- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theben (oldægyptisk by) - Thebugraf - thé dansant - Theed, William - Théel, Johan Hjalmar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Memnon, saa man i den Omstændighed, at der ofte
om Morgenen hørtes Toner klinge fra Statuen.
I mangfoldige, mest gr., Indskrifter paa
Statuen fortæller Turister om, hvorledes de hørte
Toner fra Memnon’s Støtte om Morgenen ved
Solopgang. Ogsaa Strabon, der besøgte T. med
Ælius Gallus, meddeler i sin Geografi, at han
hørte Memnon klinge (Geogr. XVII, 46 p. 816).
I den første Romertid, og maaske allerede
under Ptolemæerne, kom der ikke faa gr. rejsende
til T., for at beundre de storartede Ruiner,
aldeles som vore Dages Turister. Særlig
besøgte de dels Gravene, som i Datiden kaldes
»Syringer«, dels Memnon’s Støtte, for selv at
høre, hvorledes Heltens Billede ved Daggry
hilste sin Moder, Morgenrødens Komme.
Under Septimius Severus restaureredes Kolossen,
hvorefter Klangen hørte op. Forholdene i
Ægypten og i det hele i Romerriget var i den
flg. Tid ikke lykkelige, saaledes at Turistturene
blev vanskelige. I mange Aarh. hører vi nu saa
godt som intet om T. Først 1000 Aar senere
begynder europæiske rejsende at fortælle om,
hvad de iagttog under Besøg i T. Danskeren F. L.
Norden
(s. d.), Richard Pococke (s.
d.) o. a. udgav gode Tegninger af
Mindesmærker i T. Men først af den franske
Kommission, der ledsagede Napoleon paa hans Tog til
Ægypten, fik man systematiske og nøjagtige
Beskrivelser af Tempelbygningerne og af de
Grave, som dengang var tilgængelige i T., men,
da man endnu ikke kunde læse en eneste
Linie af Indskrifterne, havde ingen af
Forfatterne Forestilling om, fra hvad Tid de enkelte
Mindesmærker stammede. Men ikke mere end
en Snes Aar senere havde Champollion
fundet ud af Hieroglyffernes gaadefulde Skrift,
og under sit Ophold i T. var han i Stand til,
i sine endnu den Dag i Dag højst værdifulde
Notitser, at give en Udsigt over Indholdet af
de vigtigste Indskrifter i T., ligesom han rigtig
bestemte deres Tidsalder. Siden hans Dage er
der fremkommet et stort Antal videnskabelige
Skrifter om T., dens Bygninger og Indskrifter,
mangfoldige ledsagede af fortrinlige
Afbildninger. De til vore Dage i T. bevarede
Mindesmærker og Indskrifter er yderst talrige, og de
allerfleste er udførte i en smagfuld og tiltalende
Stil. Den største Samling Oldtidslevninger i T.
dannes af Resterne af det store Amons-Tempel i
Karnak (s. d.). Det er henved 400 m langt og
indtil lige saa bredt, I Nærheden findes bl. a.
et Tempel for Khons, et for Mont (Mentu), et
for Gudinden Mirt o. s. v. Til alle disse førte
Alleer af Sfinkser. Rundt om i det store
Amontempel er der oftere fundet Rester af Statuer,
saaledes Hundreder i 1904. Indskrifterne paa
disse er af ikke liden historisk Værd. Templet i
Luksor (s. d.) er henved 300 m langt og delvis
godt bevaret. Paa T.’s Vestside findes ligeledes
Rester af flere Templer, men de anvendtes ikke
til alm. Gudstjeneste, men derimod til
Gravceremonier og Mindefester for afdøde. De bedst
bevarede er: Tempelet i Kurnah,
Ramession, Templerne i Medinet-Habu og i
Dêr-el-Bahri. Det ene af disse er, som
antydet, anlagt under det 11. Dynasti, det større
i Nærheden under de tidligere Regenter af det
18. Dynasti, Dronning Hatsehepsut og
Thutmosis III. Af andre lgn. Templer er Rester
fundne ved Udgravning. Højst interessante er de
talrige Kongegrave og de mange Privatgrave.
Af disse er et Par velbevarede Kongegrave og
flere Privatgrave fundne for nylig. Gode
Beskrivelser af T. giver Bädeker og Guide Joanne.
(Litt.: Wilkinson, Modern Egypt and
Thebes
[Lond. 1844, 2 Bd]; Henry Rhind,
Thebes, its tombs and tenants [Lond. 1862]; J.
Capart
, Thébes, la gloire d’un grand passé
[Bryssel 1925]).
(V. S.). H. O. L.

