- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theilmann, Jens - Theiner, Augustin - Thein - Theiss - Thekla (se Tekla) - Thekla (se Dyringsfeld, Ida v.) - The Lakers - Thelemarken - Thelephora, Thelephoraceæ - Thelyphonidæ - Themata - Themeda - Themis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landbrugets Foreningsliv. Paa Fyn varetager
han forsk. Tillidshverv — han er bl. a. Medlem
af Bestyrelsen for de samvirkende fynske
Landboforeninger —, ligesom han deltager i
Ledelsen af nogle af Landbrugets vigtigste
Landsorganisationer; saaledes er han (siden
Decbr 1922) Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad, af Andelsudvalget, af
Fællesudvalget for Statens Planteavls- og
Husdyrbrugsforsøg o. s. v. T. blev 1922 Formand
for de samvirkende danske Andelsslagterier, og
i Landbrugsraadets Præsidium, der bestaar af
3 Medlemmer, indvalgtes han Juni 1925. Han
var Medlem af Landstinget 1910—18.
H. H-l.

Theiner [’ta^inər], Augustin, katolsk
Kirkehistoriker (1804—74), f. i Breslau, var
oprindelig Jesuit, men blev senere Oratorianer. Han
var fra 1855—70 pavelig Arkivar og
polemiserede skarpt mod Protestanterne, men mistede
sin Stilling, fordi han stod i venligt Forhold til
Modstanderne af Ufejlbarhedslæren. Hans
ældre Broder, Johannes Anton T.
(1799—1860) var ogsaa katolsk Teolog og oprindelig
Professor i Breslau; men da han hævdede de
gallikanske og josefinske Grundsætninger, blev
han trængt ud af sin Stilling og senere
ekskommuniceret.
A. Th. J.

Thein [te-], d. s. s. Teïn, se Kaffein.

Theiss [tals] (ung. Tisza [’tiså], slavisk
Tisa, Romernes Tisia ell. Pathissus), Donaus
største Biflod, Ungarns næststørste Flod,
opstaar i den sydøstligste Del af
Tschekkoslovakiet, nær Rumæniens Grænse, ved Forening af
hvide og sorte T., som udspringer der, hvor de
karpatiske Skovbjerge forener sig med
Siebenbürgen. Hvide T. (ung. Feher Tisza) dannes i
Egnen om Bogdán ved Sammenflydning af
talrige Bjergvande, der kommer fra Czornahord
(2058 m). Sorte T. (Fekete Tisza) opstaar paa
lgn. Maade N. f. Körös-Mezö. Efter
Kildestrømmenes Forening flyder T. i Beg. mod S.
gennem snævre Bjergpasser, men antager snart,
forstærket ved Visso, dennes nordvestlige
Retning og strømmer nu mod V. og NV., idet den
fra Vissos til Taraczs Munding danner Grænsen
mellem Rumænien og Tschekkoslovakiet og
derefter ved Nagy-Szöllös træder over i
Sletten. Efter at have dannet Grænsen mellem
Ungarn og Tschekkoslovakiet et Par Steder
antager T. en sydvestlig Hovedretning indtil
Szolnok, drejer her mod S. og strømmer nu
parallelt med Donau, fjernet gennemsnitlig 90
km fra denne. Efter at være løbet ind i
Jugoslavien ved Szegel udmunder den ndf. Titel
lige over for Landsbyen Szlankamen og den
østlige Fod af det syrmiske Bjergdrag. T.
gennemstrømmer i sit øvre Løb, mellem skovklædte
Bjerge, en overordentlig naturskøn Dal og har
en ganske anden Karakter end i Lavlandet,
hvor den langsomt snor sig gennem udstrakte
sumpede Sletter. T. regnes for den fiskerigeste
Flod i Europa, store Mængder af Laks og Stør
trækker i Legetiden herop fra Sortehavet. Langs
Bredderne rører sig et meget rigt Fugleliv.
Ejendommelig er den saakaldte »T.-Blomstring«, der
hidrører fra den massevise Optræden af
Døgnfluer (Palingenia longicauda). Opr. snoede T.
sig i mange Krumninger, idet den omdannede
den omliggende Jordbund til store Sumpe. For
at indvinde disse Strækninger for Kulturen,
paabegyndtes 1845 T.-Reguleringen, særlig ved
Grev Széchenyi’s Fortjeneste. Indtil 1890 var
der foretaget 110 Gennemskæringer, hvorved T.
blev afkortet 485 km. De hertil anvendte
Omkostninger beløb sig til henimod 13 Mill. Fl.
Reguleringen har dog haft sine betænkelige
Følger, idet Indskrænkningen af T.’s
Fordampningsflade har fremkaldt en Formindskelse af
Regnmængden, saaledes at tidligere frugtbare
Strækninger efterhaanden er blevne til ægte
Steppedistrikter; desuden kan Foraarets
Højvande ikke tilstrækkelig udbrede sig og vender
sig derfor med større Styrke mod Byernes
Dæmninger. Ødelæggende Oversvømmelser,
som ved Szegedin 1879, har derfor været de
uundgaaelige Følger. En stor Mængde
Afvandingskanaler er anlagte, saaledes
Berettyó-Kanal mellem Körös og Berettyó,
Berzava-Kanal mellem Ternes og Berzava og
Körös-Kanal langs Hvide Körös. De større Kanaler,
som Bega-Kanalen mellem Temesvár og
Gross-Becskerek samt Bacser- ell. Franzens-Kanal,
tjener tillige til Skibsfart. T. har en Længde
af 977 km; den er sejlbar til den
tschekkoslovakiske Grænse. Af større Bifloder til højre
Bred nævnes Bodrog, Sajo med Hernad og
Zagyva, til venstre Bred Szamos, Körös og
Maros.
(Joh. F.). N. H. J.

