort, at disse Celler
tilsammen er at opfatte som en særlig »Kirtel
med indre Sekretion«
(Pubertetskirtlen), af hvis Virksomhed en stor Del af de
sekundære Kønskarakterer er afhængige. —
Sædkanalerne staar i netformig Forbindelse
med hverandre og har tilsammen en Længde af
4—600 m. Efterhaanden samler de sig til et
Antal retlinede Kanaler (tubuli recti), der
passerer det Highmor’ske Legeme, hvor de
danner et Netværk af Kanaler (rete testis), hvorfra
12—15 Udførselsgange (vasa efferentia testis)
fører Sædfimene over til Hovedet af Bitestiklen,
idet de ruller sig op i lige saa mange
langstrakte Nøgler (coni vasculosi Halleri),
hvorefter de udmunder i den fælles Udførselsgang
(vas epididymidis), hvis talrige Bugter og
Slyngninger udgør Bitestikelen; ved dennes nederste
Ende fortsætter Udførselsgangen sig
umiddelbart over i den omtalte Sædgang (vas
deferens
), som danner en forholdsvis tykvægget
Kanal paa c. 50 cm’s Længde; idet denne fra
scrotum stiger op mod Lyskekanalen, ledsages
den af Kar og Nerver og er sammen med disse
omgiven af en Skede af Bindevæv; den derved
dannede Streng kaldes Sædstrengen
(funiculus spermaticus); denne kan tydelig føles
gennem den ydre Hud, indtil den forsvinder i
Dybden af Lyskekanalen, gennem hvilken den
trænger ind i Underlivet, hvor den bøjer ned
gennem Bækkenhulen. Her optager den, bag
ved den nederste Del af Urinblæren,
Udførselsgangen for Sædblæren (vesicula seminalis),
passerer gennem Blærehalskirtelen og munder
i den bageste Del af Urinrøret, tæt ved
Udmundingen af Sædgangen fra den anden Side, paa
en lille aflang Forhøjning i Urinrørets
Slimhinde (colliculus seminalis).

I Fosterlivet har T. deres Plads i Bughulen
i Nærheden af Nyrerne, og først i den sidste
Del af Svangerskabet begynder de at stige ned
mod deres senere Plads i scrotum. Medens de
findes i Bughulen, er deres Forflade beklædt
med Bughinden, og under deres Nedsynken
(descensus) følger en Udkrængning af
Bughinden med og danner den omtalte tunica vaginalis
propria
; det i denne indesluttede serøse Hulrum
staar i Begyndelsen i aaben Forbindelse med
Bughulen gennem Sædstrengen, men i Reglen
aflukkes denne Forbindelse kort efter Fødselen.
Undertiden standses den ene eller begge T.
undervejs, og scrotum indeholder da kun een
eller slet ingen T. (Monorchismus, henholdsvis
Kryptorchismus). Ofte kan man i saadanne
Tilfælde føle den tilbageblevne T. ved at stikke
Fingerspidsen ind i Lyskekanalen.
S. B.

Fig. 2. Sædfim.
Fig. 2. Sædfim.


Testimonium (lat.), Vidnesbyrd, T.
maturitatis
, Modenhedsbevis; T. morum, Attest for
sædelig Vandel; T. paupertatis, Armodsbevis,
som især tidligere krævedes af Studenter, for
at der skulde kunne tildeles dem Stipendier.
H. H. R.

testis unus, testis nullus (lat.) ɔ: eet
Vidne er intet Vidne. Denne Grundsætning
hævdedes af Romerretten og fulgtes ogsaa senere
hen i lang Tid inden for Retsplejen, idet man
paa Grund af manglende Tillid til
Vidneforklaringers Paalidelighed ikke mente, at lovligt
Bevis kunde tilvejebringes ved et enkelt Vidnes
Udsagn, men forlangte en Flerhed af Vidner,
i Reglen to Vidners samstemmende Forklaring.
Under den i Nutiden i Almindelighed herskende
frie Bevisbedømmelse har Sætningen ikke
længere Gyldighed.
K. Hch.

Testitis, næppe videre anvendeligt Navn for
Orchitis, Testikelbetændelse (s. d.).

Testrup, Christen Sørensen, dansk
Historiker, f. 29. Septbr 1685, d. 4. Jan. 1761,
var Søn af en Fæstebonde paa Testrupgaard,
Viborg Amt, blev en Tid juridisk
Skriverdreng, 1704 selv Fæster i Testrup Sogn, svang
sig senere op til Herremand, var 1730—59
Herredsfoged i Rinds og Gislum Herreder. T.
forbandt med stor praktisk og økonomisk
Dygtighed megen Sans for Lærdom og historisk
Forskning, udgav 1747 »Relation om Tingene og
Tingstederne«, 1756 »Danmarks og Norges
Krigsarmatur«, efterlod i Haandskrift »Rinds
Herreds Krønike« (trykt i »Samlinger til jysk
Historie og Topografi«, 1866—69).
H. J-n.

Testrup Højskole, se Nørregaard,
Jens
.

Testudinaria Salisb., Slægt af Dioscoreaceæ,
slyngende Urter med et mægtigt knoldformet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free