Thebugraf [te-], et Belysnings- og
Fremkaldelses-Apparat til Fremstilling af fotografiske
Kopier paa Bromsølvpapir.
C. E. A.

thé dansant [’te-dã’sã] (fransk),
Aftenselskab med Dans, hvor der serveres Te; lille Bal
(der indbydes til en »Kop Te«), overhovedet
Aftenselskab, hvor der danses.

Theed [þi.d], William, engelsk
Billedhugger, f. 1804 i Trentham, d. 10. Septbr 1891
i London. T., Elev af Faderen, Maleren og
Billedhuggeren William T. den ældre
(1764—1817), var en af Englands mest produktive
Billedhuggere; særlig til London udførte han en
stor Mængde Arbejder, fornemmelig
Portrætskulptur. Hans kendteste Værker er
Marmorgruppe af Dronning Victoria og Prins Albert
(Windsor), Kolossalbronzestatuer af Prins
Albert i Koburg (en lignende i Balmoral) og af
Newton i Grantham (Lincoln), Sir Cheltham
(Manchesters Katedral). Edm. Burke og 12
Bronzereliefs (fra Englands Historie) i House
of Parliament, Marmorstatue (kolossal
Maalestok) af R. Peel (Huddersfield),
Kolossalgruppen »Afrika« til Prins Albert-Monumentet i
London, Gladstone (1879, Manchester), H. Booth
(Liverpool), Mindesmærkerne for Duchess of
Gloucester (St Georg’s Kapellet i Windsor) og
for Duchess of Kent (Marmor, Frogmore ved
Windsor) — der regnes til hans bedste
Værker —, Statuer af Gladstone, af Mackintosh
(Westminster Abbey).
A. Hk.

Théel [te.l], Johan Hjalmar, svensk
Zoolog, født 14. Juni 1848, blev Student
1869, Dr. phil. 1872, Docent 1875 og
Professor i komparativ Anatomi ved Upsala
Universitet 1889. 1892 udnævntes han til
Intendent ved Rigsmuseet i Stockholm, en Stilling,
han beklædte til 1916. I Aarenes Løb har han
foretaget mange Rejser, dels som Medlem af
Ekspeditioner til arktiske Egne, dels, i særlige
Studieøjemed, til forsk. europæiske Univ. og
til Middelhavet. Hans Arbejdsfelt er forskellige
Grupper af de hvirvelløse Dyr; 1875 udgav han
saaledes 2 Arbejder over nordiske Gephyreer,
1876 en Undersøgelse over Elpidia, en Søpølse
fra det dybe Hav, 1879 en Bearbejdelse af de
højnordiske Polychæter, 1881—85 et stort
Arbejde over »Challenger«-Ekspeditionens
Søpølser, 1906 en revideret Fortegnelse over
Rigsmuseets nordiske Gephyreer. Endelig maa
nævnes den 1892 fremkomne smukke Monografi
over Udviklingen af Echinocyamus pusillus, et
lille Søpindsvin. For den biologiske Havstation
ved Kristineberg har han stedse virket med
stor Interesse; en Skildring af Stationen og
Dyrelivet i de omgivende Farvande foreligger
ogsaa fra hans Haand (1908).
R. H. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free