Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tetuaroa - Tetzel, J. - Teubner, Benedictus Gotthelf - Teucrium - Teufelsbrücke - Teufen - Teukros - Teukros - Teunissen, Cornelis - Teurgi - Teuthrania - Teutoburgerskoven - Teutoburgerwald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tetuaroa, se Selskabsøerne.
Tetzel [’tætsəl], J., se Tezel.
Teubner [’tå^ypnər], Benedictus
Gotthelf, tysk Forlægger og Bogtrykker, f. 16. Juni
1784, d. 21. Jan. 1856, erhvervede 1811 det
Weinedel’ske Bogtrykkeri i Leipzig, som kun
bestod af to Haandpresser af Træ, men i
Løbet af faa Aar blev et af de største i Leipzig,
udvidet med Skriftstøberi, Stereotypistøberi og
Graveranstalt og 1833 fik Filial i Dresden. Til
Trykkeriet knyttede T. et Forlag, der foruden
talrige videnskabelige og Billedværker udgav
den enestaaende Samling Bibliotheca
scriptorum Græcorum et Romanorum (over 300 Bd),
der har vundet Verdensry, og angav den
Retning, der fremtidig skulde blive bestemmende
for Forlaget: den klassiske Filologi og
Arkæologi. Efter hans Død fortsatte hans
Svigersønner, Christian Rossbach (død
1898) og Albin Ackermann (død 1903) og
deres Slægt Firmaet. Siden 1903 har Forlaget
Filial i Berlin.
Alex. S.
Teucrium [’tæ^u-], se Kortlæbe.
Teufelsbrücke [’tå^yfəlsbrøkə], se
Djævlebroen.
Teufen [tå^yfən], By i Schweiz, Kanton
Appenzell Ausser-Rhoden, ligger 8 km Ø. f.
Herisau, 839 m o. H. i en frugtbar Dal og ved
Dampsporvejen fra Skt Gallen til Gais. (1920) 4726
Indbyggere, hvoriblandt 642 Katolikker. T., der
er en af de rigeste Byer i Appenzell, har en
smuk Kirke og driver Tilvirkning af Musseliner
og Broderier.
(H. P. S.). O. K.
Teukros [’tæ^ukråsl var Søn af Salamis’
Konge Telamon og den trojanske Kongedatter
Hesione; han var Halvbroder til Ajas og selv
en af de bedste Helte i Kampen om Troja.
Navnlig fremhæves hans Dygtighed i at skyde
med Bue. Efter Troja’s Fald vendte han
tilbage til Salamis, men blev forvist af sin Fader,
efter et Sagn fordi han ikke havde hævnet
Ajas’ Død, og drog til Kypros, hvor han
grundede Byen Salamis.
H. A. K.
Teukros [’tæ^ukrås], den første Konge over
Troas, var Søn af Flodguden Skamandros.
Efter ham kaldtes Trojanerne Teukrere. T.’s
Datter ægtede Dardanos, Søn af Zeus, fra hvem
den trojanske Kongeslægt nedstammede (se
Troja).
H. A. K.
Teunissen (’tø.nesə(n)], Cornelis
(egentlig Cornelis Anthonisz af
Teunissen), hollandsk Maler, f. c. 1500 i Amsterdam,
d. c. 1553 smst. T. var, fraregnet Sørejser,
knyttet til sin Fødeby. Han malede Skyttebilleder
i endnu ikke frigjort Stil, med Figurerne
ensformet paa Rad, men med megen Omhu i
Gengivelsen af Hovederne. I Rijksmuseet i
Amsterdam Portrætgruppe af amsterdamske Skytter
(1531).
A. Hk.
Teurgi [te-] (gr.), Gudebetvingelse, legitim ell.
