Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theseus - Theseus-Templet - Thesiger - Thesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klipper træder lige ud til Havet, og hvor
Skiron plejede at støde de ulykkelige ned, som
han mødte. T. gjorde som han, tvang ham til
at vaske sine Fødder og sendte ham med et
Spark over den bratte Klippekant ud i Havet.
I Eleusis mødte T. Bryderen Kerkyon,
Poseidon’s Søn, og endelig ved Kefissos-Floden i
Attike Damastes (eller Prokrustes), der
tvang de Rejsende til at fylde en Seng ud ved
at hugge Dele af Lemmerne, hvis de var for
lange, og i modsat Fald rive dem af Led, men
nu selv maatte klæde sin »Prokrustes-Seng«.
Efter at være renset for Blodskylden for alle
disse Kampe kom T., først ukendt, til Aigeus,
hos hvem Medeia da opholdt sig. Hun
forsøgte at forgive T., men i sidste Øjeblik
genkendtes han af sin Fader paa Sværd og Sko,
og Medeia maatte forlade Athen. Da
Pallantiderne, Aigeus’ 50 vældige Brodersønner, søgte
at frarive ham Kongemagten over Athen,
sejrede T. ogsaa over dem. I Attike drog han
derefter ud mod den marathoniske Tyr, der
ødelagde Mennesker og Kvæg. T. fangede den
levende og ofrede den i Athen til Apollon
Delfinios.
Ved den Tid skulde just for tredie Gang
Boden for Kong Minos’ Søn, Androgeos’ Drab,
7 unge attiske Mænd og lige saa mange unge
Piger, afsendes til Kreta som Offer for
Minotauros i Labyrinten. T. drog med, og Minos’
egen Datter Ariadne’s Kærlighed skaffede
ham den Ledetraad, hvormed han, efter at
hans Tapperhed havde vundet ham Sejren over
Uhyret, atter kunde finde ud af den vildsomme
Labyrint. Han førte nu Ariadne med sig, men
efterlod hende paa Naxos, hvor Guden Dionysos
ægtede hende. Da T. mod Aftale paa
Hjemrejsen til Athen kun førte sorte Sejl, styrtede
Aigeus sig, i Fortvivlelse over Sønnens
formentlige Død, i Havet og omkom. Dette Sagn om
Toget til Kreta og T.’s og Dionysos’ Forhold
til Ariadne afspejler utvivlsomt gamle
Kulturforbindelser. Særlig klart er dette blevet, efter
at Kreta har vist sig i en forhistorisk Tid at
have været et stort Kulturcentrum og Midtpunkt
for religiøst Liv, bl. a. med Dyrkelsen af
Dobbeltøksen, Labrys, som Gudesymbol; det
vidtstrakte Kongepalads er antagelig Grundlaget
for Forestillingen om Labyrintens Vildsomhed
og Ordet Labrys for dens Navn.
T. blev nu Konge over Attike og gjorde Athen
til Landets faste og blivende Centrum.
Ligeledes siges han at have stiftet 2 af
Hovedfesterne, Panathenæerne og Synoikia. De isthmiske
Lege til Poseidon’s Ære siges at være stiftede
af ham, og han lagde Landskabet Megaris
under Athen. Sammen med Herakles gjorde han
Tog mod Amazonerne og fik deres Dronning
Antiope (Hippolyte) i sin Magt. Deres Søn
var Hippolytos. T. deltog endvidere i
Argonautertoget og Jagten paa det kalydoniske
Vildsvin.
Meget bekendt og besunget var T.’s Venskab
med Thessalerfyrsten Peirithoos. Sammen
med ham gjorde han en Række Tog og Kampe
(bl. a. mod Kentaurerne); under et af Togene
angreb Dioskurerne hans Land, og medens han
med Vennen drog til Underverdenen for at
bortføre selve Dronningen, Persefone — det
Tog, hvorfra T. vendte alene tilbage —, havde
Menestheus taget Tronen i Athen og vendt
Folkets Tanker fra T. Da sendte T. sine Sønner
til Elpenor paa Euboia, forbandede sit Folk,
der havde glemt og sveget ham, og drog til
Øen Skyros, hvor Kong Lykomedes dræbte ham
ved at styrte ham ned fra en Klippe. Paa
Kimon’s Tid førte Athenæerne efter et
Orakelbud hans Ben til Athen og byggede en
Heroshelligdom over dem. Hovedfesten for ham,
Theseia, fejredes i Maaneden Pyanepsion; den
8. Dag i hver Maaned var helliget ham og
Poseidon.
T. er Attike’s og i det hele den ioniske
Stammes Nationalheros, modsat Dorernes efter
attisk Forestilling noget grovkornede Herakles.
Særlig dyrkedes han sammen med Poseidon,
og stundom synes Navnet Aigeus at være
enstydigt med Poseidon. Han er den, der med
lovlig Ret og Orden grundlægger det attiske
Samfund. I Kunsten fremstilles han som en
ungdommelig, mandig Helt, i nogen Lighed med
Herakles. I ældre Fremstillinger bærer han
Sværd, i de senere Kølle og Løvehud. Et Relief
i Rom (Villa Albani) viser ham i Færd med at
vælte Klippen, der dækker Faderens Sværd.
Oldtiden nævnede især Maleren Parrhasios og
Billedhuggeren Silanion som dem, der havde
fremstillet T.-Skikkelsen.
H. A. K.
Theseus-Templet [’te.sæ^us-], den bedst
bevarede af alle græske Tempelbygninger, ligger
i Athen, V. f. Agora, paa den saakaldte
Torvehøj. Det kan betegnes som det typiske græske
Tempel, en dorisk Peripteros med 6 X 13
Søjler. Navnet hidrører fra, at 9 af Metoperne viser
Bedrifter af Theseus. De nyere Undersøgelser
gør det sandsynligt, at Templet snarest var viet
til Hefaistos og Apollon Patroos (eller Athena),
men Spørgsmaalet er endnu uafgjort. Den
billedlige Udsmykning er nu stærkt ødelagt, men
var oprindelig meget rig. Templet er bygget
ved Midten af 5. Aarhundrede f. Kr. og er
altsaa lidt ældre end Parthenon. (Litt.: B.
Sauer, »Das sogenannte Theseion und sein
plastischer Schmuck« [Leipzig 1899]).
H. A. K.
 |
| Theseus-Templet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
