- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
319

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Themis - Themistios - Themisto - Themistokles - Themptander, Oscar Robert - Themsen - Themse-Tunnelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Alter. Naar T. fremstilledes af Kunsten,
var det i Lighed med Athene, men med
Overflødighedshorn og Vægt som Attributter.
H. A. K.

Themistios [te-], gr. Taler og Filosof i 4.
Aarh. e. Kr. Han var født i Paflagonien, men
opholdt sig for en stor Del i Konstantinopel,
hvor han optraadte som Lærer i Veltalenhed
og Filosofi og desuden beklædte
indflydelsesrige Embeder, især under Kejser Theodosius,
der udnævnte ham til Bypræfekt. Vi har af
ham en Del Taler, der viser ham som en ivrig
Beundrer og Efterligner af de gl. klassiske
Skribenter (udgivne af Dindorf [Leipzig 1832]),
samt Parafraser af flere af Aristoteles’ Skrifter
(udgivne af Spengel [2 Bd, Leipzig 1866] og
Wallies [Berlin 1884]).
H. H. R.

Themisto [te-], Datter af Lapithen Hypseus,
ægtede efter græske Sagn Athamas (s. d.)
og blev Moder til Phrixos, da Athamas’
tidligere Hustru Ino var flygtet bort og antoges
for død. Da Athamas siden erfarede, at Ino
ikke var død, men flakkede om i
Bjergene ved Parnassos, lod han hende hemmelig
hente til sit Hus. T. vilde nu, da dette kom
for Dagen, ved Nattetid dræbe Ino’s Børn, men
kom af Vanvare, fordi de sorte og hvide
Dragter, hvori hun havde villet klæde dem, var
ombyttede, til at dræbe sine egne. I Fortvivlelse
tog hun sig selv af Dage. Sagnet er behandlet
af Euripides.
H. A. K.

Themistokles [te-], athenisk Statsmand, er
en af de Mænd, der i særlig Grad har bidraget
til Athens Storhed, navnlig derved, at han har
lagt Grunden til dets stærke Sømagt. Som
Archont 493—492 f. Kr. fik han sat igennem, at
Athenerne anlagde den fortræffelige Krigshavn
ved Peiraieus og anvendte Overskuddet af
Statens Indtægter til Flaadens Forøgelse. Ved
Persernes Angreb 480 var han Fører for den
atheniske Flaade og holdt som saadan stærkt
paa, at Grækerne skulde optage Kampen mod
Perserne til Søs; han har saaledes en væsentlig
Andel i Sejren ved Salamis. Senere arbejdede
han ivrig paa Genopbyggelsen af Athen og paa
Peiraieus’ Befæstning, foruden at han var en
af dem, der med størst Kraft bidrog til
Skabelsen af Athens Herredømme over de gr. Stæder
ved Ægæerhavet og til Demokratiets Udvidelse.
Han gik herved frem med stor Hensynsløshed
og Klogskab uden at tage det saa nøje med de
Midler, han anvendte; om hans Snildhed og
Kløgt var der mange Fortællinger i Omløb.
Imidlertid havde han skaffet sig mange
Fjender baade i Athen og i andre gr. Stæder;
navnlig saa Spartanerne skævt til hans
Bestræbelser for i saa høj Grad at udvide Athens Magt.
Efter at det var lykkedes hans Modstandere i
Athen at faa ham fordrevet ved Ostrakismen,
og han havde taget Bolig i Argos, fremkom
Spartanerne med Beskyldninger imod ham for
at have været delagtig i Pausanias’ (s. d.)
Anslag. Han maatte da forlade Argos og flakkede
i nogen Tid omkr. i Grækenland for ikke at
falde i sine Fjenders Magt. Til sidst søgte han
Tilflugt hos Perserkongen Artaxerxes, som tog
venlig imod ham og overlod ham Magnesia ved
Maiandros og et Par andre Byer. Han blev
saaledes Herre over et helt lille Fyrstendømme
i Lilleasien, men kom derved i en meget skæv
Stilling over for sine Landsmænd. Da han til
sidst næppe kunde undgaa at komme i Krig
med dem, døde han i en belejlig Tid (omtr.
460). Rygtet gik, at han havde taget sig selv
af Dage.
H. H. R.

