Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Texas - Texasfeber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes her tornede Krat, som Mexikanerne kalder
Chaparales. Det sydvestlige T., V. f. Pecos
River, har et yderst tørt Klima; her afløses
Savanne- og Chaparalvegetationen af
Busksteppe med spredte Buske, hvorimellem der om
Foraaret spirer Knolde og Løgvækster samt
enaarige Planter. Kaktuser og Agaver præger her
Landskabet. Det østlige T. er ogsaa N. f. det
subtropiske Omraade ret skovrigt (Fyrre- og
Egeskove). Men V. f. 97° vestlig Lgd. indtager
Stepperne store Arealer, selv om de veksler
med Skove. Paa Black Prairies og Grand
Prairies var, før Landet blev opdyrket, store
Strækninger naturligt Græsland; Skove fandtes dog
og vokser endnu paa sandet Jord og paa bakket
Land, navnlig paa Nordskraaninger. Skovene
bestaar mest af forskellige Egearter, Hickory
og andre Løvtræer. Paa den store Højslette
mod V. er Steppen næsten eneherskende. Llano
estacado er en Kortgræspræri; dog forekommer
her en Del Kaktuser og Agaver, som ellers er
karakteristiske for de sydlige Buskstepper.
Befolkningen bestod i 1920 af 2409222
Mænd og 2254006 Kvinder, ialt 4663228
Indbyggere. Heraf var 3918165 Hvide, 741694 Negre,
1260 Asiater, 2109 Indianere. Bybefolkningen
udgjorde 32,4 %. Kun 360519 eller 7,7 % af
Indbyggerne var født udenfor U. S. A. Af de
indvandrede var ikke mindre end 69,2 %
Mexikanere, 8,6 % Tyskere. Den mexikanske
Indvandring mærkes især i Egnene ved Rio
Grande. 60 % af Befolkningen i T. er
Landbrugere, Under Kultur er dog endnu kun lidt
over 1/6 af Landets Areal. Kun i den
frugtbareste Del af T., den »Sorte Præri«, findes Egne,
hvor største Delen af Jorden er opdyrket og
Bebyggelsen er tæt. T. er allerede nu en af de
vigtigste Agerbrugsstaler i Unionen, men
Agerbruget vil her kunne naa en endnu langt
stærkere Udfoldelse. T. er den vigtigste
Bomuldsstat og producerer lidt over 1/4 af U. S. A.’s
Bomuldshøst. Mindre Betydning har
Kornavlen; den vigtigste Kornsort er Majs, i
Kystegnene dyrkes ogsaa Ris. I det tidlige Foraar
forsyner T. de nordlige Stater med Grønsager.
Ved nedre Rio Grande dyrkes Figner og
Oranger. Kvægavlen er meget betydelig, men drives
endnu for en stor Del uden Forbindelse med
det egentlige Agerbrug; de vestlige Prærier, der
indtil for faa Aar siden ansaas for at være alt
for tørre til Agerbrug, tjener endnu væsentlig
den ekstensive Kvægavl. 1925 fandtes i T. 980000
Heste, 854000 Muldyr, 1063000 Malkekøer,
5597000 Stkr andet Hornkvæg, 3097000 Faar,
2165000 Svin. Petroleumsproduktionen er i de
senere Aar vokset meget hurtigt; 1924
frembragtes 132071000 Tønder til en Værdi af
203300000 Dollars. Som Petroleumsstat staar T.
nu kun tilbage for Oklahoma og Kalifornien.
Betydelig er ogsaa Produktionen af Naturgas og
Kvægsølv. Slagterier og Kornmøller er de
vigtigste Industrivirksomheder. 1923 fandtes i T.