»hvid« Magi, lader sig i sine oprindelige Former
slet ikke adskille fra den religiøse Kultus. Hos
de gamle Kulturfolk, Persere, Babylonere og
Ægyptere, fandtes der talrige religiøse
Ceremonier, væsentlig bestaaende i Anraabelser og
Besværgelser af Guderne, hvilke udførtes ved
bestemte Lejligheder og antoges, naar de
udførtes forskriftsmæssig, at besidde en tvingende
Magt over Guderne. Det var derfor af største
Betydning, at de ogsaa udførtes paa rette
Maade, hvorfor Kendskabet til disse Ceremonier
og Retten til at udøve dem var Præsterne
forbeholdt. Der vaagedes f. Eks. hos Ægypterne
saa omhyggelig over, at ingen uindviet fik
Kundskab om dem, at visse
Begravelsesceremonier overhovedet ikke maatte udføres i
Lægmænds Nærværelse, og ethvert Forsøg paa at
sætte sig i Besiddelse af de hellige Bøger, hvori
Forskrifterne var optegnede, straffedes med
Døden. Alle disse af Præsterne foretagne
Henvendelser til Guderne maa altsaa nærmest
opfattes som Led i Gudsdyrkelsen, som kulturelle
Handlinger, men den tvingende Magt, som de
antoges at besidde over for Guderne, stempler
dem tillige som Magi, nærmere bestemt som T.
Da Grækerne i sene Tider var blevne kendte
med den ægyptiske Magi, drøftede de ogsaa det
store Problem, som ligger i T.: om der gives
Midler, hvorved Menneskene kan indvirke
saaledes paa Guderne, at de kan sikre sig et
bestemt Ønskes Opfyldelse. Som Eksempel paa en
»hellig Mand«, der drev T., kan nævnes den
berømte Apollonios af Tyana (i 1. Aarhundrede
efter Kr.), der drev en udstrakt
Mirakelvirksomhed i Forbindelse med Dyrkelsen af
Asklepios. Blandt de alexandrinske Filosoffer var
Meningerne om T. delte; medens Porfyrios
bekæmpede T., fordi den stred mod Forestillingen
om en Guddom, hvis Magt var Menneskets
overlegen, opfandt lamblichos den sindrige Teori,
at Mennesket vel ikke kan tvinge Guderne, men
det kan ved teurgiske Operationer blive
delagtig i Gudernes højere Natur og dermed ogsaa
i deres Magt. T. bliver saaledes ikke blot en
magisk Metode, den bliver endog den sande
Gudsdyrkelse, den eneste Vej, ad hvilken
Menneskene kan hæve sig op til Guderne. Se i
øvrigt Dæmon, Goetik, hemmelige
Videnskaber, Magi. (Alfr. L.). Edv. L.
Teuthrania [tæ^u’tra’nia] kaldtes i Oldtiden
den sydvestlige Del af Landskabet Mysien i
Lilleasien omkr. Byen Pergamon.
H. H. R.
Teutoburgerskoven [lat. ’tæ^u-. tysk
tå^ytoborgər-] (Teutoburgiensis saltus) nævnes af
Tacitus (Ann. I, 60) som det Sted, hvor den rom.
Feltherre Varus og hans 3 Legioner blev
tilintetgjorte af Germanerne (9 e. Kr.). Stedets
Beliggenhed lader sig ikke nøjagtig
bestemme, men det har næppe været saa meget langt
fra det nuv. Teutoburgerwald (se ndf.). Det
berettes kun, at T. laa i Nærheden af det
Land, som ligger mellem Floderne Ems og
Lippe. Ved Venne N. f. Osnabrück har man
fundet talrige Mønter, som formodedes at
stamme fra den ødelagte Hær, men
Slagmarken er ogsaa blevet søgt sydligere.
H. H. R.
Teutoburgerwald [tå^ytoborgərvalt].
Bjergdrag i det nordvestlige Tyskland, strækker sig
mod NV. fra Volmerstod ved Eggegebirge
gennem Fristaten Lippe under Navn af Lippischer
Wald eller Osning, fortsættes derpaa gennem
Westfalen og Hannover under Navnene
Ravensberger, Osnabrücker og Tecklenburger Bjerge
og ender med det 152 m høje Huxberg ved
Bevergern. Mod NV. bliver T. lavere og sænker
sig hinsides Iburg til Høje paa 250 og 125 m,
der kun er bevoksede med Lyng, medens
Bjergene ellers for største Delen er bedækkede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
