Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tevfik, Muhammed - Teviot - Tewkesbury - Tex - Texarkana - Texas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere Magt, idet han støttede sig paa
Gejstligheden og den af denne opfanatiserede Pøbel i
Kairo og Alexandria, og troede, at Tiden var
inde for et ægyptisk Nationalparti, hvis Løsen
skulde være: Ægypten for Ægypterne. Da
Arabi’s dilettantiske og planløse Agitation var
slaaet ned af Englænderne i Sammenstødet ved
Tell-el-Kebir, og da den engelske diplomatiske
Agent herefter blev Landets faktiske Styrer,
viste T. ogsaa over for denne den samme blide
Føjelighed, som han havde lagt for Dagen over
for sine oprørske undergivne. Blandt disse, der
— ikke helt med Urette — opfattede hans
Holdning over for Arabi og hans Ivrighed for at
frigøre sig for denne, selv med fremmed Hjælp,
som et Forræderi mod den nationale Sag, blev
han aldrig senere populær, og han levede
stadigt i tilbagetrukken og betydningsløs
Uvirksomhed, indtil han ganske pludselig døde 1892 og
efterlod Skyggeherredømmet over Ægypten til
sin Søn, Abbas II Hilmi.
J. Ø.
Teviot [’ti(.)vjət eller ’te-], Flod i det
sydlige Skotland, Biflod til Tweed, i hvis højre
Bred den udmunder ved Kelso efter et Løb paa
60 km. I hele sin Udstrækning tilhører T.
Roxburghshire, som den gennemskærer i et
nordøstligt Løb. Dens af Bjerge omgivne Dal,
Teviotdale, er et af Shirets bedste Landskaber.
(M. Kr.). M. H-n.
Tewkesbury [’tju.ksbəri], By i det sydlige
England, beliggende i Worcester- og
Gloucestershire, ved Avons Sammenløb med Severn. Byen
har en smuk normannisk Klosterkirke (1125).
Af selve Klosteret er der ubetydelige Rester
tilbage. Fabrikation af Trikotage, Støvler, Læder
og Søm. (1921) 11517 Indb. Lidt S. f. Byen
udkæmpedes 1471 paa »den blodige Eng« det
sidste Slag i Rosekrigen.
(M. Kr.). M. H-n.
Tex, se Trædug.
Texarkana [’teksə’keina eller -’käna], By i
U. S. A., ligger 486 km NØ. f. Austin paa
Grænsen af Staterne Texas og Arkansas, mellem
hvilke den er delt, saaledes at af Byens (1920)
19737 Indbyggere bor 8257 i Miller County i
Arkansas og 11480 i Bowie County i Texas. Byen
er et vigtigt Jernbanecentrum og driver Handel
med Tømmer, Bomuld og Huder.
(H. P. S.). G. Ht.
Texas [spansk ’tækas, amerikansk ’teksəs],
spansk Tejas, forkortet Tex., Stat i den
sydlige Del af U. S. A., ligger mellem 25° 51′ og
36° 30′ n. Br. og 93° 27′ og 106° 40′ v. Lgd. og
grænser mod SV. til den mexikanske Bugt,
mod Ø. til Louisiana og Arkansas, mod N. til
Oklahoma, mod V. til New Mexico og mod SV.
og S. til Mexico. Arealet er 679788 km2,
Indbyggerantallet (1920) 4663228, eller henved 7
Indbyggere pr km2. 1925 ansloges
Indbyggerantallet til 5098000. Af Areal er T. den største
Stat i Unionen, men har kun 5. Rang i
Henseende til Indbyggerantal. Dens Grænse mod Ø.
