- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theoderik - Theodice - Theodolit - Theodor 8byzantinske kejsere) - Theodor (Paver) - Theodor (Biskop i Octodurum) - Theodor (Konge af Abessinien) - Theodor I - Theodora (byzantinske Kejserinder)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sluttede han Forbund med Romerne og deltog i
Slaget paa den catalauniske Slette (451), hvor
han selv faldt.

2) T. II, Konge over Vestgoterne (453—466),
foreg.’s Søn, hjalp 455 Prætendenten Avitus til
at bestige den rom. Kejsertrone. Han erobrede
en stor Del af Spanien fra Sveverne.

3) T. den Store, Konge over Østgoterne (474
ell. 475—526), var en Søn af Theodemir af
Amalernes Slægt og var født noget efter 450.
Paa hans Tid opholdt Østgoterne sig i
Pannoninen, hvor de var delte i flere Stammer og
halvvejs afhængige af Kejseren i Konstantinopel,
med hvem de dog jævnlig laa i Strid. 8 Aar
gl kom T. som Gidsel til Konstantinopel, hvor
han blev i 10 Aar og fik et stærkt Indtryk af
den græsk-rom. Kultur. Ved sin Tilbagekomst
satte han sig i Spidsen for et Hærkorps,
hvormed han krigede mod Sarmaterne, af Navn i
Kejserens Tjeneste, men i Virkeligheden til
Gavn for Goterne selv. Da han ved Faderens
Død selv var blevet Konge, førte han ogsaa
jævnlig Kampe mod Kejseren i Konstantinopel,
som dog til andre Tider ogsaa viste ham stor
Opmærksomhed. 483 anviste Kejseren ham og
hans Folk Bolig i Møsien som Forbundsfæller
og Forsvarere af Riget, men Stridighederne
ophørte dog ikke. Endelig gav Kejseren ham
Anvisning paa Italien, hvor paa den Tid
Odoaker herskede, og traf den Aftale med ham, at
han skulde bringe Landet under den
kejserlige Regering mod at faa Jord der til sine
Folk. T. drog da til Italien med sine Goter
(488), men maatte kæmpe i flere Aar for at
erobre det; først 493 faldt Ravenna, og T. dræbte
Odoaker med egen Haand. Han blev nu
udraabt til Konge af Italien, men vedligeholdt
alligevel den Fiktion, at han alene var
Kejserens Hærfører. Han lod da ogsaa den rom.
Civiladministration bestaa uforandret og
blandede sig ikke synderlig i den, ligesom han
ogsaa stadig viste stor Ærbødighed for Romernes
Fortid og gjorde, hvad han kunde, for at frede
om deres Mindesmærker. Sine Goter
betragtede han udelukkende som den Hær, der
skulde forsvare Riget; de fik udlagt en Del Jord,
men blev saa vidt muligt holdt adskilte fra
den rom. Befolkning, der var fritaget for
Krigstjeneste. Der var ogsaa den Forskel mellem de
to Klasser af Befolkningen, at Romerne var
ortodokse Katolikker, medens Goterne var
Arianere. Det rom. Aandsliv fik ved Mænd som
Symmachus, Boëthius og Cassiodorus, der
virkede som Embedsmand under T., en ikke
ubetydelig Efterblomstring. Over for Udlandet
førte T., hvis Rige foruden Italien tillige
indbefattede Dalmatien og Dele af de nordligere
Lande, en fredelig Politik; dog værnede han
Vestgoterne mod Chlodovech’s Angreb. I hans
tvetydige Forhold til Kejseren i Konstantinopel
laa dog Spiren til de Kampe, der skulde
udbryde kort efter hans Død. T. blev begravet i
Ravenna, hvor hans prægtige Gravmæle endnu
staar. I Sagnet levede han længe under Navn
af Didrik af Bern (s. d.).
H. H. R.

Theodice [’te-], se Forsyn.