5724 Fabriker, som beskæftigede 15304
Funktionærer og 107522 Arbejdere, forbrugte Materialer
for 701 Mill. Dollars og producerede Varer for
henved 1000 Mill. Det vigtigste kommercielle
Knudepunkt er Galveston, U. S. A.’s største
Bomuldshavn; som Handelshavn staar den nu
kun tilbage for New York. Jernvejsnettets
Hovedlinier beløb sig i 1923 til 25520 km. —
T. deles i 253 Counties. Hovedstaden er
Austin. Guvernøren vælges paa 2 Aar. Den
lovgivende Forsamling bestaar af Senatet paa 31
Medlemmer, der vælges for 4 Aar, og
Repræsentanternes Hus paa 150 Medlemmer, der vælges
for 2 Aar. Til Kongressen i Washington sender
T. 2 Senatorer og 18 Repræsentanter.
Historie. Spanske Ekspeditioner besøgte
Landet allerede i Aarene 1528—36 og 1540—42.
Dog var det først i Slutningen af 17.
Aarhundrede, at den spanske Kolonisation begyndte;
der anlagdes adskillige Missionsstationer blandt
Indianerne, og desuden spanske Landsbyer og
Forter. 1727 oprettede Spanierne Provinsen T.,
der fik sit Navn efter et indiansk
Stammeforbund. Den spanske Kolonisation gjorde dog kun
langsomme Fremskridt. Men i 19. Aarhundrede
— efter at T. var blevet en Del af Republiken
Mexiko — lokkede T.’s frugtbare Jord Tusinder
af Indvandrere til fra det sydlige U. S. A.,
1821—36 tiltog den hvide Befolkning i T. fra 3500 til
40000 ved denne Indvandring, og 1836 løsrev de
indvandrede Amerikanere Provinsen fra Mexiko
og oprettede et uafhængigt T., som 1845
indlemmedes i U. S. A. Denne Anneksion førte til
en Krig med Mexiko, i hvilken U. S. A. vandt
en fuldstændig Sejr. Ved Freden i Guadalupe
Hidalgo 1848 maatte Mexiko anerkende Rio
Grande Grænsen — og foruden T. afstaa
Kalifornien og alt det mellem T. og Kalifornien
liggende Land. Det var Sydstaternes
bomuldsdyrkende og slaveejende Befolkning, der mest
følte sig tiltrukket af det frugtbare T. og sendte
Kolonister hertil. I den nordamerikanske
Borgerkrig tog T. derfor Sydstaternes Parti. Dog
udkæmpedes der kun faa Kampe paa T.’s Jord.
1866 antog T. en ny Forfatning, ved hvilken
Slaveriet blev afskaffet.
G. Ht.
Texasfeber er en hos Kvæget epidemisk
(epizootisk) optrædende, infektiøs Blodsygdom
(Hæemoglobinæmia), som først er iagttagen
i Texas, men senere ogsaa er paavist
andre Steder baade i Nord- og Sydamerika
(»Tristeza« i Argentina), i Afrika (»Redwater«,
»südafrikanisches Fieber«) og i Australien.
Sygdommen er analog med den europæiske
»Skovsyge« eller »Blodpis« og fremkaldes af en
mikroskopisk, dyrisk Parasit (Pyrosoma
[Piroplasma] bigeminum), som hører til den Gruppe
af Sporozooer, der betegnes som
Hæmatosporidier, fordi de snylter i de røde Blodlegemer.
Infektionen sker ved den til Blodmiderne
hørende Boophilus bovis s. Rhipicephalus
annulatus. Denne Mide findes i de nævnte Egne i
stor Mængde paa Kvægets Hud, hvor de hager
sig fast med deres Munddele og suger sig fulde
af Blod. Efter Parringen lader de drægtige
Hunner sig falde paa Jorden; her lægger de
deres 1500—3000 Æg, af hvilke de seksbenede
Unger kravler ud efter 21—35 Dages Forløb.
Fra Græsstraa eller Smaabuske kryber
Mide-Ungerne over paa det græssende Kvæg, og
efter en 14 Dages Tid er de kønsmodne. Koch
har paavist, at Mide-Unger, som nedstammer
fra Mider, der har suget Blod hos sygt Kvæg,
kan overføre Sygdommen, selv om de aldrig
har været i Berøring med syge Dyr.
Sygdommen efterlader Uimodtagelighed (Immunitet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