dannes først af Sabine River og derefter af den
94 v. Længdekreds. Grænselinien mod
Oklahoma følger Red River, 100° v. Lgd. og 36° 30′
n. Br. Mod New Mexico er Grænsen optrukken
langs 103° v. Lgd. og 32° n. Br., medens
Grænsen mod Mexiko i sin hele Længde eller paa en
Strækning af 1300 km dannes af Rio Grande del
Norte. T.’s Kystlinie er 625 km lang. Kysten
er lav og sandet med talrige Strandsøer, der
adskilles fra Havet ved lange, smalle Klittanger
eller Øer. Lagunerne danner en næsten
sammenhængende Vandvej bag Tangerne, og
herfra strækker de sænkede Flodmundinger sig
som Fjorde ind i Landet; men Indsejlingerne
fra Havet til Lagunerne er gennemgaaende
lavvandede og lidet gunstige for Skibsfart, hvorfor
der paa hele Kysten kun findes en eneste
betydelig Havnestad, nemlig Galveston, der ligger
paa en Kystø ved Galveston Bay. T. danner
ligesom en Trappe med brede Trin, der hæver
sig fra Kysten mod Rocky Mountains. Det
laveste Trin er selve Kystsletten, hvis
Jordbund bestaar af tertiære og kvartære
Havaflejringer, mest Sand. Nærmest Kysten er Sletten
lavtliggende, flad og tilbøjelig til at forsumpe.
Længere inde ligger Kystsletten noget højere,
indtil 130 à 150 m o. H., og Floddalene
frembringer her nogen Afveksling i Terrainet.
Indenfor Kystsletten ligger den saakaldte Sorte
Prærie (Black Prairie), der har en ret jævn
Overflade og særdeles frugtbar sort Muldjord,
det bedste Bomuldsland i T.; Undergrunden
bestaar her af Kalksten fra den senere Del af
Kridttiden. Indenfor dette Bælte hæver sig det
næste Trin, Grand Prairie, der mod SV. gaar
over i Edward Plateauet, hvis Rand,
gennemskaaret af talrige Floddale, har Karakter af et
Bjergland; her bestaar Undergrunden mest af
Kalksten fra den ældre Del af Kridttiden, dog
træder ogsaa endnu ældre Dannelser frem.
Omtrent ved 101° vestlig Lgd. hæver Plateauet
Llano estacado (s. d.) sig bråt op fra den
foregaaende Terrasse; selve Randen er furet af
talrige Floddale og Regnkløfter, men Plateauets
Overflade er jævn, uden Vandløb. Llano
estacado bestaar af tertiære Ferskvandsaflejringer.
I det sydvestlige T., V. f. Pecos River, hæver
sig endelig Rocky Mountains Systemets sydligste
Kæder (Guadelupe Mountains, Apache
Mountains, Sierra Santiago).
Klimaet frembyder ret store
Forskelligheder indenfor dette store Land. Det meste af
Kystsletten og store Dele af det sydligste indre
T. hører til den subtropiske Klimazone uden
streng Frost. Galveston ved Kysten har i
Middeltemperatur for koldest og varmest Maaned 11,6°
og 28,3° (absolutte Ekstremer ÷ 13,3° og 36,7°),
San Antonio i den Sorte Præri har
Middeltemperaturer 10,6° og 28,0° (absolutte Ekstremer
÷ 15,6 og 42,2). De nordvestlige,
højereliggende Egne har lavere Temperaturer; med
Nordenvinden indtræder her om Vinteren
jævnlig saa stærk Kulde, at udpræget subtropiske
Planter ikke kan leve. Nedbøren er
gennemgaaende ringere mod V. end mod Ø. I
Galveston er den aarlige Nedbør 121 cm, i San
Antonio 72 cm, paa Llano estacado kun 25 cm. —
Det subtropiske Kystland er mod Ø. skovrigt.
Langs Lagunerne strækker sig et Bælte af
Marskenge, men indenfor disse veksler
Fyrreskov med Engstrækninger paa den flade
Kystslette. I Skovene findes ogsaa Ege og andre
Løvtræer, og blandt Buskene forekommer
Dværgpalmer. Mod V. er Kystsletten Græsland,
dog almindeligvis med Smaatræer og Buske, saa
den har Karakter af Savanne. Særlig stor
Udbredelse har den subtropiske Savanne ved
nedre Rio Grande. Over store Strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
