Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theben (oldægyptisk by)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrster, der ikke blot forstod at gøre sig
uafhængige af andre Herskere i Landet, men vidste
at nøde andre Smaaherrer til at anerkende dem
for deres Overherre. Efterhaanden udvidede
Fyrsterne i T. deres Landomraade, indtil de
til sidst blev Herskere over hele Ægypten, som
hvilke de danner Manetho’s 11. Dynasti. I
deres Kongesæde T. blomstrede Kunst og
Haandværk hurtig op, og der udfoldede sig snart i
Byen en ny Kunstretning, der øjensynlig er
paavirket af det »Gamle Rige«’s Kunst, men
dog har et ejendommeligt Særpræg, som ogsaa
genfindes i den nærmest følgende Tid, under
de Dynastier, der danner det »Mellemste Rige«
(Dyn. XII-XIII).
Fra det 11. Dynastis Dage stammer et højst
mærkeligt Terrasse-Tempel ved Dêr-el-Bahri,
paa Vestsiden af T., af hvilket Naville’s
Udgravninger for Egypt. Exploration Fund har
bragt betydelige helt ukendte Rester for
Dagens Lys (se E. Naville, The XIth
Dynasty Temple at Deir el-Bahari, I—III
[London 1907—13] og Annales du Service
des Antiquités, Bind VI). Endnu under de
flg. Dynastier vedblev T. at være en af
Landets Hovedstæder, om end ikke alle Datidens
Konger har deres sædvanlige Kongesæde i T.
Vi ved saaledes, at Kongerne af det 12. Dynasti
lod sig ikke, som deres Forgængere af det 11.
Dynasti, begrave i T., men i andre Egne, og i
disse havde de ogsaa deres egl. Residens. Da
Ægypten mod Slutningen af det »Mellemste
Rige« kom i Fremmedes Vold og fik Herskere,
som gerne benævnes Hyksos, indskrænkedes de
i T. herskende Kongers ell. Fyrsters
Magtomraade stærkt. Men de stillede sig i Spidsen for
det nationale Parti i Landet og begyndte snart
en Frihedskrig mod Hyksos, som rimeligvis
fortsattes under de fleste Konger af det 17.
Dynasti. Kampen fik til sidst en glimrende
Afslutning derved, at Kong Ahmes (Amosis)
omsider overvandt Hyksos og gjorde sig til hele
Ægyptens Herre. Fra denne Begivenhed regnes
gerne Begyndelsen af det »Ny Rige« og af det
18. Dynasti, der blev en glimrende Tid for T. —
Mange smagfulde Templer rejstes, og
pragtfulde Gravbygninger anlagdes baade for
Konger og Private. En ny Kunststil, ejendommelig
for det »Ny Rige«, udviklede sig i dette
Tidsrum og bredte sig fra T. om i Rigets andre
Egne. Kongerne af det 19. Dynasti stod som
Bygherrer i T. ikke tilbage for deres
Forgængere. Kun lagde de især Vægt paa det
kolossale. Ikke lidet af Datidens
Frembringelser vidner om, at Kunsten endnu stod meget
højt i T., men paa den anden Side fremkom
der i T. netop i denne Tid mange Værker,
som stod langt tilbage for, hvad det 18.
Dynasti havde frembragt. Endnu under den første
Konge af det 20. Dynasti, Ramses III
(omtrent 1200) opførtes der flere store Templer, som
paa gammel Vis prydedes med Billeder og
Indskrifter, men Ramses III var ogsaa den sidste
Konge, som har efterladt sig større
Mindesmærker i T. Hans Efterfølgere byggede ikke
i større Omfang, men nøjedes væsentlig med
at lade indhugge Indskrifter og Billeder paa
en ell. anden ubeskrevet Mur ell. Væg af
Forgængernes Bygninger. Tilstanden i Landet, og
ikke mindst i T., blev snart mindre lykkelig;
Borgerkrige, Oprør og Partikampe blev stadig
hyppigere i T. Men alligevel vedblev
Haandværk og Kunstindustri endnu en lang Tid at
staa paa et højt Trin i T. Kongerne af det 22.
og vist ogsaa af det flg. Dynasti havde ikke,
som de tidligere Konger, deres Hovedsæde i
T., og gjorde sig i Reglen næppe nogen særlig
Umage for at hæve den synkende Bys
Anseelse og Velstand. Fra det 9. Aarh., maaske
allerede fra en tidligere Tid, synes T. at have
dannet, om man saa kan sige, en Art gejstligt
Fyrstendømme, hvis nominelle Hersker var
Amon, Hovedguden i T., men som paa
Gudens Vegne, i alt Fald af Navn, styredes af
Fyrstinder, hvis Værdighed gik i Arv paa
Spindesiden, ofte ved Adoption. I den
æthiopiske Tid (25. Dynasti) synes baade Kongerne og
Fyrstinderne i T. at have gjort Forsøg paa at
forbedre Tilstanden i T. Der rejstes saaledes
nogle mindre Templer i Byen, men om end
enkelte Afsnit af Æthiopertiden muligvis ikke
hørte til de uheldigste Tidsrum for T., saa var
dog netop den allersidste Tid af det 25. Dynastis
Dage en af de sørgeligste Tider, T. har haft
at gennemgaa. T. blev nemlig gentagne Gange
(674—668) indtaget af Assyrerne, der i T.
anrettede store Ødelæggelser, hvorom der ses
Antydninger hos Profeten Nahum (3, 8—10).
Under Psametik og hans Efterfølgere
havde T. atter en bedre Tid. Vi har fra dette
Tidsrum flere pragtfuldt udstyrede Grave tilbage,
hvis Forgaarde ser ud som Templer med hele
Pyloner, rigtignok ikke opførte af Sten, men
kun af raa Mursten, tørrede i Solen. Under
Perserne brød ny Ulykker ind over T., som
vistnok har lidt meget under Kambyses.
Alexander og hans Efterfølgere, bl. a. flere af
Ptolemæerne, istandsatte enkelte Dele af de
ødelagte Templer og foretog mindre Nybygninger,
men Befolkningen i T. var aabenbart langtfra
vel stemt imod Landets gr. Herrer. Der
udbrød oftere Oprør i T., og under Ptolemaios
V Epifanes drev Indbyggerne i T. det endog
saa vidt, at de kaarede sig en Indfødt til
Konge. Men disse indfødte Konger, hvis Navne
kendes fra Aktstykker fra deres Herskertid,
kunde dog i Længden ikke holde sig, og T.
kom snart atter under Grækerne. I
Borgerkrigen imellem Ptolemaios Soter II og
Ptolemaios Alexander holdt T. med den sidste,
hvorfor Byen (88) maatte udstaa en haard
Belejring ved Soter’s Hære, som til sidst indtog og
ødelagde Byen, der efter denne Ulykke aldrig
mere kom til Kræfter. En af de Dele af det
gamle T., som overlevede Ødelæggelsen, var
den V. f. Nilen liggende Landsby, som i gr.
Aktstykker kaldes Τὰ Μεμνόνια, vistnok en
Omdannelse af et ægypt. Ord, rimeligvis
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