Thekla [’tæk-], se Tekla.

Thekla [’tæk-], se Dyringsfeld, Ida v.

The Lakersə-’£eikəz], se Lakers,The.

Thelemarken [’te.-], se Telemarken.

Thelephora, Thelephoraceæ [te–fo-], se
Barksvampe.

Thelyphonidæ [’te–fo-], Orden af
Afdelingen Arthrogastra, se
Skorpionedderkopper.

Themata [’te’-] (gr.), Flertal af Thema,
se Tema.

Themeda [te-] Forsk. (Anthistiria L. fil.),
Græsslægt (Sukkerrør-Gruppen) med Klaser af
7—11 Smaaaks, af hvilke 1—3 Smaaaks med
Tvekønsblomster og lang, snoet Stak; ved Siden
af disse Hanblomster. 9 Arter i den gamle
Verdens varmere Lande. T. Forskâli Hack. (A.
vulgaris
Hack.) fra Syrien og Algier til Kaplandet
og Tasmanien; det dækker vide Strækninger i
Australien (de australske Farmeres
»Kangaroo-Græs«) og i Sydafrika.
A. M.

Themis [’te.-], efter Teogonien Datter
af Uranos og Gaia (Himlen og Jorden), er
Personifikation af god, lovlig og naturlig Orden,
saavel blandt Mennesker som i Naturen selv. Som
Zeus’ Hustru fødte hun Moirerne og
Horaerne, Skæbnegudinderne og de
guddommelige Væsener, der tænktes at vaage over
Aarstidernes rette Følge. Allerede i Homer’s Odyssé
er hun Zeus’ Hjælper som Værn for Retten.
Uden i øvrigt ofte at være omtalt, tænkes hun
som en god og venlig Guddom, der gerne
hjælper Mennesker og meddeler dem Zeus’
Bestemmelse, ligesom hun er Værn for dem, som er
stedt i Nød. Et delfisk Sagn fortalte, at det
før Apollon havde været T., der gav Orakelsvar
i Delfoi. Hun dyrkedes paa forskellige Steder
i Grækenland og havde bl. a. en Helligdom paa
Akropolis’ Sydskraaning. I Epidauros havde
hun et Tempel (fælles med Afrodite), i Olympia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free