Themptander [tæmp’tandər], Oscar
Robert
, sv. Statsmand, f. 14. Febr 1844, d. 30.
Jan. 1897. Han tog allerede 1863 jur. Eksamen
og gjorde derefter Tjeneste dels ved Svea
Hofrätt, dels som Notar ved Rigsdagen; blev 1871
Sekretær hos Justitieombudsmanden, 1874
Fiskal i Toldstyrelsen og 1878 Bureauchef smst.
S. A. valgtes han i Sthlm til 2. Kammer, blev
Decbr 1880 konsultativ Statsraad i A. Posse’s
Ministerium, overtog 3 Maaneder senere
Finansministeriet og blev Maj 1884 desuden
Statsminister i St f. Thyselius, som ønskede Sveriges
Indblanding i Striden mellem Kongen og Norges
Storting. I denne Stilling fik han det længe
omstridte Hærordnings- og det dermed
sammenhængende Skattespørgsmaal væsentlig
fremmet ved at gennemføre en ny Værnepligtslov
og samtidig delvis Afskrivning (med 3
Tiendedele) af Grundskatterne og gjorde derved Ende
paa — hvad han kaldte — »aarhundredgamle
Uretfærdigheder«. Han fik tillige oprettet
Postsparebanker 1883, gennemførte flere
Skattereformer og kæmpede djærvt for Frihandelen (var
allerede 1878 Medlem af Komiteen for
Udarbejdelsen af en ny Toldtarif); men da han ikke
kunde hindre Indførelsen af Korntold, trak
han sig Febr 1888 tilbage fra Statsstyrelsen og
opgav samtidig sit Hverv som Medlem af 1.
Kammer (siden 1883). Snart efter blev han
Landshøvding i Sthlm’s Län indtil Aug. 1896;
valgtes 1893 samt paa ny 1896 til 2. Kammer
som udpræget liberal (kæmpede 1894 mod en
Indskrænkning af Byernes Repræsentation);
var 1895 Medlem af Unionskomiteen og brugtes
desuden i mange andre vigtige Hverv.
E. E.

Themsen [’tæm’sən], se Thames.

Themse-Tunnelen [’tæm’s-], den ældste og
derfor mest bekendte, er bygget af Marc
Isambard Brunel (s. d.) 1825—43 og forbinder
de to Kvarterer i London, Wapping og
Rotherhithe, omtr. 4 km nedenfor London Bridge.
Brunel havde Planerne færdige allerede 1819,
men først i 1824 lykkedes det ham at faa
dannet et Selskab til Projektets Virkeliggørelse,
saa der kunde begyndes paa Arbejdet 16. Febr
1825. Der anvendtes ved Udgravningen for
første Gang et Skjold (se Tunnel) af
Brunel’s egen Konstruktion. Der var overordentlig
mange Vanskeligheder at kæmpe med, idet
Vandet brød igennem flere Gange, først 1827, derefter
igen 1828, hvorefter Arbejdet laa stille i 7 Aar
p. Gr. a. Pengemangel, og senere, 1837 og 1838,
endnu 3 Gennembrud. Ved alle disse Uheld
stilledes der store Krav til Brunel’s
Arbejdskraft og tekniske Dygtighed, ligesom ogsaa
Tilvejebringelsen af Pengemidlerne
vanskeliggjordes, saa da Arbejdet endelig i Slutn. af 1842
var fuldendt, var hans Helbred nedbrudt.
Tunnelen aabnedes for offentlig Færdsel i Marts
1843. Den er 366 m lang og bestaar af to
parallelle murede Passager af 4,3 m’s Bredde, 4,9
m’s Højde. Foretagendet betalte sig yderst slet,
og Kompagniet solgte derfor 1865 Tunnelen til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free