- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
327

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theotokos - Theoxenia - Thera - Theramenes - Theras - Therese af Jesu - Theresienstadt - Theriak - Theriodonter - Therimorfi - Theristicus - Therkildsen, Hans Michael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Theotokos [te-] (græsk; »Guds Moder«), en
Betegnelse for Maria, som Monofysitismen
fastholdt, medens Nestorios og
Nestorianismen angreb den.
A. Th. J.

Theoxenia [te-] (græsk; »Gudegæstebud«),
Navn paa forskellige Fester, der fejredes rundt
om i Grækenland (Pellene i Achaia, Paros,
Agrigent og navnlig Delfoi). Festerne var i Reglen
til Ære for de apollinske Guder. Det antoges, at
Hovedguden paa denne Dag modtog og
beværtede de andre Guder, der kom for at bringe
ham Hyldest.
H. A. K.

Thera [’þira], se Santorin.

Theramenes [te-; gr. -’me-], athenisk
Statsmand, virkede paa den peloponnesiske Krigs
Tid og tilhørte det maadeholdent oligarkiske
Parti. Han var en af Lederne for
Statsomvæltningen 411 f. Kr., hvorved Stemmeretten
indskrænkedes til 5000 Borgere, og Regeringen
lagdes i Hænderne paa et Raad af 400
Medlemmer, hvortil han ogsaa selv hørte. Men da
Hæren paa Samos ikke vilde anerkende
Forfatningsforandringen, og flere af Regeringens
Medlemmer indlod sig i forræderisk
Forbindelse med Spartanerne, skilte T. sig fra sine
Embedsbrødre og fik de 400’s Raad styrtet,
medens i det mindste foreløbig Stemmeretten
vedblev at være indskrænket til 5000 Borgere med
Udelukkelse af de fattigste. Efter Slaget ved
de arginusiske Øer (406) kom T. igen til at
spille en Rolle. Da det p. Gr. a. Storm havde
været umuligt at redde Mendskabet fra nogle
ødelagte atheniske Skibe, og T., hvem dette
Hverv særlig var blevet overdraget, blev
anklaget herfor, vendte han Anklagen mod
Feltherrerne og fik dem paa ulovlig Vis dømte af
Folket. Da endelig Athens Kræfter var udtømte
i Krigen, og Byen blev belejret af Spartanerne,
var det T., hvem det blev betroet at lede
Fredsunderhandlingerne, og det lykkedes ham, om
end paa haarde Vilkaar, at faa Freden sluttet.
Han blev derefter som en af Repræsentanterne
for Mellempartiet valgt ind i de 30’s Regering
(404); men da han her modsatte sig den
vilkaarlige Grusomhed, som navnlig Kritias
udviste over for Demokraternes Ledere, kom han
ogsaa denne Gang i Strid med de mere
yderliggaaende Medlemmer af Regeringen og maatte
efter en ulovlig Domfældelse tømme
Giftbægeret. Eftertiden har bedømt T. meget forsk.;
som Medlem af et Mellemparti er han
naturligvis blevet lagt for Had af begge de
yderliggaaende Partier og beskyldt for
Upaalidelighed og Vankelmodighed. Han var en
behændig, ja endog intrigant Politiker, men det Maal,
han havde sat sig, Indførelsen af en
Forfatning, hvorved alle de Borgere, der var i Stand
til at gøre Krigstjeneste som sværtbevæbnede,
men ogsaa kun de, havde Stemmeret i
Folkeforsamlingen, holdt han stadig fast ved. (Litt.:
Pöhlig, »Der Athener T.« [Leipzig 1877]).
H. H. R.

Theras [’te.-], Stammeheros for Øen Thera,
som før hans Tid skal have heddet Kalliste.
Han var Barnebarnsbarn af Thersandros, der
var en af Epigonerne og selv Søn af Polyneikes,
som deltog i de syvs Tog mod Theben. T.’s
Fader havde efter et Orakelord begivet sig til
Dorerne i Lakonien, og derfra drog ønnen med
Kretere og Minyere til Thera.
H. A. K.

Therese af Jesu [te-], d. s. s. Teresia,
den hellige (s. d.).

Theresienstadt [te’re.ziən∫tat], se Terezin.

Theriak [’te’-] (Electuraium theriacale) er
Navnet paa en af Kejser Nero’s Livlæge
Andromachos (s. d.) opfundet Latværge, der stod
i stort Ry ved det rom. Hof som Modgift,
særlig mod Bid af vilde Dyr, og som senere,
lige indtil 18. Aarh., var verdensberømt som
et Universalmiddel mod alle smitsomme
Sygdomme saavel som mod Gift; mest berømte var
den i Venedig og den i Nürnberg tilberedte T.
Mange Steder, saavel i Udlandet som i
Danmark, blev T. en Tid lang fremstillet under
Øvrighedens Kontrol, og Tilberedningen blev
fejret ved en offentlig Fest, idet
Magistratsembedsmændene og Læger under Musik og i
Optog bragte den store Morter fra Apoteket
til Torvet, hvor Blandingen af de mange
Ingredienser, som i Forvejen havde været
offentlig udstillede, foregik; ofte blev der i
Dagens Anledning forfattet Festdigte i Lighed
med, hvad der fandt Sted ved den første
Tilberedning af T., ved hvilken Andromachus
overrakte Kejser Nero et Digt, der omtalte alle
T.’s Ingredienser. Den sidste offentlige
Tilberedning i Udlandet fandt Sted i Nürnberg 1754,
i Danmark i Aalborg, formentlig i Beg. af 18.
Aarh. Opr. bestod T. af 64 Stoffer, hvoriblandt
Slangekød, men i øvrigt væsentligst
vegetabilske Stoffer, hvoraf enkelte stærkt virkende som
Opium o. l. I Nutiden er T. en alm. Latværge,
der bestaar af 10—12 Stoffer (Angelika-,
Baldrian- og Slangerod, Strandløg, Kanel,
Kardemomme, Nelliker, Safran, Myrra, svovlsurt
Jernforilte og Honning), men i øvrigt af noget
varierende Sammensætning. T. benyttes af
Almuen som Middel mod Mavelidelser som
Tilsætning til Bitter etc. og blev i ældre Tid i
Almindelighed kaldt Teragelse.
(A. B.). E. K.

Theriodonter [te-], se Anomodontia.

Therimorfi, se Theromorfi.

Theristicus, se Ibis.

Therkildsen, Hans Michael, dansk
Maler, f. i Lystrup ved Horsens 3. Novbr 1850,
d i Kbhvn 4. Juni 1925. 1868—70 Elev af
Kunstakademiet, arbejdede en Tid under Constantin
Hansen. 1875 debuterede han paa
Charlottenburg og udstillede i de flg. Aar en Del Billeder
af Folkelivet; det første af dem, der vakte
Opmærksomhed, var »Tre Piger«, som 1879 blev
købt af Kunstforeningen. I sin tidligste
Periode var T. væsentlig kendt som en dygtig
Folkelivsskildrer, men efterhaanden udviklede
han sig mere og mere til Dyr- og
Landskabsmaler, og det er som saadan, han er
repræsenteret paa Kunstmuseet, der ejer 5 af hans
Arbejder, bl. a. Hovedværket »Kaade Heste«
(1887) og det store og virkningsfulde »Paa
Brakmarken«. 1887 fik han
Udstillingsmedaillen for »Køerne vandes«; bedst kendt blandt alt,
hvad han har udført, er det ofte reproducerede
»En ung Pige, som giver en Hest Brød«.
Mellem Danmarks Dyrmalere er T. en af de
dygtigste Kolorister og Tegnere; paa talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free