Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Therkildsen, Hans Michael - Thermia - thermidor - Thermon - Thermonatrit - Thermopsis - Thermopylæ - Thermæ - thermæiske Havbugt - Théroigne de Méricourt, Anne Josèphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejser i Udlandet, navnlig til Paris, modtog han
en stærk og gavnlig Paavirkning og tilegnede
sig en betydelig Sans for malerisk Virkning, et
bredt og kraftigt Foredrag med megen Glans
og Fylde. T. solgte til Kunstmuseet sin
»Tyrekalven« og »En Ko løs«, til Odense
Museum »Køerne vandes«, til Museet i Maribo
»En Hyrdedreng med sin Hjord«. Som
betydeligere Værker fra hans sidste Aar kan desuden
nævnes »En Flok Køer i Aftenbelysning« (1906)
og navnlig det meget store, friske og
farveskønne »Sommernat« (1907), der hædredes med
Medaille paa den internationale Kunstudstilling
i München 1909. 1893 Medlem af Akademiet.
(S. M.). P. J.
Thermia [’ter-], Kythnos, gr. Ø i det
ægæiske Hav, hører til Kykladerne og ligger
S. f. Øen Keos, fra hvilken den er skilt ved et
10 km bredt Stræde. T. er fra N. til S. 18 km
lang og har en Bredde fra V. til Ø. af 10 km.
Arealet er 85 km2 med 5000 Indb. I
Modsætning til de fleste andre Kyklader er T. lav og
flad og for den nordlige Dels Vedk. veldyrket.
Særlig drives Vin-, Bomulds- og Silkeavl samt
nogen Kvægavl og lidt Handel. Mod NØ. ved
Bugten Hagia Irini findes de tre varme,
jernholdige Kilder, der har givet Øen Navn. I det
indre ligger T.’s Hovedby Kythnos ell. Messaria.
Paa Øen findes endnu Ruiner af de to
Oldtidsbyer Heuriokastro mod SV. og Palæokastro
mod S.
(H. P. S.). N. H. J.
thermidor [tærmi’då.r], »Varmegiveren« (af
græsk therme, »Varme« og doron, »Gave«), var
Navnet paa Aarets 11. Maaned og 2.
Sommermaaned i den franske republikanske Kalender,
havde 30 Dage og regnedes fra 19. Juli til 17.
Aug. af Aarene 1793—99, samt fra 20. Juli til
18 Aug. i Aarene 1800—05. — Mærkedag i t.
er 9. t. Aar II (27. Juli 1794), da Robespierre
styrtedes med sit Parti i Konventet, og
Rædselsherredømmet ophørte. Det Parti, som
styrtede Robespierre og derpaa slog ind paa en
mere maadeholden Politik, kaldtes
Thermidorianerne (thermidoriens), de fulgte
republikanske Grundsætninger og var især Folk
af »Sletten«, hvorfor de vendte sig til Kamp
baade mod Jacobinerne og de kongeligsindede.
Førerne blandt dem var i Begyndelsen Tallien,
Fréron, Legendre, Merlin de Thionville og
Barras.
(J. L.). H. J-n.
Thermon [’tær-] (Thermos) var i
Oldtiden Hovedstaden i Ætolien i Grækenland, men
kom først til at spille nogen Rolle efter
Stiftelsen af det ætoliske Forbund, da der opførtes
en Mængde offentlige Bygninger i den. Den
blev ødelagt 218 f. Kr. af Filip III af
Makedonien. Den laa i nogen Afstand fra Søen
Trichonis i Nærheden af det nuv. Kefalovryso. Ved
Udgravninger er Rester af en Søjlehal og af
flere Templer komne for Dagen. (Litt: F.
Poulsen, »Thermos« [Kbhvn 1924]).
H. H. R.
Thermonatrit [’tær-], et naturligt
forekommende rombisk Natriumkarbonat (Na2CO3 .
H2O), der træffes ved adskillige Sodasøer og
som Udblomstring paa Jorden i tørre og i
vulkanske Egne.
(N. V. U.). O. B. B.