Theodolit [te-], se Teodolit.

Theodor [’te-] (Theodoros), byzantinske
Kejsere.

1) T. I Laskaris (1204-22) var en gr.
Adelsmand, der efter adskillige Kampe
bemægtigede sig Kejserværdigheden i Nikaia,
efter at Frankerne havde taget Herredømmet i
Konstantinopel. Fra Nikaia søgte han under
stadig Kamp, snart med Frankerne og snart
med Tyrkerne, at samle saa meget som muligt
af det opløste græske Rige under sig, og det
lykkedes ham ogsaa inden sin Død at faa
Magten over hele det vestlige Lilleasien.

2) T. II Laskaris (1254-58), Søn og
Efterfølger af Johannes III, regerede ligeledes i
Nikaia. Han var en dygtig Kejser, der kæmpede
med Held mod Bulgarerne i Europa.
H. H. R.

Theodor [’te-], Navn paa to Paver: 1) T. I
(642—49) deltog i Monoteletstriden som
Modstander af Monoteletismen. 2) T. II var kun
Pave i 20 Dage i 897.
A. Th. J.

Theodor [’te-] (Theodul), Biskop i
Octodurum, Helgen i Wallis, omtales 381 som
Deltager i Koncilet i Aquileja, hvor han hørte til
det ortodokse Parti og bekæmpede Arianerne.
Hvad han har udrettet i Wallis, hviler ganske i
det dunkle, men han var aabenbart den første
Biskop der.
A. Th. J.

Theodor [’te-], Konge af Abessinien, f. 1820,
d. 14. Apr. 1868. T., der egentlig hed Kasa,
var Søn af en abessinsk Høvding; af en af de
Konger, mellem hvem Landet dengang var delt,
fik han Len, men styrtede senere baade sin
Lensherre og flere af dennes Medbejlere, og
1855 kunde han lade sig udraabe til Negus
Negesti
, Konge over hele Abessinien. T. havde
et klart Blik for den europæiske Kulturs
Overlegenhed og for Nødvendigheden af at tilegne
sig visse af dennes Resultater; men p. Gr. a. det
Overmod, hvormed de europæiske Magters
Konsuler oftere var komne den fremadstræbende,
unge Helt i Møde, var han paa den anden Side
meget bittert stemt over for Europæerne. Da
han til sidst troede at kunne tillade sig at
fængsle den engelske Gesandt, blev Følgen en
væbnet Intervention fra Englands Side; T. blev
overvundet og indesluttet i Bjergfæstningen
Magdala, hvor han, da alt Haab om Undsætning
var ude, dræbte sig selv; hans Søn kom i
engelsk Fangenskab, og Landet blev snart efter
Skuepladsen for ny Tronstridigheder.
J. Ø.

Theodor I [’te-], Konge af Corsica, se
Neuhof, Th., Baron.

Theodora [te-], byzantinske Kejserinder.

1) Kejser Justinianus’ Gemalinde, var opr.
Skuespillerinde og efter Prokopios’ i det
mindste stærkt overdrevne Beretning af meget løse
Sæder. Som Kejserinde udøvede hun en stærk
Indflydelse paa Regeringen og benyttede den
hensynsløst. Men hendes Indflydelse var ikke
ufortjent, da hun virkelig var i Besiddelse af
stor Dygtighed. Ved den farlige Nika-Opstand
var det hende, der ved sin Karakterfasthed
reddede Kejserens Trone (532). Hun
udmærkede sig ved stor Fromhed, men var dog ilde
anskrevet hos Gejstligheden, da hun hældede
stærkt til Monofysitismen. Hun døde 548.
(Litt.: Debidour, L’impératrice Théodora
[Paris 1885]; Diehl, Justinien et la civilisation
byzantine au Vle. siècle
, S. 35 ff. [Paris 1901]).

2) Kejser Theofilos’ Gemalinde, overtog ved
dennes Død (842) Regeringen for sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free