Thermopsis [tær-] R. Br., Slægt af
Ærteblomstrede, Urter med krybende Rodstok og
oprette Lysskud, der bærer 3-koblede Blade og
temmelig store, gule Blomster. 15 Arter i
Nordamerika. Nogle dyrkes som Stauder i
Haver; de formeres ved Deling og Frø.
A. M.
Thermopylæ [tær-] kaldtes i Oldtiden et
Pas i Grækenland S. ell. SV. f. den maliske
Bugt mellem Kysten og Udløberne af Bjerget
Oite paa et Sted, hvor Floden Spercheios
falder ud i Bugten. I Oldtiden var der kun en
smal Vej mellem Bjergene og Kysten, men
senere er Kystlinien blevet skudt betydelig
frem; dog er det nydannede Land for en stor
Del sumpet. Da Passet danner en
Hovedforbindelse mellem Thessalien og Mellemgrækenland,
har det ved flere Lejligheder spillet en Rolle i
Grækenlands Krigshistorie og blev tidlig
befæstet. Mest navnkundigt er det blevet ved
Grækernes frugtesløse Forsøg paa at standse
Perserhærens Fremtrængen 480 f. Kr. En ringe
Styrke Grækere, væsentlig Spartanere og
Thespiere, havde samlet sig her under
Anførsel af Spartanerkongen Leonidas og gjorde i
nogen Tid tapper Modstand; men da Perserne
omgik Stillingen ad en Bjergsti, blev
Modstanden forgæves, og Grækerne blev nedhuggede.
Mindesmærker og Indskrifter paa Stedet
mindede senere om Begivenheden. Ogsaa ved
andre Lejligheder er der blevet kæmpet ved T.,
saaledes 279 f. Kr., da Kelterne trængte ind i
Grækenland, og 191, da Romerne slog Antiochos
III af Syrien. Begge Gange blev Stillingen
omgaaet, saa at Befæstningerne i Passet viste sig
unyttige.
H. H. R.
Thermæ [’tær-], se Termer.
thermæiske Havbugt [tær-], Oldtidens
Navn for Bugten ved Saloniki. Den havde Navn
efter Byen Therme, som laa paa Salonikis
(Thessalonikes) Plads.
H. H. R.
Théroigne de Méricourt [te’rwañ-dö-meri-
’ku.r], Anne Josèphe, f. 1762 i Marcourt
i Luxembourg, d. i Paris 1817, var Datter af en
velhavende Landmand og hed egl. Anne
Josèphe Terwagne, men kaldte sig T. og efter
Fødestedet Marcourt de Méricourt. Allerede
1767 mistede hun sin Moder og levede en lidet
lykkelig Barndom. 20 Aar gl kom hun til
London, og 1785 dukkede hun op i Paris,
underholdt af Markis’en af Persan. Ked af det
letsindige Liv, hun førte, vilde hun være
Sangerinde og rejste til Italien. Det er fejlagtig blevet
fortalt, at hun, efter at være vendt hjem igen
til Paris, var med ved Bastillestormen 14. Juli
og klædt som Amazone deltog i Toget til
Versailles 5. Oktbr 1789. Først 1790 træder hun
egl. frem, spillende en Rolle i en lille politisk
Salon, og en Gang talte hun i Cordelierernes
Klub. — Da hun 1791 var rejst til Belgien, blev
hun ved Svig bragt i Østerrigernes Hænder og
fængslet, men nogle Maaneder efter igen
løsladt. Efter sin Hjemkomst til Paris var hun
p. Gr. a. denne Hændelse Genstand for
Opmærksomhed og stillede sig paa Girondinernes
Side. Hun agiterede nu for Krigen, stillede sig
i Modsætning til Robespierre og æggede
Kvinderne til at gaa med. Hun deltog ivrig i
Opløbet 20. Juni og i Anfaldet paa Tuilerierne 10.
Aug. Ved den sidstnævnte Begivenhed var hun
personlig skyldig i Blodbadet paa de værgeløse
Fanger; derimod bar hun ingen Skyld i
Septembermyrderierne. Senere vakte hun Pøbelens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
